Da Færøernes Lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, på Olai-dagen 29. juli i Færøernes Lagting var færdig med åbningstalen i forbindelse med det nye lagtingsår, meddelte han, at færingerne skal til valg tirsdag 1. september.
Der skulle under alle omstændigheder have været afholdt valgt inden udgangen af oktober 2015, men der har i længere tid været politisk uro på Færøerne. Kaj Leo Johannesens anden regering – den første rent borgerlige regering på Færøerne siden 1985 – tiltrådte den 14. november 2011 med Kaj Leo Johannesen fra Sambandsflokkurin som lagmand og ministre fra Fólkaflokkurin, Sjálvstýrisflokkurin og Miðflokkurin.
Politisk uro
I forbindelse med en sag om byggeriet af en undersøisk tunnel trådte Sjálvstýrisflokkurin ud af regeringen i september 2013. Landsstyremanden Kári P. Højgaard blev afskediget fra indenrigsministerposten og ministeriets opgaver fordelt mellem de øvrige ministerier.
Valget den 1. september kan meget vel føre til, at de borgerlige partier mister flertallet på Færøerne. Lagmanden og koalitionsregeringen har været under pres, og Sambandsflokkurin har generelt været bagefter i meningsmålingerne, mens Socialdemokraterne med Aksel Johannesen i spidsen i flere målinger har stået til markant fremgang.
Ud over tunnelsagen vil bloktilskuddets størrelse (godt 640 millioner kr. om året) og modtagelse af syriske krigsflygtning sandsynligvis blive vigtige temaer i valgkampen.
Baggrund for tunnelsagen
Den politiske uro på Færøerne fik for alvor næring af PensionDanmarks planer i 2013 om gennem selskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) sammen med det lille færøske livsforsikringsselskab LIV at investere i en 10 km lang tunnel mellem Strømø og Østerø på Færøerne.
På Færøerne opstod der imidlertid politisk uro omkring projektet og der blev spurgt om DONG’s ”Guldfugle” nu også ville køre Færøerne i sænk? Det bemærkes, at det er de såkaldte ”Guldfugle” fra DONG, der står bag selskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIB).
DONGs Guldfugle
Det ene spørgsmål, der belaster lagmanden, er spørgsmålet om erstatning til CIP. Den politiske uro om projektet fik CIP til at kræve en million i erstatning, hvis landstyret og CIP ikke havde indgået en aftale om tunnellen inden 31. august i 2013. Landstyret og CIP underskriver aldrig en aftale om at bygge en tunnel, og Lagmanden svarer i forespørgsler i lagtinget, at han aldrig har lavet en aftale med CIP, og at han ikke kunne finde på at lave en aftale med CIP.
Imidlertid har Lagmanden øjensynligt haft møder med CIP inden den for infrastruktur ansvarlige landsstyremand, Kári P. Højgaard i 2013 underskriver aftalen om den mulige erstatning til CIP på én million kroner.
Et andet spørgsmål vedrører investeringens størrelse. I 2012 havde Landsverk (den færøske vejstyrelse) vurderet beløbet til 800 millioner kroner. I 2013 vurderede Landsverk imidlertid, at omkostningen ved en tunnel ville være på mellem 1,9 milliard kroner og 3 milliarder. Landsstyremand Kári P.
Højgaard oplyste ikke om de nye vurderinger, og kritikken for at vildlede lagtinget førte til hans afskedigelse og Folkeflokkens udtrædelse af regeringen i september 2013.
På Færøerne forstod man i 2013 ikke, hvorfor Landsstyret ville vælge en dyr privat finansiering af projektet, når Landskassen på det almindelige marked angiveligt ville kunne låne til omkring 2 pct. Forklaringen kan være at alle andre långivere end Pension Danmark ville have rejst tvivl om bæredygtigheden af en investering i den størrelsesorden, hvis den skal forrentes og afskrives af kun 18.000 færøske bilister.
I 2013 blev det udadtil oplyst, at investeringen ville være på omkring 1,2 mia. kr. og tunnelen, der skulle bygges af MT Højgaard, var planlagt færdig i 2018. Planen var herefter at selskabet skulle drive tunnelen i 30 år og opkræve omkring 4 mia. kr. i bropenge af de færøske bilister, hvorefter tunnelen overdrages til Færøerne.
Pension Danmarks rolle
PensionDanmark påregnede et afkast på 10-12 pct. af anlægsudgiften. Færøernes Landsstyre skulle ikke umiddelbart medfinansiere, men Landsstyret syntes indstillet på at garantere, at projektet ikke bliver negativt påvirket af ændrede skatteregler m.v.,ligesom man syntes indstillet på at forlænge bindingsperioden til 50 år, såfremt PensionDanmark ikke efter 30 år har opnået en passende forrentning af investeringen. Som ”betaling” for at få entreprisen var MT Højgaard indstillet på at bidrage til finansieringen.
Planen vakte som nævnt berettiget opsigt og modstand på Færøerne, men burde sandelig også have bekymret den danske regering og danske pensionsopsparere i PensionDanmark.
Færøsk infrastruktur under dansk kontrol
På Færøerne er der omkring 48.000 indbyggere og 30.000 biler. Omkring 18.000 af disse biler er registreret på Østerø og Strømø, og det er derfor denne del af bilparken, der skal betale hovedparten af de 4 mia. kr. over de næste 30 år. Det forekommer helt urealistisk, så en accept af planen vil have betydet, at en helt central del af den færøske infrastruktur i de næste 50 år vil have været under kontrol af Torben Möger Pedersen og DONGS såkaldte guldfugle.
I øjeblikket varetages samfærdslen mellem Østerø og Strømø af det færøske offentligt ejede selskab Strandfaraskib Landsins. Når selskabet mister indtægterne fra den givtige rute, må det antages, at Landskassens dækning af underskuddet i selskabet på i øjeblikket omkring 150 millioner kr. om året vil stige betragteligt.
Færøernes krise i 90’erne
På Færøerne har man endnu den økonomiske nedsmeltning i 90érne i frisk erindring. Baggrunden var som bekendt en lemfældig kreditgivning fra bl.a. danske banker og kreditforeninger som Landskassen i stort omfang havde garanteret. Som man vil erindre endte regningen i den danske statskasse. Allerede af den grund er det godt, at tunnelprojektet blev bremset i 2013.