Vi kalder nogle børn for kræsne, men måske er der er helt anden forklaring

De fleste har sikkert stiftet bekendtskab med børn eller voksne som kun vil spise én slags mad og som vægrer sig mod at smage noget nyt.

 

Vi siger de er kræsne. Men nu har forskerne på Københavns Universitet forsket sig frem til, at der kan være tale om en naturlig forklaring.

 

Forskerne beskriver en tilstand – ”fødevare-neofobi” – som ikke er at forveksle med kræsenhed.

 

”Neofobi” betyder ”frygten for det nye”.

 

Forskerne mener der er tale om et evolutionært fænomen.

 

”Evolutionært set har børn kunnet finde mad i naturen på egen hånd, når de nåede 2 års alderen og deres neofobi har her tjent som beskyttelse mod giftige råvarer. Når de blev gamle nok til at finde mad selv, blev de således mere tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag end den, de var vant til,” siger de.

 

Og forskerne mener fænomenet stadig er aktivt.

 

”Børn går fortsat ind i en periode, hvor de ikke vil smage på ukendt mad, når de er omkring 1½-2 år. Det gælder derfor for forældrene om at give deres børn så mange smagsmæssige oplevelser som muligt inden toårsalderen.”

 

Men hvad nu hvis Jens på tre år allerede har udviklet en stærkt fødevare-neufobi, og kun vil spise havregrød til morgenmad, leverpostejsmadder til frokost og frikadeller til aften, hvad gør man så?

 

”Et barn, der lider af neofobi over for fødevarer, vil dog kunne ”lære” at spise ukendte fødevarer, hvis de får dem præsenteret 8-10 gange. Det er vigtigt at understrege, at fødevare-neofobi ikke er det samme som at være kræsen.”

 

Læs også
Bent Jensen i bidende angreb på forskere, der tilslører indvandringens konsekvenser

Kræsenhed er når man ikke vil spise mad man kender, hvorimod fødevare-neofobi handler om at afvise mad fordi man ikke kender den.

 

Modvilje mod bestemte fødevarer handler altså ikke nødvendigvis om at man er kræsen. Men fordi man ikke er blevet præsenteret for rigelig smagsvariation i de første leveår og/eller ikke har fået bearbejdet et evolutionært forsvar tilstrækkeligt sidenhen.

 

Det er jo rart at vide når svigermor kommenterer Gustavs kræsenhed som ren forkælelse.

 

Kilde: Københavns Universitet, Food of Life

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…