Der er store forventninger til julehandelen anno 2015. I år forventes det, at danskerne vil bruge omkring 8,6 milliarder kroner til juleindkøb af gaver og andre forbrugsvarer op til jul. Det er ca. 200 millioner kroner mere end sidste år. Danskerne ser dermed ud til så småt at begynde at bruge af de opsparede penge under finanskrisen – også til julen.
Billedet af det generelle forbrug er overordnet ved at ændre sig i positiv retning efter en lang finanskrise – også op til jul. Danskerne tør igen bruge penge – og julehandelen er en god indikator for den generelle lyst til at bruge penge i fremtiden. Indkøb af dagligvarer og julegaver i december måned ser således ud til at være lidt større end sidste år. Gaveindkøbene på internettet er også i stigning. Her regnes der med en handel i omegnen af 1,3 milliarder kroner.
Men hvad er det så, vi bruger pengene på udover gaverne?
Nok er Danmark et lille land – men der er alligevel store forskelle på, hvad der lægger i indkøbskurven op til jul. Indkøbene af dagligvarer er igen lige nu i fuld gang – men det er meget forskelligt, hvad der vælges at købe ind til jul, afhængigt af, hvor man bor i landet. På Sjælland bor f.eks. de, der køber mest glögg og stærk pilsner op til jul – og i Midtjylland spiser man mere end otte gange så meget sylte i december, end i resten af landet.
Danmarks Statistiks Forbrugerundersøgelse 2014 har delt Danmark op i fem regioner og set på de ændringer i indkøbene, der er i julemåneden i forholdet til resten af året. Og der er markant store forskelle på, hvad der købes og forbruges af dagligvarer op til jul.
F.eks. er der himmelvide forskelle på, hvordan den traditionelle and bruges op til jul: I Nordjylland foretrækker man frosne ænder frem for de friske, og vælger man bare dele af anden – fx lår eller bryst – står Syddanmark af. Mens resten af landet også er tilfredse med bryst og lår, ja så er det kun de hele juleænder, der duer til juleaften her.
Sjællænderne drikker mest glögg til jul – og snapsen hitter på både Sjælland og i Nordjylland
Sjællænderne og Nordjyderne har snapsen som favorit op til jul – mens Syddanmark og Midtjylland prioriterer rødvinen højest i december måned. Glögg’en er generelt ikke længere så stor en favorit til jul – kun på Sjælland holder man denne skik i hævd som en vigtig juletradition.
En anden tradition – julefrokosten – holdes overalt i landet med diverse traditionelle lækkerier på bordet. Men der er store regionale forskelle på, hvad der sættes på frokostbordet. Alle skal have sild på bordet – dog står Nordjyderne for en markant stigning af de ikke-marinerede sild i julemåneden. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget. I Midtjylland er man til gengæld meget glade for sylte – bl.a. syltede grisetæer. Her stiger forbruget markant i december måned.
Ost skal der til – og kaffe og knas efter maden
Kun Nordjyderne øger forbruget af fed og mager skæreost op til jul – mens forbruget her falder i resten af Danmark. Til gengæld skal alle have knas, chokolade og marcipan på bordet til kaffen og den store julegave-uddeling. Men valget af knas er også regionalt betinget: Det traditionelle slikforbrug falder markant f.eks. i Hovedstaden op til jul, mens forbruget generelt stiger en smule i resten af landet. Midtjyderne vil i hvert fald ikke undvære sit slik – her ses en rimelig stor stigning i slikforbruget.
Kaffeforbruget stiger i december en smule generelt over hele landet. Måske man også hygger sig mere med en god kop kaffe i den mørke tid. I flere landsdele er der generelt traditioner for et godt og veldækket kaffebord – blandt andet i Nordjylland. Men det traditionelle kaffebord udebliver i Nordjylland op til jul, for her falder forbruget af almindelig kaffe drastisk.
Der er altså på mange måder stor forskel på indkøb og forbrug og dermed juletraditioner afhængigt af landsdel og region. Én ting er dog helt sikkert – fra Gedser til Skagen bruges der flere penge i år til julen end tidligere – med diverse charmerende, regionale forskelle. God jul!
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv
