Gennem fem år er 100.000 pas stjålet – det er en guldgrube for kriminelle

Colourbox

Danske pas forsvinder som aldrig før, og siden årtusindeskiftet er der sket en næsten fordobling i antallet af danske pas, der enten er meldt bortkomne eller stjålne.

 

 

Således modtog politiet i år 2000 i alt 18.627 anmeldelser om bortkomne eller stjålne pas, og det antal er siden steget jævnt til 34.949 i 2013

 

 

Det har ikke været muligt for Den Korte Avis at finde tallene for bortkomne eller stjålne pas i årene 2009, 2010 og 2011, men i perioden for årene 2000 – 2008 drejer det sig om et antal på 198.228, medens det for årene 2012 og 2013 drejer sig om henholdsvis 36.363 og 34.949 bortkomne eller stjålne pas.

 

 

Altså skønsmæssigt langt over 300.000 danske pas, der er forsvundet på blot 15 år, og som formentlig nu bruges af illegale, der overalt i verden kan føre sig frem som danske statsborgere.

 

 

En guldgrube for menneskesmuglere

ifølge socialantropolog Stine Plambech, der forsker i menneskehandel ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er der ingen tvivl om, hvad passene bliver brugt til:

 

 

”Stjålne pas bliver brugt ved illegal migration og menneskehandel, og danske pas er helt klart en handelsvare i migrationsverdenen,” siger Stine Plambech til NetAvisen.

 

 

Hun oplyser, at de stjålne pas blandt andet bruges af menneskesmuglere i Afrika og Asien. Eksempelvis, når bagmænd smugler afrikanske kvinder fra Nigeria til Danmark, hvor de udnyttes til prostitution.

Læs også
De gik ind på biblioteket og løb ud med 33 pas – men de er langt fra de eneste, der stjæler pas

 

 

Det er svært at anslå den præcise sortbørsværdi af et dansk pas, men til NetAvisen oplyser Stine Plambech, at man i Nigeria betaler omkring 60.000 kroner til de kriminelle bagmænd for et falsk pas, visum og billet til Europa.

 

 

Hvem er det, der mister deres pas?

Hos Dansk Folkeparti stiller retsordfører og gruppeformand Peter Skaarup sig tvivlende over for, at så mange mennesker årligt enten blot mister deres pas ved et uheld eller får det stjålet, og han hæfter sig især ved den voldsomme stigning i antallet af bortkomne pas.

 

 

”Der bliver selvfølgelig stjålet en hel del pas som følge af de østeuropæiske kriminelle banders hærgen takket være Schengen, men det kan ikke alene forklare den voldsomme stigning i antallet af stjålne eller bortkomne pas,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:

 

 

Læs også
Merkel siger, hun har en plan for at udvise migranter – men realiteten er, at hun er ved helt at miste kontrollen

”Jeg vil derfor nu bede justitsministeren undersøge, om politiet registrerer om for eksempel en person har mistet sit pas op til flere gange, og hvis ikke det sker, så drage omsorg for, at en sådan registrering finder sted, og ligeledes være opmærksom på, om det er i specielle miljøer, man har tilbøjelighed til at miste sit pas.”

 

 

Ligeledes vil Peter Skaarup bede justitsministeren om at undersøge, i hvor stort et omfang politiet mener, at passene simpelthen er blevet solgt og derpå meldt forsvundne.

 

 

I Danmark er det ikke noget problem at miste sit pas. Man bestiller blot et nyt og betaler 626 kroner, hvis man er mellem 18 og 64 år og 376 kroner, hvis man er ældre. For 12 – 17 årige koster det 141 kroner at få et pas.

 

 

Anbefaler at forhøje prisen

I lighed med Danmark har også Sverige problemer med et stærkt stigende antal pas, der bliver meldt forsvundne.

 

Læs også
Derfor bliver benzinprisen ved med at være høj, selv om olieprisen er meget lav

 

Ifølge det svenske telegrambureau, TT, drejede det sig i 2013 om 59.000 mistede pas, og her lægger politiet ikke skjul på, at der for en stor dels vedkommende er tale om pas, der bliver solgt og derpå meldt stjålne eller bortkommet.

 

 

Af samme grund har svensk politi ifølge TT anbefalet at hæve prisen, når det bortkomne pas skal erstattes af et nyt.

 

 

”Det lyder absolut som en god ide, der er værd at overveje,” siger Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, til Den Korte Avis.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…