I Danmark har vi ikke imamer som taler imod imam-kollegaer som opfordrer til anti-integration og had mod ikke-muslimer. Men det har man i Frankrig, hvor en af dem ikke er bleg for at opfordre myndighederne til at smide de hadefulde religiøse forkyndere ud af Frankrig.
Hassan Chalghouni er tunesisk-fransk imam og formand for forskellige muslimske sammenslutninger i Frankrig. Han er primært afvisende for, at tale sagligt om de islamiske religiøse tekster, han mener fx, at ”alle koranvers understreger venlighed, gensidig bistand og tolerance,”. Men uanset at han ikke evner at se sin tros grundlag i øjnene, har han dog så meget anstændighed, at han opfordrer myndighederne til, at fjerne dem som radikaliserer unge muslimer i Frankrig.
Studievært: Sheikh Hassan Chalghoumi, du har talt om ofrene for terrorangrebet i Paris. Var der mange muslimer blandt ofrene?
Terroristerne angreb et stadium, så det var der selvfølgelig. De undersøgte ikke om de ramte muslimer eller ikke. Nogle var selvfølgelig muslimer, de skød vilkårligt mod muslimer og ikke-muslimer. De valgte steder som symboliserer fransk sameksistens. De valgte 11. arrondissement i Paris fordi det er et blandet kvarter, med mennesker af forskellig nationalitet.
De ville ramme sameksistens-modellen, for at sige at: ”Ingen muslim bør leve ved siden af en ikke-muslim. Hvis man gør kommer man til at betale prisen for sameksistens og tolerance, og for at leve med disse vantro.”
Jeg har i årevis talt om at deportere opildnende imamer.
Men desværre har en elendigt oplyst muslimske ungdom, som ønsker at dæmpe den religiøse tørst og som ønsker at opbygge en kultur på grundlag af deres religion, måtte stå ansigt til ansigt med en lille afvigende gruppe. Politikerne har svigtet dem.
Vi håbede, efter terrorangrebet i Toulouse i 2012, at se flere løsninger og flere imamer blive deporteret. Og igen efter angrebet på Charlie Hebdo, er vores håb det samme.
Politikerne siger nu, at de vil gøre det nødvendige, og ikke ignorere det der foregår. Jeg håber det vil ske før det spreder sig, og os det store flertal betaler prisen.
