Sådan er Frankrig i dag: Islamist myrder mand, som man gør det i Islamisk Stat

Foto af fransk politi fra en helt anden sammenhæng

Meget er klarlagt, og en del står stadig hen i det uvisse med den barbariske halshugning af direktøren for en gasflaskefabrik  Air Products i Saint-Quentin-Fallavier i nærheden af storbyen Lyon.

 

Premierminister Manuel Valls afbrød et ophold i Columbia og landede lørdag morgen i Paris, hvor han straks efter sluttede sig til et nyt krisemøde i Elysées-palæet under forsæde af præsident Francois Holland.

 

Indenrigsminister Bernard Casaneuve, som fredag besøgte gerningsstedet, og justitsminister Christiane Taubira deltog også i
mødet, og Hollande fastholdt, at overvågningen af banegårde og lufthavne skal fortsætte på højeste niveau.

 

Gerningsmanden til mordet er identificeret som den 35-årige Yassin Salhi. Han er overført til Paris sammen med sin kone og søster. I et natligt forhør nægtede han at udtale sig og ville ikke engang bekræfte sit navn

 

Han er ansat på fabrikken, som han forgæves forsøgte at sprænge i luften med gasflasker. Den myrdede Hervé C., 54 år, var hans chef, men om det var uoverensstemmelser med arbejdsgiveren, som førte til barbariske halshugning, er ikke opklaret.

 

Men det afhuggede hoved vidner om inspiration fra salafisternes mest umenneskelige henrettelser, og Yassin Salhi havde plantet to flag med muslimske bønner på det afhuggede hoved.

 

Der blev ikke fundet spor af våben på fabrikkens område. I modsætning til terroristen, der myrdede 37 turister på en badestrand i Sousse med en kalashnikov, var Salhi kun bevæbnet med en ærtebøsse, altså en legetøjspistol, og så den skæbnesvangre kniv.

 

Yassin Salhi var overvåget af sikkerhedstjenesten som farlig fanatiseret, og han grad nr. 13 på en skala til 16.

 

Sikkerhedstjenesten vidste, at han var under indflydelse af en aktivitet, som hyppigt foretog lange rejser til Egypten og Indonesien, og at han stod i spidsen for oprettelse af en koranskole i sin hjemby.

 

Han mistede sin far, da han var dreng, og hans mor var flyttet til Algeriet. Hans kone var klædt i djellaba og bar hovedtørklæde, mens ansigtet var frit, så man kunne se hendes blå øjne.

 

Parret har tre børn, en pige og to drenge i alderen 6 til 10 år. Salhis kone fortælle, at hendes mand forlod hjemmet kl. 7 morgen i fredags for at omdele varer, og hun fattede ikke, hvad der var sket, da politiet kom for at anholde hende og transportere hende til Paris.

 

I moskéen, som Yassin Salhi frekventerede, betegnes han som stilfærdig og fredelig, og naboer siger, at han normalt indskrænkede sig til høflige hilsener i forbifarten, men absolut ikke var aggressiv på nogen måde Men departementet Rhone-Alpes er kendt som salifisternes hjemmebane, og sikkerhedstjenesten havde godt kendskab til Salhis farlige forbindelser.

 

Ikke desto mindre blev hans overvågningskort forbløffende nok inddraget for kort tid siden. Her har både politi og præsidentens krisestab noget at spekulere over.

 

Del på Facebook