Fup og fiduser eller hvordan man fodrer hunden med dens egen hale

Foto: Henrik Ræder Clausen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt prøver med en ”folkegave” på 39 mia. kr. at købe en valgsejr. Frem mod 2020 vil regeringen udnytte det økonomiske råderum, som en årlig vækst på 0,6 pct. i de offentlige udgifter, tilvejebringer.

 

Pengene skal komme borgene til gode i form af bevillinger til sundhed, ældre, børn, uddannelse, grøn omstilling, hjemløse og socialt udsatte.

 

Borgernes egne penge

Allerede i dag udgør det offentlige forbrug omkring 55 pct. af BNP, og der lægges altså op til yderligere stigninger. Forbrugsstigningen, der svarer til knap 8.000 kr. til hver eneste dansker, kommer jo ikke ud af den blå luft, men skal jo kræves ind i skatter og afgifter fra de selv samme borgere.

 

Helle Thornings-Schmidt praktiserer altså igen det gamle trick med at fodre hunden med dens egen hale.

 

Anders Fogh Rasmussen

Hvor har vi set det før? Jo, Anders Fogh Rasmussen brugte et tilsvarende kneb forud for valget i 2005. Han akkumulerede fremtidige moderate stigninger i de offentlige udgifter til en kæmpe pulje på 24 mia. kr., der skulle give Danmark ”et gevaldigt løft fremad”.

 

Anders Foghs prokuratorkneb rystede i den grad Mogens Lykketoft, der dengang var Socialdemokraternes formand, at han under hele valgkampen var synligt groggy og tabte valget med et brag, der banede vejen for Helle Thorning-Schmidt.

 

For de historisk interesserede kan det afsløres, at Anders Fogh Rasmussen havde lært tricket allerede i december 2002.

 

EU-formandskabet i 2002

Sagen var, at Danmark havde EU-formandskabet fra 1. juli til 31. december 2002, og et af de centrale spørgsmål i den danske formandsperiode var udvidelsen af EU med en række Østeuropæiske lande.

 

På Det Europæiske Råds møde i 2001 var det blevet besluttet at søge optagelsesforhandlingerne afsluttet på Det Europæiske Råds møde i København i december 2002.

Læs også
En borgers nytårstale: Lad os tage et opgør med elitens kulturelle selvhad

 

Tilbud til Polen

Forhandlingerne var vanskelige, og specielt Polen voldte problemer. Det var til det sidste den polske landbrugsminister, Jaroslaw Kalinowski fra det lille bondeparti PSL, der nægtede at acceptere Anders Fogh Rasmussens kompromisforslag, og derfor gennemtvang et forsøg på at skaffe yderligere penge til polsk landbrug.

 

Fogh Rasmussen gik på et tomandsmøde med den polske premierminister Leszek Miller med til at gøre et sidste forsøg på at skaffe disse penge på udtrykkeligt løfte om at Polen så ville acceptere tilbuddet, selv om det ikke fuldtud imødekom polakkernes krav.

 

Inspireret af EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen præsenterede Anders Fogh Rasmussen herefter et nyt ”tilbud”. Tilbuddet var baseret på, at Polen under alle omstændigheder over en årrække fra EU ville modtage landbrugs- og regionalfondsstøtte.

 

Tricket bestod i at akkumulere og fremrykke denne støtte og præsentere et pænt stort beløb, der på visse betingelser var til disposition for Polen.

 

Polen havde politisk behov for at vise, at de blev imødekommet og lod sive til pressen, at det havde modtaget et nyt tilbud fra den danske EU-formand om mere i støtte til de polske bønder.

 

Læs også
Udkantsdanmark er støvsuget for ledige

På spørgsmål fra pressen svarede Anders Fogh Rasmussen: ”Det kender jeg overhovedet ikke noget til. Jeg har godt set det i pressen. Men der står så meget, som ikke passer”.

 

Fogh Rasmussen havde forså vidt ret – der var ikke tale om nye penge, men fremtidige betalinger, der var akkumuleret, fremrykket og præsenteret som en væsentlig imødekommelse.

 

Anders Fogh Rasmussen havde sikret sig tilslutning til manøvren fra den tyske forbundskansler Gerhard Schröder, der gerne – især da det stort set var gratis – ville stå som den generøse giver.

 

EU-Formandskabet en stor succes

På rådsmødet blev det i øvrigt besluttet, at Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skulle indtræde i EU den 1. maj 2004. Derudover blev der fastlagt en plan for bulgarsk og rumænsk medlemskab i 2007.

 

Det er overflødigt at nævne, at Anders Fogh Rasmussen høstede stor anerkendelse for håndteringen af forhandlingerne omkring østudvidelsen og ikke mindst overtalelsen af Polen.

 

Får man kredit ved at forære borgerne deres egne penge?

Læs også
Landmand: Rumænere siger job op for at få dagpenge – og nu tvinger EU Danmark til at lempe reglerne

Spørgsmålet er om Helle Thorning-Schmidt kan håbe på samme succes den 18. juni? Der er trods alt forskel – Helle Thornings-Schmidt prøver at få kredit for at forære danskerne deres egne penge. Anders Fogh Rasmussens pulje i 2005 var også skatteborgernes penge, mens ”gaven” i 2002 trods alt ikke var Polens egne penge, men penge fra EU-kassen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…