Indlæg fra læserne – 16. marts

Vindmøllegudens forkælede barn

Vindmølleindustrien er et forkælet barn af vindmølleguden. På trods af, at vindmøllerne kun producerer, hvad der svarer til 6 procent af det samlede danske energiforbrug, bliver de særbehandlet i en grad, der undslår sig enhver fornuft.

 

For det første er der det specielle ved den danske Vindmøllebekendtgørelse, at der kun er støjgrænser ved bestemte vindhastigheder, nemlig 6 og 8 m/s.

 

Det førende støjberegnings- og projekteringsprogram for vindmøller, WindPro fra EMD International A/S, anbefaler danske opstillere at udnytte, at der kun er støjgrænser ved 6 og 8 m/s.

 

Det sker ved kun at drosle møllerne ned ved disse vindhastigheder. Ved andre vindhastigheder lader styrecomputeren vindmøllen køre fuld kraft, uanset støjen. Vindmølleopstillere kalder det ”Den danske Model”.

 

Det andet specielle ved den danske Vindmøllebekendtgørelse er, at den tillader en usikkerhed på støjmålinger i vindmølleejerens favør på 2 dB, hvad der ikke er tilladt ved støjmålinger af andre industrianlæg.

 

2 dB lyder ikke af meget, men svarer til en overskridelse af den lavfrekvente støjgrænse på mere end 60 procent og den almindelige støjgrænse på mere end 30 procent. Naboerne generes i urimelig grad. Vindmølleguden vender det døve øre til.

 

For _det tredje_ er der det helt specielle ved vindmølleindustrien, at den – modsat andre danske industrier – ikke tager sit produktansvar alvorligt. Den nedgør naboers og lokalpolitikeres bekymringer ved tanken om naboskab med kæmpevindmøllerne.

 

I stedet skulle vindmølleindustrien tage sit produktansvar alvorligt og tage intiativ til, at uafhængige lægevidenskabelige forskere udførte kliniske feltstudier af naboer til kæmpevindmøller.

 

Det er nemlig producentens ansvar at bevise, at kæmpevindmøller IKKE er sundhedsskadelige. Det er producenten, der har bevisbyrden, ikke naboerne!

 

For det fjerde har vindmølleguden tilsyneladende åndet så meget på politikerne, at de helt har glemt at styre teknologiudviklingen. På samme måde, som strenge EU-emmissionskrav til bilindustrien har revolutioneret den over de sidste årtier, skal der stille skrappe støjkrav til vindmølleindustrien.

Læs også
Rettelse i artiklen: Det regner med mikroplast – fra vindmøller!

 

Med danske støjkrav, der i dag er 8 gange så lempelige på landet som i Sverige, har vindmølleindustrien ingen incitament til at presse teknologien.

 

Summa summarum: Vindmølleindustrien må grine af vindmøllegudens magt over naive danske politikere hele vejen hen til banken, med fornuften som måbende tilskuer.

Lars Klottrup, Rønde

 


 

Mobilbetaling og rejsekortet

Jeg så i tv avisen at Danske Bank nu har fået indført mobilbetaling i nogle forretninger, med håbet om at dette bliver mere udbredt.

 

Det er sikkert en ganske udmærket ting, der blev spurgt om der så ikke kom gebyrer på, NEJ, NEJ, sagde den gode mand fra Danske Bank, det havde man sandelig lavet aftale om at det kom der ikke.

 

Læs også
Dagens læserfoto: 30 vindmøller på ét sted i Midtsalling – “forhåbentlig et foto til eftertanke for alle dem, der er så vilde med vindmøller”

Desværre har man jo set det før, da dankortet blev indført blev der sagt det samme, hvad skete, DER KOM GEBYRER for at benytte dankortet, og da Danske Bank tager gebyr bare man er kunde hos dem, så skal man nok ikke tage hans udsagn så alvorligt.

 

Rejsekortet, er sikkert en fin ting for dem der har fundet på det nummer, her i Århus bliver rejsekortet indført i bybusserne, samtidig benytter man lejligheden til at lade taksterne stige.

 

Normalt køber man en billet, eller et klippekort, et klip eller en billet gælder i 2 timer, det gør det ikke ved rejsekortet, der stempler man ind når man stiger på bussen og ud når man stiger af, dvs. hvis man tager med bussen ud og handle ind bruger man faktisk 2 klip.

 

Dette er ikke bare noget jeg sidder og finder på, men indrømmet af Midttrafik. Jeg tvivler på, at det for os forbrugere bliver nemt at kontrollere ens forbrug når man er med bussen, dertil kommer at der bliver lagt en straf på hvis man ikke får stemplet ud! FAGRE NYE TIDER.

Svend Carlsen

 


 

454.215 kr. til velfærd og flygtninge

Venstres nye valgoplægskampagne sætter fokus på ovennævnte tal.

Læs også
Kæmpe vindmøllepark på havet: Skal Doggerbanken være et nyt Atlantis?

 

Uanset om man synes beløbet er for stort eller lille i en dansk velfærds-sammenhæng, så er det åbenbart det beløb et par over 30 med 3 børn er berettiget til, når børnecheck, børnetilskud, fripladser i daginstitution, søskenderabat, boligstøtte og andre former for hjælp medregnes.

 

Det ER et flot velfærdssystem der kan tillade sig sådanne ydelser til sine ‘passiviserede’ borgere og mon ikke mange tredjeverdenlandsborgere muligvis kunne fristes til ‘at tage en chance’ for at få samme velstandsmulighed?

 

Retfærdigt eller ej, så er det kun en dråbe i havet, det vi som samfund kan hjælpe med i forhold til de ca. 50 mio. flygtninge på verdensplan.

 

1 tusindedel promille, 50 flygtninge, står f.eks. Solrød Kommune til at modtage i 2015. Disse får så efterfølgende et retskrav på familiesammenføring, dog begrænset af den p.t 1 årige midlertidige udsættelse.

 

Et familiegennemsnit på to voksne med 3 børn, er nok ikke urealistisk, set i relation til verdens gennemsnitsfødselstal og får bare 40% (20) af disse familiesammenføring, i henhold til ovenstående, kan alene disse 20 ud af 50, generere et finansieringsbehov på ca. 9 mio. DKK, over 12 mdr.

 

DA (Dansk arbejdsgiverforening) har i øvrigt netop offentliggjort en rapport der viser, at af de i 00erne tilkomne flygtninge, var kun 15% i arbejde efter 3 år og 25% efter 10 år. Det er således tankevækkende relevant, at der stadig efter 10 år, er en restgruppe på 75% på offentlige ydelser.

Læs også
Vindmøller er nogle 3-armede tyveknægte – det kan blive et emne til kommunevalget i november 2017

 

Ovennævnte er, uanset at vi gerne ønsker alle et godt liv, de fakta vi nødvendigvis må forholde os ‘koldt og realistisk’ til.

 

Verdensudviklingen haster desværre i en forkert retning og uden en revision af vedtagene internationale konventioner og lovgrundlag, er det relevante spørgsmål:

 

Hvor megen af vor velfærd er vi parate til at uddele til ‘verden’? For gratis bliver det ikke.

Erik Larsholt

 


 

Hjemmeværnets våben

Jeg så lige som overskrift, at Marie Krarup argumenterede for, at Hjemmeværnet skal beholde deres komplette våben. Da jeg kom ind i Hjemmeværnet for snart mange år siden, var der vel nærmest 70.000 medlemmer, der havde komplette våben med beredskabsammunition liggende.

 

Læs også
300 har klaget over kystnære havvindmølleparker – nu laver Energiklagenævnet groft benspænd for borgerne

De kunne rykke ud med kort varsel, og har sikkert også været “bekvemme” at have i reserve, når amerikanerne syntes, at vores forsvarsbudget var for lille.

 

For nogle år siden blev der indført det ganske rimelige krav, at alle med våben udleveret skulle deltage i mindst en årlig skydning. Kravet har været en medvirkende årsag til at antallet af våben i

 

Hjemmeværnet efterhånden er svundet ind til 4400. Våbnene svarer stort set til, hvad hæren bruger, dvs. automat-rifler, maskingeværer, panserværnsraketter og dysekanoner.

 

Men i forhold til for 25 år siden er der sket en total omvæltning af den sikkerhedsmæssige situation. Vi riskerer ikke længere med kort varsel, at fremmede styrker kommer med tanks og faldskærmssoldater (selvom jeg godt ved at den sikkerhedsmæssige situation er meget ændret inden for det seneste år). Til gengæld er terror-truslen blevet latent.

 

Hjemmeværnets største opgave må være terrorbekæmpelse og bevogtning. Det sidste kan blive meget omfattende – f.eks. bevogtning af jernbaner, vandværker, transformerstationer og meget mere.

 

Hjemmeværnets våben bør tilpasses den nye verdensorden. Der er ikke brug for dysekanoner og maskingeværer; ikke engang automat-rifler. Der er brug for halv-automatiske rifler og pistoler.

 

På den måde vil Hjemmeværnets bevæbning svare til det, vi ser hos over 100.000 jægere og skytter, som ikke har nogen særlige regler om, at bundstykket skal opbevares et helt andet sted. De restriktioner bør Hjemmeværnet heller ikke have. De er meget ødelæggende for øvelser og skydeuddannelse.

 

Med hensyn til skydeuddannelse er det vigtigt den er i top. Det er ikke nok bare at skyde på pap-skiver eller forestille sig at fjenden kommer snigende bag en bakketop. Det er vigtigt at indøve de rette reaktioner i forhold til en bevæbnet mand, der står over for en, og som åbenbart er indstillet på at dø. Det her gælder i særdeleshed politiet.

Claus Espeholt

 


 

Det kan man kalde en Tycho Brahe-dag

Har du nogensinde haft en rigtig Tycho Brahes-dag? Altså en dag, hvor alt går dig imod, og hvor den ene ulykke bider den anden i halen, hvis man først får det forkerte ben ud af sengen, så er dagen dømt til at mislykkes.

 

Det regner, man er for sent på den, og så har vi efterhånden så mange bøder/afgifter herhjemme, at det kan blive en dyr dag.

 

Kørte 10 km/t for stæk på vej til Roskilde station. Kr. 1.500,- i fartbøde – glemmer at hente en p-billet på stationen. Kr. 510,- i P-afgift – glemte ”check ind” på rejsekortet, kontrolafgift kr. 750,- også kaldet ”dummebøde”.

 

Politiets opgave burde være at sikre tryghed for borgerne, når man udsættes for tyveri, vold eller indbrud, ikke at gemme sig i fotovogne bag træer og hermed være en pengemaskine.

 

P-pladserne som skal få togrejsende over i toget, er for små, p-reglerne er for kompliceret. Så lusker parkeringsvagterne her rundt og skriver afgifter til bilejerne og ambitionen om at få flere til at ”parkere og rejse” har derfor svære kår.

 

Hos DSB er det svært at møde personel der vejleder og forebygger uro, vold og hærværk (stationer og tog), og i det hele taget giver passagerne en følelse af tryghed og sikkerhed.

 

Men man kan møde én togrevisor/togfører der kontrollerer billetter, og opkræver bøder – også kaldet kontrolafgift. Det må handle mere om at have personel i togene til at hjælpe passagerne med barnevogne og kørestole samt ældre gangbesværede, blinde osv.

 

PS: Mange ældre og ordblinde har svært ved at købe billet i en automat, mobilbillet eller Print Selv billet, da de fleste stationer ”delvis” er uden personale.

 

Bøder, parkeringsbøder, fartbøder og andre gebyrer er i dag blevet en indtægts kilde for regeringen, altså en slags ekstra skat.

 

Man bruger i dag alle midler til at få penge i de forskelige selskabers velsmurte pengemaskiner.

Kurt Terkelsen, Skibby

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…