Skrap indsats mod hærværk i ghettoer virker – men det benægter de politisk korrekte

Mange bebyggelser med en høj andel af indvandrere er ofte plaget af hærværk som knuste ruder, smadrede døre, skrald og brand i affaldscontainere.

 

Der blev begået hærværk for millioner Sådan har det også været i bebyggelsen Toveshøj, hvor udgiften til udbedring af hærværk i 2013 var 1,5 millioner kr. Toveshøj er en del af Gellerup-parken i det vestlige Aarhus.

 

videokamera får udgifterne til at rasle ned

Men så vedtog man at opsætte kameraovervågning, og nu er udgiften til hærværk mildest talt raslet ned.

 

Toveshøj kunne i første kvartal af 2015 nøjes med at bruge 14.000 kr. på hærværk. Såfremt den gode tendens holder, kan afdelingen måske nøjes med hærværksudgifter på mellem 50.000-60.000 kr. i 2015. (Aarhus Stiftstidende)

 

Der har ellers været stor modstand mod kameraovervågning i bydelen. Mange beboere har været og er stik imod. Mange mener ikke, at kameraovervågning har nogen effekt og påstanden bakkes tilsyneladende op af folk fra Aarhus Universitet.

 

”Når jeg møder folk fra boligforeningerne, så får jeg det indtryk, at de tror, at videoovervågning er et tryllemiddel eller en trylledrik, man kan tage og få løst sine problemer. Men det er det ikke. I hvert fald ikke hvis man skal tro forskning,” siger Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet. (Skræppebaldet)

 

Peter Lauritsen mener blandt andet, at overvågningen kan give borgerne en såkaldt falsk tryghed. Han mener ikke der er belæg for at sætte for stor lid til videoovervågning.

 

”Nogle påstår, at videokameraerne gør folk mere trygge. Det kan godt være, at de tager fejl, for hvis kameraerne ikke har gjort, at der er grund til at føle sig mere tryg, så er det noget skidt. Så er det en form for falsk tryghed, i hvert fald hvis det er et farligt område, man bor i. Man kommer til at love med de her kameraer, at ’gå du bare ud om aftenen fru Hansen, der sker ikke noget, for kameraerne passer på dig.’ Men hvis kameraerne ikke passer på dig, så er det en falsk tryghed,” siger Peter Lauritsen. (Skræppebladet)

 

Det siger sig selv, at kameraovervågning alene ikke kan skabe tryghed for borgerne, men som en del af en strategi for at skabe stabilisering af et boligområde, er det overordentlig fornuftigt.

 

Men kendsgerningen er at det har virker. Dermed har vi fået endnu et grinagtigt eksempel på politisk korrekte, som benægter kendsgerninger, når de ikke passer til deres venstreorienterede holdninger.

Læs også
Danske forbrugere er de mest optimistiske i Europa

 

Beboerne i Toveshøj kan foreløbig glæde sig over de mange penge, de har sparet, siden kameraerne kom op.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…