Vi skal som bekendt til folkeafstemning om retsforbeholdet torsdag den 3. december. Netop som slutspurten i kampagnen sætter ind, brager det løs i asylpolitikken.
Asylpolitikken stiller under alle omstændigheder regering og folketing over for en kæmpe udfordring. Opgaven bliver endnu mere kompliceret af, at begivenhederne på asylområdet kan påvirke folkeafstemningen.
Dansk politik er havnet i et voldsomt drama, fordi flygtningekrisen bliver langt mere eksplosiv og sværere at håndtere.
Situationen har forrykket sig
Den danske regering har først og fremmest reageret på det europæiske asylkaos ved at gøre et mindre attraktivt at være asylansøger og flygtning i Danmark. Det har været kernen i dens strategi for at begrænse tilstrømningen til Danmark.
De første stramninger, der blev gennemført i vilkårene, har dog ikke kunnet forhindre, at tilstrømningen til Danmark er steget ganske kraftigt.
Da forhandlingerne om finansloven begyndte, lød regeringens vurdering på, at der ville komme 15.000 asylansøgere hertil i 2016 – hvilket blev anset for at være et for højt tal.
Nu lyder vurderingen på 25.000 asylansøgere i 2016. Og det kan meget vel blive højere.
Derfor er der nu aftalt en række nye stramninger i vilkårene for asylansøgere og flygtninge. Men mens disse nye stramninger blev til, har hele situationen forrykket sig betragteligt.
Store konsekvenser for Danmark
Tilstrømningen til Europa er fortsat med at stige. Og nu har Sverige og Norge gennemført markante skærpelser af deres grænsekontrol.
Sverige har nu udbygget deres kontrol ved grænsen med et krav om, at man skal fremvise ID-papirer for at kunne komme med kollektiv transport til Sverige.
Norge har gjort noget lignende. Samtidig ser det ud til, at Norge fuldstændig lukker for asylansøgere, der kommer fra Rusland.
Vi ved endnu ikke, hvor stor effekt denne skærpede grænsekontrol vil have. Men hvis man ellers kan få systemet til at fungere rent praktisk, vil det formentlig forhindre mange asylansøgere i at komme ind i de to lande.
En stor del af asylansøgerne kan eller vil nemlig ikke fremvise de krævede ID-papirer. Så vælger de et andet land. Og da størsteparten af dem kommer fra Danmark, står vi til at få de fleste af dem. Især fra Sverige kan det blive til ganske mange.
Det betyder ikke bare, at der kan komme en hel del flere asylansøgere til Danmark. Det får også konsekvenser for hele udformningen af den danske asylpolitik.
Ikke lyst til at melde ud
Danmark har som sagt satset på at begrænse antallet ved at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark. Det har kunnet gøres inden for EU’s regler.
Denne strategi har haft succes i den forstand, at den har bragt antallet længere ned, end det ellers ville være. Men efterhånden blev presset så stort, at strategien ikke var tilstrækkelig.
Og nu, hvor Sverige og Norge skærper deres grænsekontrol, vil den gamle strategi få endnu sværere ved at klare opgaven.
Også den danske regering bliver nødt til at se på en skærpet grænsekontrol. Det kunne blandt andet være efter den svenske model med fremvisning af ID-papirer.
Men regeringen har tydeligvis ikke lyst til at melde ud om dette nu. Lars Løkke, Inger Støjberg og Søren Pind bruger enslydende formuleringer om, at en sådan skærpet kontrol kan komme på tale, men at man foreløbig vil se tiden an.
Det kan der være flere grunde til.
Folkeafstemningen
En skærpelse af den danske grænsekontrol kan betyde konflikter med EU-reglerne, som man tøver med at tage. Den kan også komplicere Danmarks forhold til Tyskland.
Men regeringens ønske om at udskyde debatten hænger nok også sammen med, at vi skal til folkeafstemning.
For regeringen er det afgørende at understrege, at folkeafstemningen ikke drejer sig om, at Danmark skal med i EU’s fælles asylpolitik. Derfor vil det være generende at få en debat netop nu om, hvad vi må og ikke må for EU, når det gælder grænsekontrol.
To meningsmålinger
I forvejen er regeringen i en vanskelig situation, når det gælder asylpolitikken og EU i forbindelse med folkeafstemningen.
Ja-partierne har udstedt en garanti for, at Danmark ikke kommer med i EU’s fælles asylpolitik, med mindre det besluttes ved en ny folkeafstemning.
Men forleden viste en meningsmåling, at kun 18,6 procent af vælgerne tror på denne garanti. (Voxmeter/Ritzau)
Nu er der kommet en ny måling, hvor 54 procent af vælgerne siger, at et ja ved folkeafstemningen på sigt vil føre til, at Danmark tilslutter sig EU’s fælles asylpolitik. Kun 13 procent er uenige i denne vurdering. (Megafon/TV2 og Politiken)
Samtidig siger 47 procent, at de ikke ønsker at komme med i EU’s fælles asylpolitik, mens 31 procent gerne vil være med.
Et dobbelt drama
Et dobbelt drama udspiller sig i dansk politik:
Det ene drejer sig om, at asyltallene nu risikerer at stige kraftigt.
Det andet drejer sig om, at det lige i øjeblikket er meget sprængfarligt for regeringen at diskutere, hvad man skal gøre ved det.
