Frygten for terror vokser: Børnehavebørn skal lære om vestlige værdier – de politisk korrekte kalder det hetz

Foto: Shariaunveiled.org.uk

I Storbritannien er der store enklaver af muslimske parallelsamfund hvor man kun har ringe kendskab til britisk retsvæsen, og den britiske befolknings kultur generelt.

 

Tusindvis af muslimske børn vokser op, som om de befandt sig i et ortodokst muslimsk land. Britisk lov er her erstattet af mindst 85 shariadomstole til at servicere det muslimske mindretal.

 

Det bekymrer myndighederne, fordi det erfaringsmæssigt har vist sig, at mange af de islamistiske miljøer også prædiker had og fjendskab til det samfund, de lever i.

 

Had og fjendskab kan føre til angreb på det britiske samfund og ofte optændt af fordømmelse mod landets deltagelse i krigshandlinger rundt omkring i muslimske lande.

 

Seneste anslag var drabet på den britiske soldat Lee Rigby, der blev hakket ned med økse og kniv på åben gade i London i 2013.

 

Plan for forebyggelse

De britiske myndigheder har derfor lagt en plan og forfattet et dokument der lægger op til, at dagplejere, pædagoger og lærere skal spille en aktiv rolle, i at forebygge at børn og unge, fra 3 årsalderen, udvikler sig i en ekstrem religiøs retning, som kan føre til terrorvirksomhed, det skriver The Telegraph.

 

Pædagogisk personale skal vide hvor og hvordan, de kan henvise børn og unge for at de kan få hjælp, foruden at de skal lære børnene om vestlige værdier.

 

Man skulle tro at det var elementært, at man forhindrede, at børn vokser op med et had til det samfund demokratiske, de lever i.

 

Men nej, og den velkendte naivitet og politiske korrekthed har da også straks sat ind.

 

Det vil øge stigmatiseringen og fremmedhadet

Læs også
Hun er venstreorienteret skolelærer – nu advarer hun om alt for mange muslimske elever og islams voksende indflydelse

Lovforslaget har mødt stor kritik og bliver beskyldt for at være en hetz mod bestemte mennesker. Hvis det bliver vedtaget, vil det skabe yderligere stigmatisering af en befolkningsgruppe der i forvejen er udsat, siges det.

 

En ekspert Jan Erik Mustad mener det kan være en måde for myndighederne at skaffe viden om forhold i parallel-samfundene, men at det har en bagside:

 

”Det betyder, at naboer vil miskreditere hinanden endnu mere. Det er allerede i gang i Storbritannien. Der er tendenser til heksejagt, hvor mange mennesker sætter lighedstegn mellem muslimer og terrorister. Forslaget om at overvåge børn, kan bidrage til at øge fremmedhadet,” siger eksperten og fortsætter:

 

”Der er en heksejagt på folk, der tilfældigvis har en anden hudfarve, og tilfældigvis bor i områder regeringen har ekstra opsyn med. Det minder mig om heksejagt for kommunister i USA i 50’erne. Mange vil føle at det er meget stigmatiserende.”

 

En anden ekspert Isabella Sankey fra menneskerettighedsorganisationen Liberty mener, at forslaget kunne have den modsatte effekt, eller skabe mistillid og fremmedgørelse fra en tidlig alder. Sankey mener modsat, at ”regeringen bør fokusere på projekter, der støtter udsatte unge, i stedet for at fremmer et lovforslag, der underminerer demokratiske principper og gør os til en nation af mistænkte.” (The Telegraph 04.01.15)

 

Det er en fornærmelse at undervise i demokratiske værdier

Det kan undre hvordan det kan gå til, at oplysning og viden om demokratiske principper, ligestilling, kristendom og menneskerettigheder opfattes som underminerende for demokratiske principper. Måske bygger det på den multikulturelle sandhed om, at alle kulturer er lige gode, og at ingen kultur har forrang for nogen anden i et ægte demokratisk samfund?

Læs også
Unge med ‘udenlandsk baggrund’ trængte ind på skole i Haderslev og spurgte efter lederen – så slog de to lærere ned

 

Det er super fint, at der er plads til forskellighed i kulturer, men det er en forudsætning, for at forskellige kulturer kan leve fredeligt med hinanden, at alle parter anerkender grundlæggende fælles værdier, de værdier det pågældende samfund bygger på.

 

Tidlig indsats er godt men i forhold til radikal islam er det en floskel

I Danmark har det længe være god skik og brug at stile efter en tidlig, kordineret og sammenhængende indsats i forhold til udsatte børn eller børn i risikogruppe.

 

Imidlertid må man tro, at det vil være en umulig mission, at lære pædagogisk personale at gå i dialog med mennesker der foretrækker at følge islamisk lov frem for dansk eller britisk lov. Det ligger bare ikke til pædagoger!

 

Pædagogisk personale ved generelt ingenting om, hvad de skal kigge efter. Og hvis noget overhovedet skulle bekymre dem, så er pædagoger så konfliktsky og angste for at blive beskyldt for fremmedhad og racisme, at de vil tie stille.

 

Derfor kan man frygte at lovforslaget, selvom det skulle blive vedtaget, vil være næsten uden effekt.

 

Læs også
Børnehaven er meget populær, men nu skal den lukke – bygningerne skal bruges til asylansøgere

I øvrigt kan det undre hvem der skulle tage fat i børnene og deres forældre, når de lever stort set uden kontakt til det britiske samfund?

 

Hvad gør man, hvis lærerne og pædagogerne selv hylder de værdier, myndighederne vil bekæmpe?

 

 

Foto: Shariaunveiled.org.uk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…