Indvandring og arbejdskraftens frie bevægelighed: Har vi brug for indvandring eller ender vi på fattiggården?

Foto: Steen Raaschou

Vi får brug for meget mere indvandring. Vi er ikke nok danskere til at tage sig af Danmark. Lige nu og i de nærmeste år vil der være mere brug for indvandring i Danmark end nogensinde tidligere. Det er bydende nødvendigt, fordi vores egen fødselsrate er alt for lav. Vi har ikke reproduceret os selv i snart 50 år, og derfor har vi brug for indvandring. Indvandring af arbejdskraft er en forudsætning for øget velstand og velfærd, så vi bør byde alle, der vil arbejde, er positive over for Danmark og vil Danmark, velkommen.

 

Anbefalingen kommer ikke kun fra Radikale og tilhængerne af multietniske samfund, men bakkes op af seriøse organisationer som Dansk Industri og toppen af dansk erhvervsliv. Konsekvensen er – siger fortalerne for øget indvandring – at det danske samfund og den enkelte danske bør droppe modviljen og blive langt bedre til at tage imod mennesker fra Østeuropa, Mellemøsten og andre dele af verden, som kommer hertil. Vi skal byde dem velkommen til vores land, for vi får brug for dem. De er selve forudsætningen for, at vi kan blive ved med at være et rigt land.

 

Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

”Consortium for Global Talent” var vært for et seminar på Christiansborg den 13. maj 2015 om mulighederne i udenlandsk arbejdskraft – ”The Race for Talent – Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft som katalysator for vækst”.

 

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen talte på seminaret om regeringens indsats for at tiltrække talenter til Danmark. Der er som bekendt ingen indsats, og den radikale minister erkendte, at det simpelthen ikke er attraktivt for talentfulde unge at arbejde i Danmark.

 

Repræsentanter for store danske virksomheder pegede på, at indvandrer- og integrationsdebatten kunne sende negative signaler til den velkvalificerede internationale arbejdskraft. Det hævdes således, at indvandrerkritiske politikere ofte omtaler østarbejdere og asylansøgere som velfærdsturister, græshopper og kriminelle – en opfattelse, der faktisk deles af mange danskere, og vi kender alle eksempler, der kan underbygge den opfattelse. Andre ser indvandrerne som en trussel mod deres egen beskæftigelse eller som kilde til kriminalitet og uro.

 

Virkeligheden overskygger derfor det positive i budskabet om erhvervslivets behov for udenlandsk arbejdskraft.

 

Men hvor er de mange udlændinge, der kan påtage sig kvalificeret arbejde, er positive over for Danmark og i det hele taget vil Danmark?

 

Hvem er det, der kommer til Danmark?

Mange danskere har en helt forkert opfattelse af, at vi er de bedste, og at der burde være mange velfungerende mennesker ude i verden, der er positive over for Danmark og vil Danmark – ja, det er ligefrem et privilegium at bo her. Når det ude i verden præsenteres som meget overraskende, når Danmark undertiden rangerer højt på lykkeindeks, tager mange danskere det som en selvfølge. Vi er jo de bedste!

 

Realiteten er, at den geografiske placering på kanten af det gamle Sovjetimperium, prisniveauet, skattetrykket, den meget høje grad af kontrol af borgerne fra Skat, andre myndigheder, parkeringsvagter osv. skræmmer mange langt væk. Samtidig er vi plaget af planøkonomi og begrænsninger på det frie initiativ, en økologisk fanatisme, speltkultur og politisk korrekthed og i kombination med den danske vejr, betyder det, at mange udlændinge trods den meget høje materielle levestandard ikke har lyst til at leve her. Når vi samtidig lægger os ud med hele den muslimske verden, markedsfører ekstrem pornografi og afliver og parterer unge levedygtige giraffer i fuld offentlighed som underholdning for børn, er det næppe forhold, der øger attraktionen.

 

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

En region i Jylland forsøgte for flere år siden at importere indiske læger til Danmark, men flere af disse mistrivedes også pga. den flade struktur, hvor læger ingen autoritet har, og alt skal diskuteres og kritiseres.

 

Andre udlændinge klager over, at det er umuligt at få danske venner, idet danskere isolerer sig og er generelt uinteresserede i at møde udlændinge.

 

Sandheden er, at for mennesker, der har et valg, er Danmark ikke et tillokkende land. Turiststrømmene giver et fingerpeg – Norge, Sverige og selv Finland tiltrækker langt flere turister end Danmark.

 

Sømandsskat og forskerordning

Folketinget har da også erkendt, at med en gennemsnitlig skatteprocent på 55,6 pct. (ekskl. kirkeskat) og de vilkår der almindelige danskere bydes på arbejdsmarkedet, er det helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandske arbejdskraft til Danmark.

 

Vi er nødt til at bestikke den velkvalificerede arbejdskraft, hvis vi vil tiltrække den til Danmark. Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge.

 

Ordningens betydning for forskningen er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen uundværlig så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau. Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 70.600 kr. + bidrag til ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

 

Lav skat for udlændinge

For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på knap 32 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet.

 

Søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Baggrunden er, at allerede i 1980erne stod rederierne, over for valget om enten at udflage eller finde andre veje til at bevare konkurrenceevnen.

 

Selv Socialdemokratiet kunne dengang indse, at det danske system ikke passede i en globaliseret verden, og resultatet blev det internationale skibsregister, som tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte. Alligevel må vi i dag konstatere, at danske skibe i høj grad er bemandet med udenlandsk arbejdskraft. Det lykkedes dog at beholde rederierne i Danmark.

 

Regeringen har netop foreslået, at ordningen udvides til også at omfatte ansatte på borerigge. Regeringens tiltag får helt konkret den betydning, at nye borerigge vil kunne operere under dansk flag og dermed fastholdes en række ledelses- og planlægningsarbejdspladser i Danmark.

 

Kun attraktivt for flygtninge og østarbejdere

Uden disse særordninger, er det er kun fattige flygtninge og østarbejdere, der finder forholdene i Danmark positive. Begge grupper har en så stor økonomisk gevinst ud af at bo her, at det langt opvejer skattetryk, sygelig kontrol og dårligt vejr.

Læs også
De fleste deltidsansatte ønsker ikke fuld tid

 

Når vi år efter år tillader et stort antal fattige mennesker, med en fremmed kultur og uden brugbare kompetencer at komme til landet sættes samfundsøkonomien under pres. Problemerne opstår fordi vi har opbygget et samfund, hvor flertallet modtager offentlig forsørgelse og mindretallet arbejder. Opbygningen sikrer, at borgere, der har brug for hjælp i kortere eller længere tid som følge af f.eks. arbejdsløshed, sygdom, uddannelse, børnefødsler eller andre såkaldte ”sociale begivenheder” uden videre kompenseres relativt generøst. Selv efter de seneste stramninger er dagpengesystemet et af de mest ekstravagante i Europa, og samfundet havde tidligere råd til og overbærenhed med enkeltstående tilfælde af misbrug.

 

Et Danmark for fattige?

Regeringen er optaget af velfærd, men har i sine fire regeringsår kun formået at tiltrække massive mængder af flygtninge – og meget få ressourcestærke udlændinge. Forslag om at stille krav til indvandrerne afvises – Socialdemokratiet ønsker åbenbart ikke et Danmark for alle, men kun et Danmark for fattige. Det betyder, at indvandringen ikke kun er forbundet med meget store umiddelbare omkostninger, men hele samfundsordenen og velfærdssystemerne sættes under pres.

 

Samtidig er der en tendens til, at personer, der i den offentlige debat stiller spørgsmål ved indvandrer- og flygtningepolitikken, dæmoniseres. Så hvad skal vi gøre – hvor skal VI flygte hen?

 

I den overvejende kulturradikale danske presse bliver enhver illegal og kriminel grænseoverløber omtalt som flygtning eller asylansøger. Borgere, der har bevaret en rest af retfærdighedssans, og står på deres ret til at være fri for indbrud og anden kriminalitet, karakteriseres som snæversynede ”fremmedhadere”. Kriminelt hårdt belastede ghettoer betegnes som ”multikulturelle” boligområder, og de mange problemer, herunder kriminaliteten, der opstår som følge af indstrømningen af fremmede, nedtones i pressen.

 

Hvorfor er Danmark så attraktivt for fattige indvandrere og asylansøgere?

I december 2011 afskaffede regeringen Thorning-Schmidt straks efter sin tiltræden blandt andet VKO’s starthjælp og indførte børnepenge fra dag ét. Regeringen har gennemført en lang række lovforslag, der har slækket på kravene til udlændinge:

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  
  • Krav til danskkundskaber
  • Beskæftigelseskrav
  • Gjort det nemmere for flygtninge at få permanent opholdstilladelse
  • Gjort det nemmere at få kontanthjælp
  • Nemmere at få børnecheck
  • Nemmere at få fuld dansk folkepension
  • Skubbet danskerne tilbage i boligkøen for at få plads til alle flygtningene
  • Afvist den tidligere regeringsaftale ved Dansk Folkeparti om grænsekontrol

 

 

450.000 kr. til en flygtningefamilie

En flygtningefamilie med tre børn er nu oppe på en samlet årlig indkomst inkl. tilskud på ca. 450.000 kroner, hvor de tidligere ville have haft ca. 330.000 kr. Det er altså godt 10.000 mere om måneden.

 

Tallene viser, at det øjeblikkelig fik virkning på lysten til at søge asyl i Danmark. I 2011 søgte i alt 3.806 personer asyl, og heraf fik de 2.249 opholdstilladelse. I 2014 søgte i alt 14.815 personer asyl, og heraf fik de 6.110 opholdstilladelse

 

Eksplosionen i 2014 skyldtes, at regeringen havde annonceret, at personer fra visse dele af Syren i princippet ville være berettiget til opholdstilladelse i Danmark. Det betød, at antallet af syriske asylansøgere på blot ét år blev syvdoblet fra 647 i 2013 til i alt 4.665 i 2014.

 

Danmark ligger på 5. pladsen over lande, der tiltrækker asylansøgere. I 2014 havde Sverige 8.4 asylansøgere pr. 1000 indbyggere, Ungarn 4.3, Østrig 3.3, Malta 3.2 og Danmark 2.2

 

Stigende omkostninger til flygtninge

Læs også
Den danske arbejdskraftreserve og forsøgene på at udvide arbejdsudbuddet

I 2014 fik i alt 6.110 asylansøgere opholdstilladelse og dermed varig bopæl i Danmark med de udgifter det medfører for kommunerne, som skal tage imod dem og fremover ligestille dem med danske statsborgere hvad angår sociale ydelser med videre.

 

Der til kommer, at antallet 6.110 ikke dækker det rent faktiske antal personer, som kommunerne skal forsørge. Antallet bliver hurtigt langt højere, da asylansøgere, der har fået opholdstilladelse og dermed flygtningestatus, har et automatisk krav på familiesammenføring.

 

Nye opgørelser fra flere ministerier viser ifølge Ritzau, at regningen for stigningen i antallet af asylansøgere ventes at blive 9,2 mia. kr. i 2015. Det er mere end en tredobling i forhold til 2011 og en fordobling i forhold til sidste år, hvor regningen var på 4,7 mia. kroner. Flygtningeudgifterne er bogstaveligt talt en økonomisk bombe under landet.

 

Det er bekosteligt for en kommune at modtage flygtninge og familiesammenførte. Derfor dækker staten en bid af kommunens udgifter. Men andelen skal være større, mener Kommunernes Landsforening.

 

Kommuner, der tager flygtninge, bliver straffet

Kommunerne står nemlig til at skulle betale mere som konsekvens af refusionsreformen, der træder i kraft næste år. Hidtil har staten betalt 50 procent af kommunernes udgifter til kontanthjælp, en ydelse, flygtninge oftest er på over et år. Men fra 2016 vil kommunerne kun få dækket 20 procent.

 

Ifølge KL forventes Danmark at modtage 20.000 asylansøgere i år, hvor prognosen lyder på, at 12.000 af dem får asyl. KL’s formand foreslår, at man hæver det årlige grundtilskud, kommunerne får – cirka 31.250 kroner.

 

I mange kommuner, der ikke har nedlagte plejehjem, kaserner, seminarier og husholdningsskoler, er udgifterne til boliger til alle flygtningene med opholdstilladelse en stor belastning.

 

Er der udsigt til bedring?

EU’s grænseagentur Frontex har netop udsendt sin publikation ”Årlig Risiko-Analyse 2015”. Den viser, at den registrerede asyltilstrømning til EU er større end nogen sinde. Samtidig slår den illegale indvandring alle rekorder, først og fremmest via Middelhavet. I 2014 kom 280.000 mennesker illegalt ind i EU-området for at søge asyl. En væsentlig årsag til dette høje tal er, at der en del steder mangler ressourcer til at tjekke nationaliteten og identiteten på de mennesker, der ankommer til grænsen. Sådan er det for eksempel med Italien, der modtager så mange af bådflygtningene fra Middelhavet.

 

En meget stor del af dem, der ankommer til Italien, skynder sig videre op i Europa, inden de italienske myndigheder gennemfører nogen kontrol af dem. De har nemlig ikke lyst til at slå sig ned i Italien – og Italien vil også meget gerne slippe af med dem. Men det betyder, at mange tusind mennesker bevæger sig rundt i Europa, uden at der overhovedet er styr på, hvem de er. I vidt omfang betjener de sig af falske dokumenter for at komme til det land, de ønsker. På det seneste er en kraftigt voksende del af de illegale indvandrere taget til Danmark. Frontex giver en forklaring på, at så mange rejser den vej: ”Det sker af mange forskellige grunde, men mest af alt fordi de forventer at kunne modtage højere velfærdsydelser”.

 

Asylkvoter i EU?

EU-Kommissionen præsenterede onsdag den 13. maj vidtrækkende forslag til, hvordan flygtningestrømmen mod EU, skal håndteres, herunder et forslag om »obligatorisk« fordeling i EU-landene af flygtninge.

 

Forslaget er kontroversielt, men én meget vigtig ting har ændret sig, nemlig at magtfulde Tyskland nu helt officielt er fortaler for en form for fordeling. Tyskland er det land, der i absolutte tal har suverænt flest asylansøgere i EU – flere end 200.000 sidste år – mens Sverige med flere end 80.000 havde relativt flest i forhold til landenes indbyggertal.

 

Blot fem lande modtog sidste år hele 72 procent af samtlige asylansøgere i EU, og uanset hvilke parametre, man tager højde for, bærer under en tredjedel af EU-landene broderparten af den økonomiske byrde.

 

Flertallet af EU-landene er på ingen måde interesseret i en fordelingsnøgle, så de skal tage imod flere asylansøgere. Protesterne mod et asylkvotesystem vil komme fra en række østeuropæiske lande, der kun tager meget få flygtninge, samt fra lande som Spanien, Portugal og Storbritannien.

 

Danmark og retsforbeholdet

Danmark er modstander af asylkvoter, selv om Danmark i 2014 havde femteflest asylansøgere i EU målt i forhold til indbyggertallet. Danmark vil på grund af retsforbeholdet stå uden for et asylkvotesystem, og ja-partierne i Folketinget har lovet, at Danmark ikke tilvælger EU-lovgivning på asylområdet, hvis danskerne ved den kommende folkeafstemning stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

 

Ved at spille hårdt ud, vil Kommissionen udstille de lande, som ikke vil være solidariske med de øvrige lande. Med stor risiko for nye druknetragedier over sommeren, som er højsæson for bådflygtningenes livsfarlige tur over Middelhavet, bliver presset massivt på de lande.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…