Hvordan ser Europa ud om 10 år?

Debatten om flygtninge og migranter har delt den danske befolkning i to lejre, der gensidigt beskylder hinanden for henholdsvis at være naive eller omvendt at være snæversynede og fremmedhadske.

 

Det er en trist tilstand at være i for den offentlige debat, der ikke bliver særlig åben og konstruktiv, men tværtimod har udviklet sig til at blive en skyttegravskrig mellem ”de gode” og ”de onde”.

 

Fra homogent folkestyre til et splittet multikulturelt samfund?

Med risiko for selv at bidrage til denne skyttegravskrig vil jeg i det følgende slå nogle nøgne kendsgerninger fast, som i hvert fald de elektroniske medier systematisk fortier.

 

Billeder af kvinder og børn fyldes således meget på TV, men kendsgerningen er, at langt størsteparten af dem, der kommer til Europa, er unge ressourcestærke mænd.

 

Undersøgelser viser endvidere, at kun op mod hver fjerde af de fremmede er på egentlig flugt fra krig og ødelæggelse, altså flygtninge og måske oven i købet personligt forfulgte, mens resten er migranter – altså folk, hvis baggrund for at tage den farefulde tur til Europa primært er styret af ønsket om en økonomisk bedre og mere tryg tilværelse.

 

De første har vi en klar moralsk pligt til at give asyl og beskyttelse, indtil det bliver muligt for dem at vende tilbage til deres hjemland.

 

For de sidstes vedkommende er vi i virkelighedens verden nødt til at gøre os klart, hvor mange vi kan tage imod uden at sætte vores eget samfund og vores egen kultur under et sådant pres, at vi kommer i en situation, hvor det, der før var et sammenhængende homogent folkestyre båret af et fælles værdisæt, udvikler sig til at blive et multikulturelt (læs: splittet) samfund med parallelsamfund, der indbyrdes bekriger hinanden.

 

Svage europæiske ledere spiller hasard med Europas fremtid

Der er meget på spil for Europa i disse år. Hvordan ser Europa ud om 10 år?

 

Svage europæiske politiske ledere har indtil videre ladet sig tage på sengen af en udvikling, som har været undervejs længe, og som nu reelt er ude af kontrol. I stedet for at holde fast i de aftaler, der er indgået på internationalt plan og i EU, hvilket havde betydet at man havde en velforberedt handlingsplan klar, så skal man først til at diskutere, hvad man skal stille op, når de fremmede vælter ind over grænserne guidet af kyniske menneskesmuglere, der tjener tykt på andres ulykke.

 

Australien derimod har konsekvent taget tyren ved hornene og neutraliseret menneskesmuglernes muligheder, hvorimod Europa ikke har haft hverken vilje eller evne til at forsvare sine ydre grænser.

 

Hertil kommer hele den trafik, der foregår via transitlande, når først folk fra Mellemøsten og Afrika har sat foden på europæisk jord. Det er nemlig ikke nok at komme i sikkerhed i et fredeligt og sikkert land, nej, målet er Sverige, Tyskland eller et tredje eller fjerde velstående og generøst velfærdssamfund i det rige Nordeuropa.

 

Det bekræfter, i hvor høj grad der er tale om migranter og i hvor relativt lille omfang, der er tale om personligt forfulgte flygtninge. De første betaler menneskesmuglerne for at komme til Europa, de sidste sidder tilbage i nærområderne og har akut og dramatisk behov for den hjælp, migranterne lægger beslag på deres del af, når først de er ankommet til det land, de har udset sig som deres fremtidige opholdssted.

 

Er det fair over for dem, der har bygget Danmark op og skabt et velfærdssamfund?

Hvis den nuværende tilstrømning fortsætter, skal der ikke de helt store regnekundskaber til for at forudsige, at så vil Europa som kontinent og Danmark som nation ændre markant karakter, og vi vil næppe kunne genkende det om relativt få år.

 

Er det fair over for de generationer, der har slidt og kæmpet for det samfund, vi har i dag båret af frihed, demokrati og et kristent værdigrundlag på den måde at sælge ud af vores identitet og kultur?

 

Vi kan jo spørge nogle af dem, der sidder på plejehjemmene eller ældre i egen bolig og mangler hjælp til det mest fornødne for at få en værdig alderdom (!).

 

Jeg er – som mange af mine meningsfæller – hverken et ondt menneske eller nationalistisk og snæversynet. Jeg vil gerne være med til at hjælpe flygtninge i nød. Men jeg vil have lov til at stille nogle relevante og kritiske spørgsmål uden at blive stemplet som fremmedhader og det, der er værre.

 

Koret, der var flove over at være danskere efter det seneste valgresultat, må ændre melodi og melde sig ind i virkeligheden i stedet for at gøre sig til nyttige idioter for menneskesmuglere.

 

Mellemøstens og Afrikas politiske problemer skal løses i Mellemøsten og i Afrika. Vi kan ikke løse dem i Europa uden at ødelægge det Europa, vi har kendt indtil i dag.

 

Vi skal hjælpe, og vi skal tage et medmenneskeligt ansvar, JA! – Men vi skal samtidig have modet til at gøre det på realistiske præmisser.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…