Hospital har følt sig tvunget til at etablere sin egen politistation

Colourbox

Det måtte jo komme før eller siden. Et hospital etablerede i april sin egen politistation for at gøre noget ved de tiltagende overfald på personale og patienter.

 

Det drejer sig om Royal Blackburn Hospital i Midtengland.

 

Politistationen er bemandet med to politifolk og en række sikkerhedsvagter. Vagterne går rundt på hospitalet og er udstyret med moderne teknologi – herunder kropskameraer, der kan bæres på deres sikkerhedsveste.

 

Kameraerne vil normalt være slukkede, men hvis der opstår episoder, kan de registrere, hvad der foregår. Det skulle gerne have en præventiv effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, når de ved, at de kan blive optaget på video.

 

Der er da også hårdt brug for en forstærket indsats.

 

I 2011/12 var der 84 overfald på personalet overen 12 måneders periode.

 

I 2012/13 var der 114 overfald på 12 måneder.

 

I 2013/14 var der 223 overfald. Altså en meget kraftig stigning.

 

Og så påstår de endda, at det er værre en del andre steder i landet.

 

Tror, at personalet er tjenere

Det stigende antal overfald mod især personalet afspejler blandt andet, at der er grupper i samfundet, som er præget af en voldskultur.

 

I nogle af disse grupper kniber det også med at forstå, at hospitalspersonale ikke er tjenere, som man kan kommandere rundt med, men professionelt personale.

 

Dette problem kendes også fra danske hospitaler.

 

Sikkerhedsvagterne kan ikke fysisk tilbageholde folk. De må nøjes med at dokumentere, hvad der foregår, og forsøge at tale dem til rette. Men om nødvendigt er der altså også politibetjente, som kan gribe ind.

 

I dag England. I morgen Danmark?

 

http://www.dailymail.co.uk/health/article-3078082/Now-British-hospital-police-station-site-issues-security-staff-BODY-CAMERAS-try-deter-attacks-staff.html

Del på Facebook