Kendt fransk jøde taget bladet fra munden i et åbent brev: I svigter os

Foto: TAU, French Friends

Vist vil vi blive boende i Frankrig, skriver professor i statskundskab Francois Heilbronn i et åbent brev til en ikke-jødisk ven.

 

Jeg ved, at du er enig med premierminister Manuel Valls i, at Frankrig uden jøder ikke vil være Frankrig. Men det kræver, at I kæmper sammen med os, og at I for fremtiden lytter til vore advarsler.

 

Frankrig er vort land, fortsætter Heilbronn i sit åbne brev på nettet. Jøder i stort tal har kæmpet for landet i alle krige. Vi har hentet 12 Nobelpriser hjem til Frankrig og leveret videnskabsmænd, skribenter, regeringschefer, digtere og endda humorister.

 

Min familie har været parisere siden 1731, og selv i svære perioder er vi blevet i Frankrig. To af mine onkler er faldet på ærens mark i 1940 og 1944., og min bedstefar fik i 1918 som en af de yngste en militær medalje. Selv er jeg sjette generation i familien, som er blevet dekoreret med Légion d’Honneur, og jeg er officer i reserven som faldskærmssoldat.

 

Hvorfor er jeg så utryg som alle franske jøder?

 

Siden oktober 2000 har den franske befolkning ikke været solidarisk med franske jøder, svarer Heilbronn.

 

Vi blev først kritiseret, siden truet og endelig myrdet. Efter mordene på jødiske skolebørn i Toulouse for tre år siden var vi kun 10.000, der demonstrerede vor vrede i de parisiske gader. Hvor var de 3,7 millioner franskmænd, som stillede op i Charlie Hebdo-marchen? Hvor var du, gamle ven? I alt fald ikke ved min side.

 

Og da horder på selvsamme Place de la République i sommer skreg “Død over jøderne” og svingede med flag fra Hamas, Hezbollah og Daesh (arabisk for Islamisk Stat) og organiserede bander angreb flere synagoger, hvor var “Jeg er Charlie”- franskmændene? Nogle af vore venner erklærede, at de var enige med “Le Monde” i, at det altsammen var Israels skyld.

 

Du protesterede ikke sammen med mig over mordet på Ilan Halimi (en ung jøde, som blev lokket i baghold og pint og tortureret en hel måned i et kælderrum, før liget blev smidt ud i en vejrabat).

 

Men du var ved min side i protester mod bombesprængningerne mod synagogen i Rue Copernic og i Rue des Rosiers (jødisk kvarter i Paris)  og mod vandalisme på den jødiske kirkegård i Carpentras.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Det er formildende omstændigheder. Men du troede på medier og visse politikere, når de hævdede, at den voksende antisemitisme skyldtes spændingerne i det nære Østen. Hvorfor troede du på dem og ikke på mig, når jeg sagde, at der ikke var nogen sammenhæng?

 

Jeg gentog om og om igen, at der var tale om islamister, der radikaliserede unge mennesker og indpodede dem had til jøder, kvinder, demokrati og frihed, og at vi inden længe ville komme til at se jihadister af hjemmeavl.

 

Du ville ikke lytte. Men nu indser du måske, at du må kæmpe solidarisk med os og lytte,  når vi advarer. Til kamp, kære ven. Slut dig til os. Ellers risikerer Frankrig at blive “Judenfrei” sammen med resten af Europa.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…