Vi skruer nu tiden tilbage til mandag den 6. oktober 2003, kl. 19,30. Den aften holdt Sherin Khankan, forkvinde for kritiske muslimer, foredrag på Ballerup Bibliotek om ”Muslim på den moderne måde”.
Hendes mor er fra Finland og hendes far fra Syrien. Hun fortalte den aften, at hun netop var vendt tilbage fra Syrien, hvor hun havde opholdt sig et års tid, blandt andet for at uddanne sig i islam.
Nationalstater er i modstrid med islam
Hun fortalte om, hvor dejligt der var at vende tilbage til Danmark, og hvor glad hun var for at gå ned ad Strøget forbi Rundetårn og se op på alle husene langs Købmagergade. ”Og alt det er mit!”, sagde hun, hun tænkte.
Jeg tænkte straks på, at jorden ifølge islam tilhører muslimerne, og at Sherin Khankan nu forestillede sig et muslimsk Danmark. Under spørgerunden efter foredraget spurgte jeg: ”Jeg lagde mærke til, at du omtalte alt det, du så, som dit, men hvorfor omtalte du ikke det danske folk?”
Hertil svarede hun lidenskabeligt, at hun aldrig kunne blive en del af den danske nation. ”Nationalstater er i modstrid med islam”, svarede hun.
Vi fik også at vide, at vi ikke skulle være bange for stening, fx for utroskab, og andre hudud-straffe, for de var kun tilsyneladende barbariske, da de blot var tænkt som afskrækkelse og i øvrigt kun ville blive indført i et rigtigt muslimsk samfund og derfor uden betydning for Danmark og i øvrigt ville de kunne appelleres.
Foredraget var falsk varebetegnelse
Min sidekvinde på 20 – 25 år og et par andre var nu ikke rigtigt beroligede og indvendte, at det i alle tilfælde var barbarisk at stene nogen. Det kunne der imidlertid ikke ændres på, fik de at vide, det var Guds lov og stod derfor ikke til at ændre for mennesker.
–
Ikke desto mindre slog hun fast, at islam var demokratisk, og at hun gik ind for at adskille religion og politik, men imod at religion kun var en privatsag.
Foredragets titel var i øvrigt falsk varebetegnelse: Det var samme gamle islam, hun forsøgte at sælge ved hjælp af moderne pædagogik og en tilsyneladende imødekommenhed.
Kønsopdeling og debat på arabisk
Selve Ballerup Biblioteks opsætning af stole til arrangementet var profetisk. Den afveg fuldstændigt fra opsætningen af stole til alle andre foredrag på biblioteket, jeg har gået til før og efter.
Normalt opstilles stolene samlet, og folk sætter sig som de vil. Den aften var de opstillede i to blokke ved siden af hinanden med en 1 – 1,5 m bred gang imellem.
Danskerne satte sig på stolene i første blok nærmest indgangen og muslimerne på stolene i anden blok længst væk. På den måde blev der to adskilte publikummer.
Flip-overtavlen stod til venstre ud for den danske afdeling, da foredraget blev holdt på dansk og henvendte sig til danskerne, men indimellem gik Sherin Khankan over og stillede sig foran muslimerne og skiftede til arabisk, og hver gang udviklede der sig mindre diskussioner mellem Sherin Khankan og muslimerne. Hvad de snakkede om forblev en arabisk hemmelighed.
Biblioteket var på forkant med fremtiden ved at udgøre den fælles paraply for arrangement og sørge for opstilling og servicering af de to adskilte blokke.
Foredraget som modeludgave for fremtiden
Jeg nævner dette arrangement, fordi det altid har stået for mig som en modeludgave af fremtidens Danmark og Europa som følge af den muslimske masseindvandring. Jeg har også brugt det i undervisningen.
I stedet for en national enhedsstat får vi en pluralstat med to sektorer, en vestlig normalsektor og en islamisk sharia-sektor.
Den gamle enhedsstat på nationalt grundlag besad en dobbelt sammenhængskraft i form af en fælles emotional, national og ideologisk identitet understøttet og suppleret af institutionelle statsapparater, der opererede efter en fælles logik og hvilede på et folks legitime suverænitet.
Det var på det grundlag demokratiet blev bygget. Den plurale stat er i stedet spaltet lige som staterne i den tredje verden, og den er uden den fælles emotionale, nationale og ideologiske sammenhængskraft, der gør det muligt at agere effektivt som stat indad såvel som udadtil.
Kun voldsmagten holder den plurale stat sammen
Sammenhængen leveres nu alene af den plurale stats usammenhængende statsapparater, hvis ene del er institutionelt knyttede til den vestlige sektor i samfundet og den anden til den muslimske med shariaen.
De formelle demokratiske institutioner skaber ikke længere konsensus, men splittelse. Kun voldsmagten holder den plurale stat sammen, og hvad der er allervigtigst: Voldsmagten har ikke længere en fælles legitimering i et suverænt folk, det er nemlig for længst afskaffet af menneskerettighedskonventionerne og islam.
I fremtiden bliver de europæiske stater sandsynligvis som dem vi kender fra Libanon eller Malaysia i dag, sådan som det skildres i Jens Martin-Eriksen og Frederik Stjernfelts særdeles læseværdige Adskillelsens politik – Multikulturalisme – Ideologi og virkelighed (2008).
I relation til Danmark og Europa er det helt centralt at gøre sig klart, at den muslimske sektor ikke ved egen kraft kan opretholde et økonomisk niveau svarende til den vestlige sektor. Derfor vil der skulle tilføres meget store ressourcer til denne sektor fra den vestlige sektor.
Indvandring fra ikke-vestlige lande giver stort underskud
Rockwool Fondens beregninger fra 2014 (Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs: Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser.
Arbejdspapir 30, 2014) viser, at indvandrere fra vestlige lande giver et stort årligt overskud for samfundet, faktisk så stort at Danmark ville være ilde stedt uden disse indvandrere (19.000 kr. pr. personår), mens indvandrere fra ikke-vestlige lande som Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak og Libanon, og ikke mindst flygtninge giver et enormt underskud på 16.700 kr. pr. personår, og dette underskud fortsætter som følge af ny indvandring fra den del af verden ifølge Fonden!
Det er særligt ildevarslende i statsfinansiel sammenhæng, at selv danskere giver et underskud på 5.200 kr pr. personår (tabel 4). For hver 5000 flygtninge eller indvandrere fra ikke-vestlige lande belastes statens finanser ifølge Fondens beregninger med 2,1 milliard kr (s. 17), og det er endda i underkanten, da Fonden ser ud til at undervurdere de kollektive udgifter i form af øgede udgifter til personbeskyttelse, politiopgaver, bevogtningsopgaver, domstolsbehandlinger og fængselsophold, sammenlignet med de interministerielle beregninger under Nyrup – Jelved-regeringen i sluthalvfemserne.
Udvandring til vantro lande bliver lovligt
Forholdet mellem den vestlige og muslimske sektor i fremtidens europæiske stater vil med høj sandsynlighed være særdeles konfliktfyldt. Ifølge islamisk ret må muslimer ikke uden videre varigt bosætte sig i ikke-muslimske lande.
Det skyldes, at der hersker en permanent krigstilstand mellem det islamiske område, dar al-Islam med sharia, og det ikke-islamiske, dar al-harb uden sharia, derfor kræves der en såkaldt aman, en tilladelse fra en muslimsk retslærd.
Den kan kun gives under forudsætning af, at muslimen ikke bidrager til at styrke dar al-harb (Majid Khadduri: War and Peace In The Law Of Islam (2006/1955), Ch. XVI og Ludwig Hagemann & Adel Theodor Khoury: Dürfen Muslime auf Dauer in einem nicht-islamischen Land leben? Religionswissenschaftlige Studien 42, Oros Verlag, 1997).
Når så mange muslimer alligevel udvandrer til Europa, skyldes det formentlig at både sunni-islams fornemste læresæde Al Azhar i Cairo allerede i 1978 offentliggjorde et udkast til en islamisk forfatning for Europa, og at Det Islamiske Råd for Europa, der blev til på Saudisk initiativ i 1973, i 1983 ligeledes offentliggjorde en model for en islamisk forfatning for Europa.
Udvandringen bliver i det perspektiv lovlig, fordi den sker til et fremtidigt forstørret dar a-islam. Den fremtrædende tyske islam-specialist Gudrun Krämer nyoversatte de dele af udkastene, hvor den egentlige hensigt bag disse tekster efter hendes mening blev skjult i de tilgængelige oversættelser (G. Krämer: Gottes Staat als Republik. Nomos, 1999, ss. 275 – 281 og ss. 288 – 294), og hensigten er i originalteksten overtagelsen af den politiske magt og indførelsen af shariaen i Europa.
Det sætter Saudi-Arabiens nylige gave til flygtningene i Tyskland på 200 moskeer ind i den rette sammenhæng samtidig med at de selv nægter at modtage flygtninge!
Derfor må man efter min mening forvente en yderligere skærpelse af kampene fremover i Europa om den politiske magt tenderende mod borgerkrig.
Indvandrere og flygtninge har netop demonstreret, at det er dem, der bestemmer, om de har fri adgang til de fleste europæiske landes territorier eller ej, og ikke myndighederne, der blot tilpasser sig, og at tidligere indvandrere og deres hjælpere frit kan fungere som både femtekolonne og trojanske heste.
Henning Duus er lektor i statskundskab på Hærens Officersskole. Synspunkterne i artiklen er hans egne
