Antorini sagde, inklusion i folkeskolen ville gavne de svage – men en undersøgelse afslører, at det har skadet mange af dem, som nu ofte bliver væk fra skolen

Colourbox

Skoleelever med en diagnose indenfor autisme trives oftest godt i en specialklasse.

 

Men specialklasser er dyre, og en del elever med behov for specialundervisning kan også profitere af samvær med normale børn og unge.

 

Så i forbindelse med skolereformen tog man skridtet til at satse på inklusion i folkeskolen.

 

Det betød, at mange specialklassepladser blev nedlagt og eleverne overflyttet til en almindelig skoleklasse.

 

Landsforeningen Autisme har nu spurgt medlemmerne om, hvordan det går med børnenes trivsel.

 

216 forældrepar fra hele landet svarede på undersøgelsen. Resultatet er rystende.

 

Mere end halvdelen svarer ja til, at de ofte oplever, at barnet stresser i skolen og afreagerer hjemme.

 

Børn og unge isoleres i hjemmet

Mange af disse børn har så store problemer, at de slet ikke kommer i skole. I undersøgelsen svarer 70 forældrepar, at deres barn ikke går i skole for øjeblikket.

 

Heraf har 11 procent eller 17 børn ikke været i skole mellem en og seks måneder; 17 procent/21 børn har ikke været i skole i mere end seks måneder og 9 procent/15 børn har ikke været i skolen i mere end et år.

 

Hvert tredje barn med autisme går altså mildest talt ikke regelmæssigt i skole.

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

 

Landsforeningen Autismes formand, Heidi Thamestrup, mener på baggrund af undersøgelsen, at kommunerne mangler forståelse for, hvad autisme er.

 

Ifølge formanden hører landsforeningen fra forældre og fagpersoner, at børn med autisme udvikler psykiske lidelser, som de ikke havde før.

 

Det kan være stress, angst, depression, selvskadende adfærd, udtrætning og isolation i svær grad. Det er resultatet, når de går i almindelige folkeskoleklasser uden støtte. (Folkeskolen)

 

Kun én lærer til stede

Undersøgelsen spurgte også forældrene, hvordan det stod til med antallet af undervisere i klasserne. Langt de fleste svarer, at det er normalt med kun én voksen.

 

”Når vi spørger forældre med børn fra 4. klassetrin og opefter, om der er mere end én underviser/voksen i deres barns klasse i timerne, svarer 67,77 pct. at der kun er én voksen i barnets klasse ad gangen, selv om klassen altså indeholder mindst ét barn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

 

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

Fra 7. klasse og opefter svarer 76,92 pct. at der kun er én voksen i klassen ad gangen. Dette på trods af, at vi ved, hvor let store børn får store problemer.” (Landsforeningen Autisme)

 

Skolerne modtager et fast beløb, som skal understøtte inklusionen af den forhenværende specialklasseelev i en normalklasse. Samtidigt svarer et stort flertal af forældre i undersøgelsen, at der kun er en enkelt voksen til stede i undervisningen.

 

Det ser således ikke ud til, at pengene, som følger med eleven, går til tolærerordninger, der i mange tilfælde må formodes at være stærkt påkrævet.

 

Det kunne være interessant at høre, hvad skolerne så prioriterer pengene til.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…