Socialdemokratiet og statsminister Helle Thorning Schmidt forsøger desperat at fastholde velfærd som det afgørende tema i valgkampens slutfase.
Problemet er, at velfærd også er prioriteret af de borgerlige partier, og Socialdemokratiet er tydeligt berørt af den enighed, der demonstreres i Blå Blok vedrørende behovet for at tilgodese sundhed, ældreområdet og uddannelser samtidig med, at der holdes igen med de samlede offentlige udgifter.
Samtidig presses Socialdemokratiet af den borgerlige enighed på bl.a. udlændingeområdet og EU-politikken.
Dækningsløse velfærdsløfter
Derfor udsteder Socialdemokratiet nu dækningsløse velfærdsløfter frem til 2025. Men hvorfor den beskedenhed? Hvorfor ikke give løfter frem til 2035? Eller hvorfor ikke love velfærd i al evighed?
Ved præsentationen af den nye 2025-plan søndag den 14. juni understregede Bjarne Corydon, at det grundlæggende fundament for alle politiske debatter er spørgsmål om, hvad vi har råd til.
Såre sandt, man problemet er, at hverken Helle Thorning Schmidt eller Bjarne Corydon er i en position, hvor de kan garantere noget som helst 10 år frem i tiden. Vi husker, at Socialdemokratiets løfter i valgkampen i 2011 ikke engang holdt til dagen efter regeringsdannelsen!
Den kritiske presse
Socialdemokratiet hiver nu i valgkampens 11. time et såkaldt økonomisk råderum ud af den blå luft: Frem til 2025 vil der være råd til at øge de offentlige udgifter med 0,6 pct. om året.
Når man betænker, at SR-regeringen i de sidste knap 4 år har vaklet på kanten af EU-kravene til budgetunderskud, og kun med kreative fremrykninger af fremtidige skatteindtægter på pensionsordninger har kunnet begrænse budgetunderskuddet til 3 pct. af BNP, er det nye økonomiske råderum nærmest et mirakel. Hvor kommer det fra?
Uden at være blasfemisk har vi ikke siden Guds søn forvandlede vand til vin, set noget lignende!
Ganske karakteristisk spørger hverken DR eller TV2 rigtig ind til dette mirakuløse råderum. Hvor kommer det fra, og har det en så sikker karakter, at Helle Thorning Schmidt allerede nu kan disponere over nye milliarder til udvidelse af den offentlige sektor?
Pipedreams, varm luft og morgendagens gode løsninger
Det ”økonomiske råderum” er pipedreams, varm luft og morgendagens gode løsninger, som vi har været så vant til fra SR-regeringen.
Hvis vi abstraherer fra virkeligheden og antager, at der rent faktisk eksisterer et sådan råderum, hvad vil Socialdemokratiet så bruge det til?
Jo, Helle Thorning Schmidt lover, at det såkaldte råderum på årligt 0,6 pct. vil blive anvendt til at konsolidere velfærden og finansiere nye vækstinitiativer. Hvilke nye vækstinitiativer? Det får vi ikke at vide, men ”det er en meget specifik reformdagsorden, som vi bringer på banen. Vi har hele tiden været optaget af, at vækst skal være et nyt reformspor”, sagde Helle Thorning-Schmidt ved præsentationen.
Vækstinitiativer?
Ja så. Først råderum og nu vækstinitiativer. Det hele bliver mere og mere mystisk. Den store svaghed ved SR-regeringen er jo netop, at man ikke har evnet at skabe vækst og beskæftigelse i den private sektor.
I forhold til sammenlignelige lande hænger dansk økonomi i bremsen, og for hver dag, der går, undergraves det realøkonomiske fundament for velfærdsstaten.
Det eneste regeringen har evnet, er at skabe vækst i den offentlige sektor, i offentligt forbrug og i offentlige investeringer.
Et konkret eksempel på regeringens usømmelige omgang med borgernes penge.
Umiddelbart efter regeringsskiftet fusionerede Bjarne Corydon den 1. november 2011 uden forudgående varsel 2 styrelser under Finansministeriet: Økonomistyrelsen (regnskaber) og Personalestyrelsen (personaleadministration).
Op af asken og ud af fusionen kom Moderniseringsstyrelsen. Ingen havde set det komme og slet ikke de knap 100 medarbejdere fra de fusionerede styrelser, der blev afskediget.
Moderniseringsstyrelsen
Med etableringen af Moderniseringsstyrelsen fik Finansministeriet samlet hele statens styringsdagsorden ét sted – både økonomistyringen og arbejdsgiverrollen.
Moderniseringsstyrelsen satte sig hen over hovedet på de statslige og kommunale personaleadministrationer med det samme hårdt på personalepolitikken i den offentlige sektor.
Styrelsens fingeraftryk findes på det blodbad, der efter regeringsskiftet med henvisning til behovet for ”fokusering” og ”effektivisering” blev foranstaltet i centraladministrationen og i kommunerne.
Center for Offentlig Innovation?
I 2013 etablerede regeringen Center for Offentlig Innovation med et budget på 28 millioner kr. og den tidligere socialdemokratiske minister og DJØF-medarbejder, Pia Gjellerup, som leder.
Selvom Center for Offentlig Innovation netop har markedsført sig selv på Folkemødet på Bornholm, har centeret endnu ikke leveret noget som helst. Vi kan dog alle se frem til den dag, hvor den tidligere socialdemokratiske justitsminister og Center for Offentlig innovation bidrager på områder, hvor Moderniseringsstyrelsen har svigtet fatalt:
En personalepolitik præget af ordentlighed og med respekt for lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet.
Med SR-regeringen har vi fået både Moderniseringsstyrelsen og Center for Offentlig Innovation. Det er umiddelbart indlysende, at en sådan usømmelig omgang med borgernes penge gør det nødvendigt med fortsat vækst i de offentlige udgifter.
Hvis det er med sådanne ”vækstinitiativer”, at Helle Thorning Schmidt i de næste 10 år vil anvende et eventuelt økonomisk råderum, lades alt håb ude.
Stemmekøb?
På baggrund af erfaringerne med den nuværende regering er det helt uforståeligt, at meningsmålinger så tæt på valget kan vise, at omkring halvdelen af de danske vælgere overvejer igen at overlade regeringsmagten til et Socialdemokrati, der vil gøre alt for at beholde magten, herunder forsøgene på stemmekøb blandt de 800.000 på overførselsindkomst og de 826.000 ansatte i den offentlige sektor.
http://coi.dk/hovedaktiviteter/
