Hver tredje dreng med indvandrerbaggrund bestod ikke folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik i 2014. Det viser tal i en analyse foretaget af Arbejdernes Erhvervsråd, for DR.
Hver tredje dreng med indvandrerbaggrund har altså ikke været i stand til at levere en præstation som udløser karakteren 02.
Det er et chokerende lavt niveau for en stor gruppe drenge, som risikerer at ende som tabere.
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
Det samlede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag var for elever i folkeskoler 6,8 i 2014.
Sammenlagt var det hver sjette elev, dvs. 11.000 unge som ikke bestod folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik i 2014.
Pigerne klarer sig gennemsnitligt bedre end drengene, både etnisk danske piger og piger med indvandrerbaggrund.
Hvad er årsagen
Ifølge chefanalytiker Mie Dalskov Pihl skal man finde forklaringen på de dårlige resultater i indvandrerdrengenes kulturelle baggrund og i det forhold, at mange af drengenes forældre er lavt uddannede og/eller uden arbejde.
”De har ofte lavt uddannede forældre, og forældre uden arbejde, og derudover er der også nogle kulturelle barriere. Hvis man kommer med et andet sprog end dansk, kan det være svært at bestå dansk og matematik i 9. klasse,” siger Mie Dalskov Pihl. (DR)
Chefanalytikeren har ikke noget bud på, hvorfor piger med indvandrerbaggrund klarer sig bedre end deres brødre, men hun konstaterer at det danske skolesystem åbenbart er bedre til at få fat i pigerne end i drengene.
Dalskov Pihl mener derfor, at resultaterne af undersøgelsen giver anledning til at overveje, om folkeskolen skal indrettes anderledes.
Det er uvist hvilke ændringer Dalskov Pihl tænker på, men det er formodentlig noget med lærernes tilgang til elevernes læringsstil.
Lærerne er for konfliktsky til at tale om problemets kerne
Mange drenge vil fx helst lege sig til kundskaber, og det gælder både drenge med dansk og anden etnisk baggrund. Det er simpelthen sjovere at spille fodbold end at skrive dansk stil.
På en del skoler hvor de fleste elever har indvandrerbaggrund fylder fodbold og andre alternative læringsinitiativer således også en del. Det har jeg selv mange års erfaring med som pædagog på skoler med en høj andel af tosprogede elever.
Fodbold giver måske ikke det største udbytte i et dansk- eller matematisk fagligt perspektiv, men eleven får en succesoplevelse, og det lægger danske lærer meget stor vægt på.
Men det er nu engang kun de færreste som opnår at skabe sig en levevej som analfabetisk fodboldstjerne. Så når lærerne klapper Ahmed og Muhammad på skulderen, og forsikrer dem om at de er fantastiske på banen og de er ”gode nok” selvom de hverken kan læse eller skrive, så er det udtryk for en grim form for faglig ansvarsforflygtigelse.
Lærerne burde derimod være hudløst ærlige over for børnene og de unge mens de venligt og bestemt tegner et realistisk billede af fremtidsmulighederne, hvis de ikke yder en indsats for at blive til noget.
Hvis man ikke kan læse og skrive så er der overordentlig stor sandsynlighed for at man ender som taber.
Men det kan lærerne ikke få sig selv til at sige til de unge, og deres forældre, selvom de ved at det er sandt.
Slatne forældre som ikke tør trække stikket ud
Ofte er det også ret upopulært at lave lektier, mange drenge vil nemlig meget hellere spille spil på internettet eller rende på gaden med vennerne.
Man skulle ellers synes at det ville være en nem sag for forældrene, for det er vel dem der bestemmer over internetforbindelsen.
Der bliver åbnet for internettet når lektierne er lavet, det er ret enkelt og det virker.
Indvandrerforældrene er et kapitel for sig
Når piger med indvandrerbaggrund klarer sig bedre en deres brødre, kan man ikke bruge forklaringen om, at det er forældrenes lave uddannelsesniveau og/eller arbejdsløshed der er skyld i, at hver tredje dreng forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne.
Ifølge eksperterne er det nærliggende at se på folkeskolens metoder, som tilsyneladende er bedre til at få fat i pigerne end i drengene.
Det er noget sludder, derimod er det fornuftigt, at forstå forskellen i et kulturelt perspektiv.
Indvandrerpiger er oftest underlagt en høj grad af social kontrol, som udmøntes i, at de skal blive i hjemmet, når de ikke går i skole, og pigerne har ofte mange pligter i hjemmet.
En del indvandrerpiger har fået øje på, at netop skolearbejdet kan give dem et frirum. Mange piger vil simpelthen hellere lave skolearbejde end passe de mindre søskende og hjælpe til i hjemmet.
Anderledes forholder det sig for drengene, de skal nemlig ikke holde sig i hjemmet når skolen er slut, men kan frit gå som det passer dem. Og det gør de!
Men disse forskelle i opdragelsesnormer er ikke noget man taler om blandt eksperterne. Man vil hellere finde skylden for indvandrerdrengenes dårlige resultater i egne rækker, end risikere at ende i det dårlige selskab for at påpege, at der også er noget indvandrerne selv er skyld i, og at de må tage sig sammen til at få det lavet om.
(Elever med dansk herkomst får i alle fagdiscipliner højere karaktergennemsnit end elever med udenlandsk herkomst, og ligeledes får elever af højtuddannede forældre højere karaktergennemsnit end elever af forældre med kortere uddannelser. Piger får højere karaktergennemsnit end drenge i dansk, engelsk og fysik/kemi, mens drenge får højere karaktergennemsnit end piger i matematik. (Undervisningsministeriet))
