Gymnasierne er på en faglig nedtur – koncentrationen og det faglige engagement mangler

Colourbox

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har netop offentliggjort en undersøgelse af gymnasieelevernes baggrund og forskellighed. Det er en spændende rapport, der også giver et interessant indblik i gymnasiets hverdag.

 

Konklusionen er, at elevgruppen ikke er blevet mere heterogen, selv om antallet af elever fra 2001 til 2012 er steget med 43%, fra 38.953 til 55.751 elever. Der kommer lidt færre elever fra de såkaldt gymnasiefremmede miljøer og lidt flere fra højtuddannede hjem, men det afspejler den almindelige samfundsudvikling, hvor flere borgere har en højere uddannelse end tidligere.

 

Elevernes indstilling er afgørende

Undersøgelsen peger på, at det ikke er spændet i elevernes faglige forudsætninger, der er det afgørende for lærerne. Det er derimod elevernes indstilling til at gå i gymnasiet og deres deltagelse i undervisningen. Det betyder dog ikke, at de faglige forudsætninger er uden betydning, og der er god grund til at tro, at der er en sammenhæng mellem holdningen til undervisningen og svage faglige forudsætninger.

 

Nogle elever har massive faglige problemer, og disse faglige forskelle mærkes især i det skriftlige arbejde, hvor man ikke kan gemme sig, i gruppearbejdet og i elevernes behov for hjælp fra læreren. Det er blevet sådan, at mange af lærerne betragter den faglige spredning som et naturligt vilkår, men er det en acceptabel situation for en studieforberedende uddannelse? Det har store omkostninger for eleverne og for uddannelsens generelle niveau, når lærerne skal undervise elever på 1.g. og 3. klasse-niveau samtidig. Som en lærer siger : ”Min datter på 9 år er bedre end nogle af mine 1.g’ere”

 

Det er svært at koncentrere sig

Undersøgelsen viser, at det ikke kun er de fagligt svage elever, der har svært ved at koncentrere sig og fastholde fokus. Der er fortsat ”gode” elever, der deltager aktivt i undervisningen, men der er også mange elever, der har svært ved at fastholde interessen i mere end 12-15 minutters intervaller, så begynder opmærksomheden at flakke, og Facebook, internetspil, mails m.v. tager over.

 

Det er den situation, lærerne tilpasser sig ved hyppige fokusskift i undervisningen, men det har alvorlige konsekvenser for fordybelsen i den studieforberedende uddannelse. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at lærerne skal tilpasse sig elever, der ikke kan koncentrere sig, og hoppe på tungen for at engagere dem og få dem til at arbejde.

 

Relevansen er vigtig

”Elevernes deltagelse hænger også sammen med, om de kan se relevansen og anvendeligheden af det lærte”, hedder det i undersøgelsen, men er det, hvad eleverne tror, der er relevant og anvendeligt, der skal bestemme undervisningen? Relevans for hvad og for hvem? Anvendelighed for hvad og for hvem?

 

Gymnasieuddannelsen er blevet til på baggrund af overvejelser om, hvad det er, unge mennesker har brug for set i et livsperspektiv med den erfaring, som gymnasieeleverne endnu ikke har. Gymnasiet skal også give eleverne det, de ikke vidste, de havde brug for. Det vil være en fejl at følge elevernes og visse politikeres og erhvervsfolks ønske om umiddelbar relevans og anvendelighed. Det vil være en trussel mod gymnasiet som en uddannelse, der er både studieforberedende og almendannende.

 

”Nogle elever synes afhængige af lærerens umiddelbare nærvær, før de er i stand til at arbejde” konstateres det i undersøgelsen. Dette og den kendsgerning, at mange elever ikke kan koncentrere sig i gymnasiet, og at mange elever har massive faglige problemer viser tydeligt, at der er noget helt galt med optagelsen til gymnasiet, og at uddannelsesparathedserklæringen ikke siger noget om uddannelsesparatheden. Hvordan kan det lade sig gøre at blive erklæret for uddannelsesparat, hvis ens faglige niveau er som i 3. klasse?

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Hvordan kan en folkeskoleelev, der er ude af stand til at koncentrere sig i mere end 12 minutter af gangen og ikke kan fastholde et fokus blive lukket ind i gymnasiet? Hvordan kan det være, at eleverne i gymnasiet ikke gennem 9 eller 10 år i folkeskolen har lært at koncentrere sig?

 

Der er en af grundene til gymnasiets faglige deroute. Hvem gør noget ved det?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…