En libyer har boet i Storbritannien i over 30 år. I den tid har han begået 78 forbrydelser.
Han fik fem advarsler fra myndighederne om, at han ville blive udvist, hvis han fortsatte på den måde. I 2008 fik Indenrigsministeriet så nok og udviste ham.
Men manden appellerede afgørelsen med det argument, at den krænkede hans menneskerettigheder.
Han argumenterede for, at han ville blive fængslet og tortureret i Libyen, fordi det ikke er tilladt at drikke alkohol i det muslimske land.
Han vandt sin appelsag dengang. I 2013 besluttede Indenrigsministeriet så endnu engang, at han skulle udvises. Men han appellerede igen. Og nu har appeldomstolen givet ham medhold: Han kan ikke udvises.
Menneskerettighedskonventionen
Dommen henviser til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det gælder dens artikel 3, som taler om retten til at undgå umenneskelig og nedværdigende behandling. Og det gælder dens artikel 8, der taler om retten til privatliv og familieliv.
Ifølge dommeren vil den almindelige behandling i Libyen af en mand, der bliver afsløret i at drikke, være anholdelse og tilbageholdelse i nogle dage – muligvis også piskeslag.
Det indgik også i dommerens overvejelser, at mandens mange forbrydelser hverken omfattede vold eller seksuelle overgreb.
Han bliver frikendt for ethvert ansvar
Med denne dom strækker man Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til det yderste.
Libyeren har fået en stribe advarsler, inden myndighederne skred til at få ham smidt ud af landet. Men tilsyneladende mener domstolen, at han intet ansvar har for sit eget liv.
Han kan ikke gøre for, at han drikker. Og han kan ikke gøre for, at han begår stribevis af forbrydelser – blandt andet under indflydelse af alkohol.
Han er ifølge dommeren så totalt uden selvstændig vilje og ansvar, at man ikke engang kunne kræve af ham, at han måtte vælge: Hvis han ville blive i Storbritannien, måtte han standse sine forbrydelser. Hvis han ville fortsætte som forbryder, måtte han forlade landet og tage de vilkår, der gælder i Libyen.
Dommeren valgte at give ham i både pose og sæk: Selv om han er fortsat med sine forbrydelser efter de mange advarsler, får han alligevel lov til at blive.
Så kan muslimske tyve vel heller ikke udvises
Dommeren har tilsyneladende ikke tænkt på den mulighed, at manden kynisk bruger sit alkoholproblem til at undgå udvisning. Han bliver konsekvent behandlet som et offer.
Muslimske tyve kan vel så generelt regne med at være sikret permanent ophold i Storbritannien, hvis de argumenterer med, at de ikke er i stand til at slippe deres hang til tyverier. Det er velkendt, at muslimske lande har hårde straffe for tyveri – i værste fald håndsafhugning.
Så læren for muslimske tyveknægte i Storbritannien må være: Stjæl løs og sig, at du er uforbederlig kleptoman, så skulle den være hjemme.
Nødvendig debat
Libyerens sag har fået debatten om Storbritanniens forhold til Menneskerettighedskonventionen til at blusse op igen.
Kritikerne siger, at dommerne går meget langt i retning af at lave deres egne fortolkninger af konventionen. Og deres fortolkninger går hele tiden ud på at uddele flere og flere rettigheder – også til forbrydere – og gøre det sværere at beskytte lov, orden og fredelige forhold i de enkelte lande.
Danmark har brug for en lignende kritisk debat.
(Daily Mail)