Efter EU’s topmøde i går lagde EU’s ledere sig i selen for at give et positivt indtryk af, hvad der var foregået på mødet. Det gjaldt også statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Der blev da også truffet beslutninger, som gik i den rigtige retning. Men på det altafgørende punkt kom der kun løse resultater ud af mødet. Det drejer sig om kontrollen med EU’s ydre grænser.
Man er enige om, at kontrollen med EU’s ydre grænser skal styrkes. Det skriger da også til himlen, for de ydre grænser er løbet fuldstændig over ende. EU ligger åben som en ladeport for den massive asylstrøm.
Men det står fortsat hen i det meget uvisse, hvad man har tænkt sig at gøre – og hvornår.
Man nøjes i denne omgang med en hensigtserklæringer om blandt andet at styrke EU’s grænseagentur Frontex. Foreløbig skal der komme et udspil på næste EU-topmøde om tre uger.
Man siger heller ikke noget om, hvad medlemslandene skal gøre ved deres egne grænser, indtil kontrollen med de ydre grænser er på plads.
Denne famlen kan få meget alvorlige konsekvenser. Asylstrømmen er så massiv, at den hastigt vil ændre de europæiske samfund.
På vej mod dramatiske ændringer i de europæiske samfund
Fortsætter den nuværende udvikling, vil de europæiske samfund miste mere og mere af deres nuværende stabilitet og sammenhængskraft.
De vil blive langt mere splittede og konfliktfyldte samfund. Man vil se kultursammenstød af hidtil ukendte dimensioner.
Centrale dele af de grundlæggende værdier vil komme under voldsomt pres – det gælder således demokratiet, den personlige frihed og kvindernes ligestilling. Der vil blive voksende krav om, at islams religiøse regler skal have indflydelse på samfundets indretning.
Velfærdssystemerne vil begynde at bryde sammen under presset fra de mange, der skal forsørges.
Uddannelsessystemerne vil blive fuldstændig overbelastet, fordi nye store befolkningsgrupper savner elementære færdigheder.
Alt tyder på, at kriminaliteten vil stige mærkbart.
Alt for lidt handlekraft
Dette er ikke teoretiske overvejelser. Det er de konklusioner, som man med stor sikkerhed kan drage ud fra de nuværende erfaringer med indvandring af denne type.
Når denne udvikling først ruller, kan man vel at mærke ikke bare lave den om igen. Den vil være uigenkaldelig.
Derfor er det så alvorligt, at EU’s politiske ledere ikke viser større beslutsomhed. Der kræves ekstraordinær handlekraft, hvis man skal undgå at blive løbet over ende af det enorme pres, som vores samfund nu er udsat for.
Angela Merkel er blevet underkendt
Lars Løkke og andre EU-ledere har dog ret i, at topmødet markerede et positivt skridt mod en mere realistisk holdning til situationen.
For få uger siden kunne man høre den tyske forbundskansler Angela Merkel invitere alle syriske flygtninge til Tyskland og erklære, og at der ikke var nogen grænser for, hvor mange landet kunne tage imod.
Men i de seneste dage er Merkel blevet underkendt. Hendes egen indenrigsminister har sagt, at den altoverskyggende opgave er at få bremset tilstrømningen til EU. Dette stemningsskift prægede også topmødet – så kan man jo ryste på hovedet over kanslerens uvidenhed og naivitet i første omgang.
Man må også glæde sig over andre initiativer på topmødet: EU vil give mindst 1 mia. euro i hjælp til flygtninge i nærområder. Det skal ske via FN. Samtidig vil man øge støtten til Libanon, Jordan og Tyrkiet, som tager en meget stor del af flygtningene fra især krigen i Syrien.
Man vil desuden i en nærmere dialog med Tyrkiet om, hvordan man kan bremse flygtninge. Fint.
Foruroligende tavshed
Men glæden over dette overskygges desværre langt af de vage meldinger omkring kontrollen ved de ydre grænser.
Man taler om at oprette ”hotspots”, dvs. modtagecentre, hvor man skal registrere asylansøgerne – specielt i Italien og Grækenland. Det er bestemt et fremskridt, hvis man får bedre styr på, hvem der kommer, og hvem der bør sendes tilbage igen.
Men kontrol ved de ydre grænser kræver jo, at man kan opfange de mennesker, der forsøger at trænge ind i EU. Det kræver magt og autoritet til at tilbageholde dem – og de nødvendige ressourcer til grænsebevogtningen.
Hvordan skal det foregå? Det havde topmødet foruroligende lidt at sige om.
Dette er en fuldstændig afgørende forudsætning for alt det andet. For hvis man ikke kan håndhæve kontrollen med tilstrømningen, fortsætter anarkiet.
Ungarn og Danmark
Så længe, man ikke har et fælles system på plads, er det også vigtigt at drøfte, hvad de enkelte lande gør med deres grænsekontrol.
Ungarn er det eneste land, som konsekvent forsvarer sine grænser, der også funger er som ydre grænser for EU.
I den modsatte ende har man Danmark, som stort set giver fri adgang for asylansøgere. Er det holdbart i den aktuelle situation?
Det er nu
I dag har Lars Løkke sit eget danske topmøde. Her skal han blandt andet drøfte med erhvervslivet, hvordan man kan få flere flygtninge i arbejde.
Også det er positivt. Men det er jo slet ikke noget, der kan hamle op med den massive asylstrøm til Europa.
Som vi har skrevet det før: Man står ved den ene ræling og diskuterer, hvilken størrelse teske man skal bruge til at øse vand ud af båden. Imens tårner en kæmpemæssig bølge sig op bag ens ryg ved den anden ræling.
Det er alvor, og det er nu. Europas fremtid afgøres i disse uger.
