Journalisterne gør klar forskel på blå og rød blok

Pressen venter foran folketingssalen (Foto: Henrik Ræder Clausen)

Det er en central del af den socialdemokratiske valgstrategi at beskylde specielt Venstre for, at de ikke fortæller, hvad de vil gøre, hvis de får magten.

 

Denne pointe har stort set alle journalister taget til sig. Gang på gang fremhæves det, at Venstre ikke er særlig konkret i sine anvisninger. Og partiet får mange kritiske spørgsmål i den forbindelse.

 

Så vidt, så godt. Det er en central del af det journalistiske arbejde at gå politikere på klingen med hensyn til, hvad de agter at gøre, hvis de får magten.

 

Men der er et bemærkelsesværdigt misforhold mellem, hvor meget man gør dette i forhold til Venstre og blå blok, og hvor lidt man gør det i forhold til Socialdemokraterne og regeringen.

 

Journalisterne gør klar forskel på blå og rød blok. De er mere kritiske og pågående i forhold til de blå end i forhold til de røde.

 

Den ny debat

Forskellen træder tydeligt frem i forbindelse med de seneste dages debat om dansk økonomis udvikling i de kommende år.

 

I denne debat er der en påfaldende mangel på svar fra regeringen. Men det er slet ikke noget, der får journalisterne på mærkerne – sådan som de i den grad har været i forhold til blå blok.

 

Dette er et særligt problem, når det gælder Danmarks Radio og TV2. De er offentlige medier og har dermed en forpligtelse til ikke at dyrke et bestemt politisk udgangspunkt.

 

Men denne forpligtelse kniber det gevaldigt med at overholde.

 

To meget alvorlige problemer

Venstre og andre blå partier, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og en stribe økonomer har på det seneste påpeget, at dansk økonomi står over for to meget alvorlige problemer, når man bare ser nogle få år frem. To problemer, der hænger snævert sammen:

 

Det ene er, at vi står til at blive et af de dårligste lande i den rige verden, når det drejer sig om at skabe vækst.

 

Det andet er, at vi står til at få et stort offentligt underskud, der alt i alt vil vare i næsten et halvt århundrede. En fuldstændig uholdbar situation.

 

Det ville være mere end oplagt for TV-redaktionerne (og andre) at gå den siddende regering på klingen med spørgsmål om, hvad den agter at gøre ved disse truende udsigter.

 

Og det ville være mere end oplagt for TV-redaktionerne at gøre befolkningen opmærksom på, at regeringen ikke kommer med noget svar.

 

Dermed ville man behandle den røde regering på samme måde, som man har behandlet de blå. Men det gør man ikke.

 

Lukkede øjnene

De problemer, som regeringen undlader at forholde sig til, er endda meget mere vidtrækkende end de problemer, som journalister har dyrket så ihærdigt i forhold til Venstre.

 

Alligevel har det i TV (og andre medier) været meget småt med den kritiske dækning af regeringens tavshed.

 

Det startede med, at journalisterne lukkede øjnene for disse problemers eksistens.

 

I et vist omfang fremgik de ellers af det såkaldte økonomiske konvergensprogram, som regeringen præsenterede før påske – selv om de her blev stærkt nedtonet.

 

Men i forbindelse med dette konvergensprogram nøjedes TV-stationerne med ukritisk at gengive regeringens egen jubelretorik om, hvor godt det går.

 

Der var folk, som kunne have fortalt, hvor de store problemer lå gemt. Men journalisterne spurgte dem ikke.

 

Det bliver så også gjort til Løkkes problem

Så rettede de blå partier og DA søgelyset mod de alvorlige fremtidsudsigter for dansk økonomi.

 

Men det fik ikke journalisterne i TV (og andre medier) til at gå regeringen på klingen med, hvad den agtede at gøre.

 

Tværtimod: Det lykkedes journalisterne at vende det hele til et problem for blå blok! Hvilke ydelser ville Lars Løkke skære ned på, og hvor meget?

 

Imens kunne Helle Thorning glæde sig. For stort set ingen journalist fandt på at spørge hende, hvad hun agtede at gøre ved de ubehagelige og såre reelle problemer.

 

Hele synsvinklen var rød og hele mediepresset blev lagt på de blå. I stedet for at lave kritisk journalistik om de røde, der ikke ville gøre noget ved problemerne, rettede man skytset mod de blå, fordi de ville gøre noget ved dem.

 

Således gav man befolkningen det indtryk, at det var ondt og forkert at gribe ind over for problemerne, mens det var godt og rigtigt at ignorere dem.

 

TV-stationernes rolle

Dermed gjorde TV-stationerne (og andre) to ting på én gang:

 

Man bidrog til at give befolkningen et forkvaklet billede af de økonomiske realiteter.

 

Og man tog parti til fordel for de røde i valgkampen.

 

Journalisterne gør klar forskel på blå og rød blok.

Del på Facebook