En tilståelse: Jeg har syndet. Jeg har udnyttet velfærdssamfundet på det groveste.
En fredag aften her i december skulle jeg hjem fra firmajulefrokosten i en større by ca. 30 km. væk fra mit lille hjem lidt ude på landet. Så jeg ringede til trafikselskabet for at få lidt hjælp til at finde hjem. Og indrømmet; det kneb dem med at finde egnede transportmulighed med bus eller tog.
Jeg vidste at en taxa hjem ville koste knap 600 kr. Så jeg overvejede et øjeblik at drikke så lidt til frokosten, at jeg trods alt selv med 100 procents sikkerhed kunne køre ædru hjem. Alternativt at bede nogen om at have ulejlighed med at komme og hente mig. Men pling! Så stod velfærdssamfundet klar med sit sikkerhedsnet.
Den rare unge mand fra trafikselskabet gav mig nummeret til et selskab som jeg aldrig havde hørt om. Og efter et kort opkald til nummeret var jeg blevet stillet en stor Mercedes til rådighed, med chauffør, GPS, klimaanlæg. læder og alt det andet sjove. Jeg skulle bare sige, hvad tid jeg ville hentes og hvor jeg ville køres hen. Selvfølgelig mod en vis betaling. Jeg troede ærligt talt ikke selv på historien; ikke før jeg stod i min indkørsel og betalte de afkrævede 150 kr. for turen.
Og det er ikke engang et juleeventyr. For det står selv i sociallovgivningen, og den er der mange kloge hoveder, der har brugt rigtig meget tid på at gøre så social som muligt. Og tror du ikke på historien? Så ring selv til FlexTrafik og bestil din næste tur hjem fra julefrokosten. Kan du få en ven, eller selv en fjende, med i limosinen er det halv pris.
Karsten Søberg, Glumsø
Man kan læse om reglerne for Flextrafik her:
