Medens Helle Thorning-Schmidt her under valgkampen benytter enhver chance til at hævde, at hendes regering har gennemført den største asyklstramning i 12 år, fortæller de rent faktiske tal fra Udlændignestyrelsen og Danmarks Statistik en helt anden historie.
Hvad asylstramningen angår har Udlændingestyrelsen oplyst, at den kun har ramt 126 personer, som nu må vente et år på at få familiesammenføring. Samtidig har de lempelser på asylområdet, som Helle Throning-Schmidt gennemførte straks efter sin tiltræden som statsminister, fået store konsekvenser for befolkningens sammensætning.
Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande
Ifølge Danmarks Statstik boede der per 1. januar 2012 ialt 5.580.516 personer i Danmark. Af dem var ialt 380.990 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, og de udgjorde hermed 6,8 procent af den samlede befolkning.
Går vi frem til 1. januar 2015 var det samlede befolkningstal inklusive flygtninge og indvandrere fra den ikke-vestlige verden steget med 79.199 personer til ialt 5.659.715 personer, men samtidig steg antallet flygtninge og indvandrere fra den ikke-vestlige verden til ialt 423.260 personer og udgjorde således per 1. januar 2015 ialt 7,6 procent af befolkningen mod 6,8 procent tre år tidligere.
Medens det samlede folketal under Helle Thorning Schmidt således steg med 79.199 personer, udgjorde stigningen i antallet af flygtninge og indvandrere fra ikke-europæiske lande ialt 42.270 og stod således for over halvdelen af den samlede befolkningstilvækst.
I samme periode, altså fra 1. januar 2012 og til 1. januar 2015 steg antallet af vestlige indvandrere fra 199.471 per 1. januar 2012 til ialt 234.213 per 1. januar 2015, og de udgjorde således sammen med ikke-vestlige indvandrere ialt 77.012 personer ud af den samlede befolkningstilvækst på 79.199 personer.
Under Helle T: Voldsom stigning i offentlig forsørgelse
Samtidig med at Helle Thorning-Schmidt under valgkampen nu profilerer sig på, at flygtninge skal i arbejde fra dag ét, er fakta ifølge Danmarks Statistik, at antallet af ledige flygninge og indvandrere i alderen 16 – 64 år fra ikke-vestlige lande steg fra 13.836 i 2011 under VKO til 16.234 i 2013 under Helle Thorning-Schmidt.
I samme periode steg antallet af fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere blandt 16 – 64 årige flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande dramatisk.
Således var ialt 94.883 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på fuld offentlig forsørgelse under VKO i 2011. Det svarede dengang til 55 procent af hele aldersgruppen.
I 2013 var antallet under Helle Thorning-Scmidt inklusive SU-modtagere steget til 128.247 og udgjorde 87,7 procent af hele aldersgruppen.
Kontanthjælp og førtidspension
Det er især på kontanthjælpsområdet, antallet af fuldtidsforsørgede flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget.
Medens 21.809 var på kontanthjælp i 2011, var antallet under Helle Thorning-Schmidt steget til ikke færre end 29.531 personer i 2013.
Ligledes er antallet af førtidspensionister blandt flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande steget kraftigt.
I 2011 lå antallet 29.405 på personer. Det steg i 2013 til ialt 31.354 personer på førtidsopension, hvilket betyder, at hele 14,5 procent af samtlige flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig fuldtidsforsørgelse modtog førtidspension i 2013, medens andelen af danskere på førtidspension det år var på 6,3 procent ifølge Danmarks Statistik.
Interesserede kan læse meget mere om emnerne i Danmarks Statistiks publikationer Indvandrere i Danmark 2012, 2013 og 2014 samt i Statistisk Årbog 2015.
De spørgsmål, TV-journalisterne ikke stiller
Her under valgkampen er Lars Løkke Rasmussen blevet krydsforhørt til det nærmest pinlige af næsten samtlige TV-journalister, hver gang han har nævnt et tal, og der har ingen ende været på den resarch, der er blevet foretaget i forsøg på at undergrave hans troværdighed omkring tal.
På den baggrund virker det underligt, at Helle Thorning-Schmidt kan slippe godt fra at rende rundt og forsikre, at samtlige flygtninge vil komme i arbejde fra dag ét, hvis hun fortsætter som statsminister.
Der er ingen, der spørger hende, hvor i al verden hun vil skaffe alle de arbejdspladser fra i en situation, hvor danskere ryger ud af dagpengesystemet, og der er heller ingen, der spørger hende, hvordan det al verden det kan gå til, at arbejdsløsheden blandt ikke-vestlige flygtninge og indvandrere er steget i hendes regeringstid, når det nu åbenbart pludselig er muligt at skaffe arbejde til alle de flygtninge, der kommer til landet.
Det skulle lige have været Lars Løkke Rasmussen, der gik rundt og slyngede om sig med den slags totalt udokumenterbare valgløfter. Han ville blive stillet til regnskab for placeringen af hvert eneste job til de omkring formentlig 6.000 flygtninge, som Helle Thorning Schmidt i anledning af valget nu pludselig hævder, at hun kan skaffe i arbejde.
Men ingen stiller Helle til regnskab. Underligt.