Tilbage i 2009 vakte det opmærksomhed og forargelse, da det kom frem, at irakiske flygtninge med opholdstilladelse tog på ferie i Irak i et sådant omfang, at der ver tre ugentlige flyafgange fra Sverige, to fra Stockholm og én fra Malmø, til Iraks hovedstad, Bagdad.
Siden da har der været tavshed om flygtninges ferieture til det hjemland, de af hensyn til deres egen sikkerhed har været nødt til at flygte fra.
Men ferierejserne finder stadig sted, fremgår det af et svar fra justitsminister Mette Frederiksen (S) til Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.
Martin Henriksen ville vide, hvor mange flygtninge, der i 2014 fik inddraget deres opholdstilladelse med henvisning, at de har været på ferie eller besøg i hjemlandet.
Udlændingestyrelsen registrerer det ikke
Af svaret fra Mette Frederiksen fremgår det, at afgørelser om inddragelse af flygtninges opholdstilladelser på grund af rejser til hjemlandet ikke indgår i Udlændingestyrelsens registreringsgrundlag.
For at besvare spørgsmålet har det derfor været nødvendigt for Udlængingestyrelsen at foretage en manuel gannemgang om inddragelse af flygtninges opholdstilladelser på grund af rejser til hjemlandet, samt eventuelle afgørelser, der efterfølgende er blevet truffet af Flygtningenævnet.
Fandt frem til tre, som blev udvist, men …
På den måde fandt Udlændingestyrelsen frem til tre filfælde, hvor Udlændingestyrelsen i 2014 har inddraget opholdstilladelser med henvisning til, at de pågældende har været rejst til hjemlandet én eller flere gange.
Men de tre, der fik deres opholdstilladelse inddraget, er her stadig i landet. De klagede til Flygtningenævnet, som underkendte Udlændingestyrelsens afgørelse.
Af svaret til Martin Henriksen fremgår det således, at:
“Flygtningenævnet har omgjort styrelsens afgørelse. Flygtningenævnet fandt ved afgørelserne ikke at kunne lægge til grund, at de forhold, der begrundede klagernes opholdstilladelse, havde ændret sig på en sådan måde, at der var grundlag for at inddrage opholdstilladelserne.”
Sagt på en anden måde, så mente Flygtningenævnet altså, at forholdene i de pågældendes hjemlande var så farlige for dem, at de ikke kunne sendes tilbage, men dog ikke farligere, end at de sagtens kunne tage hjem på ferie.
Martin Henriksen: Flygtningenævnet bør nedlægges
Afgørelsen undrer Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, men kommer ikke dog ikke bag på ham.
“Det her understreger, hvorfor vores asylsystem ikke fungerer. Udlændingestyrelsen beder om at inddrage tre personers opholdstilladelse og i alle tre tilfælde stopper Flygtningenævnet udsendelsen,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
“Det holder simpelthen ikke, og det er en af grundene til, at Dansk Folkeparti gerne vil nedlægge Flygtningenævnet, eller som minimum fratage nævnet en række beføjelser. Der er brug for en kritisk gennemgang af lovgivningen og ikke mindst af praksis på området,” understreger Martin Henriksen.
De borgerlige: Dansk Flygtningehjælp skal ud af nævnet
Efter at Flygtningenævnet i september 2013 hen over hovedet på både regering og Folketing besluttede, at krigsflygtninge fra Syrien også er berettigede til asyl i Danmark, har der fra borgerlig side været rejst kritik af især Flygtningenævnets sammensætning.
Kritikken er rettet mod Dansk Flygtningehjælps medlemsskab af nævnet.
I Både Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti mener man således, at Dansk Flygtningehjælp er en interesseorganisation, som intet har at gøre i noget, der skal forstille at være et uafhængigt nævn.
“Det er dybt problematisk, at en privat organisation (Dansk Flygtningehjælp, red.) skal udpege medlemmer til at nævn, der skal træffe så afgørende beslutninger om at udvide adgangen til Danmark for personer (syriske krigsflygtninge, red.), der ikke er individuelt forfulgte,” sagde således De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, til Jyllands-Posten den 1. november sidste år.
Venstre politiske ordfører, Inger Støjberg, har tidligere udtalt, at en eventuelt kommende borgerlig regering vil ændre Flygtningenævnets sammensætning.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) afviser de borgerliges krav om at få Dansk Flygtningehjælp ud af nævnet.