Lars Løkke har konstateret, at der ikke kan dannes en borgerlig flertalsregering.
I TV2 hed det, at han måtte ”sande”, at det ikke kunne lade sig gøre. Hos DR hed det, at han måtte ”opgive” at danne en flertalsregering.
Men Løkke måtte hverken ”sande” eller ”opgive” noget som helst. Han har aldrig selv forestillet sig, at der kunne eller skulle dannes en borgerlig flertalsregering.
Denne første runde i forhandlingerne var en ren pligtøvelse, som alene var forårsaget af, at Liberal Alliance havde bedt om at få undersøgt, om der kunne dannes en sådan flertalsregering.
De to TV-kanalers politiske redaktører havde udmærket fat i dette. Men fra studiet ville man åbenbart gerne give det indtryk, at der var tale om et nederlag for Lars Løkke.
TV2 og DR har netop ført valgkamp for fuld udblæsning mod Løkke. Det ser ud til, at de nu går i gang med at fortælle seerne, at det vil være en svag regering, der kommer ud af den blå valgsejr.
Journalistisk Venstreparti tabte valget. Men man fortsætter ufortrødent.
Uafklaret
I den virkelige verden går de reelle forhandlinger først i gang nu. Det store spørgsmål er her: Skal Dansk Folkeparti med i regering, eller bliver det en smal Venstre-regering? En tredje mulighed ser ikke rigtig ud til at eksistere.
Løkke har fornuftigvis ikke meldt ud, hvad han går efter. Men formentlig vil han foretrække at få Dansk Folkeparti med.
Dansk Folkepartis signaler er foreløbig svære at tolke. Partiet har mange gange slået fast, at det vigtigste for dem er den politiske indflydelse og ikke, om de sidder i regering.
Men man har endnu ikke afsløret, om partiet helst vil søge indflydelsen inden for eller uden for en regering sammen med Venstre. Måske er man stadig ikke helt afklaret.
Skal hurtigt gøre deres holdning op
Problemet i sådanne forhandlinger er, at man ikke kan forhandle alt på plads, inden man tager stilling til, om man vil danne regering sammen. For hvis man når langt hen i forhandlinger, som derefter bryder sammen, vil det stå som en stor fiasko.
Når de to partier nu går i forhandling, skal de ret hurtigt gøre op med sig selv, om det skal blive til noget eller ej.
I disse forhandlinger skal de ikke bare forholde sig til hinanden. De skal også forholde sig til en skjult deltager i spillet om en ny regering:
Det er Socialdemokraterne under den ny leder, Mette Frederiksen.
Løkke
Lars Løkke har foreløbig signaleret to ting:
Det ene er, at en blå regerings politik må tage højde for Dansk Folkepartis sejr ved valget. Man må give behørige indrømmelser til det parti, der blev det største blandt de borgerlige.
Det andet er, at han vil søge et samarbejde hen over midten med Socialdemokraterne. Mette Frederiksen har ytret ønske om det samme. Hun vil markere Socialdemokraterne som et fortsat regeringsdueligt parti.
Løkke har en naturlig interesse i, at Dansk Folkeparti kommer med i regeringen.
Han vil få det meget sværere, hvis Dansk Folkeparti er fri til at lave aftaler med Socialdemokraterne, som en ren Venstre-regering kan blive nødt til at bøje sig for.
Det vil også være et problem for Løkke, hvis Dansk Folkeparti uden for regering ligger og konkurrerer med Socialdemokraterne om velfærdskrav, så begge partier bliver ufleksible i forhold til regeringen.
Thulesen Dahl
Når Kristian Thulesen Dahl tøver med at melde klart ud om regeringsdeltagelse, hænger det nok blandt andet sammen med, at man har set andre partier betale en stor pris for at gå med i en regering.
Fremskridtspartiet i Norge sidder således i en borgerlig regering og har tabt mange vælgere på det.
Herhjemme kostede det SF mange vælgere at deltage i Thorning-regeringen, og partiet endte som bekendt med at forlade den.
Men også for Dansk Folkeparti er Socialdemokraterne en væsentlig faktor i overvejelserne.
Hvis man vurderer, at den borgerlige regering faktisk kan lave ganske meget samarbejde med Socialdemokraterne omkring økonomi og velfærd, kan det mindske betænkelighederne.
For Dansk Folkeparti ligger risikoen ved en regeringsdeltagelse nemlig først og fremmest i, at man kan tabe stemmer til Socialdemokraterne på økonomi og velfærd.
Dansk Folkeparti kan så især markere selvstændige krav på de store værdipolitiske mærkesager omkring den stramme udlændingepolitik, grænsekontrol og velfærdsydelser i EU.
Uanset, om Dansk Folkeparti går med i regering eller ej, vil væsentlige ting i værdipolitikken sikkert blive lavet i et blåt samarbejde med Liberal Alliance og De Konservative.
Mette Frederiksen
Søndag var det stadig meget åbent, om Dansk Folkeparti ville gå med i en blå regering. Men efter mandagens besøg hos Dronningen virkede det, som om Kristian Thulesen Dahl tog et skridt i mere positiv retning med sine formuleringer. Der er dog stadig usikkerhed om, hvordan det udvikler sig.
Men én ting er helt sikker: Både Løkke og Thulesen Dahl spekulerer på, hvor de vil have Socialdemokraterne under Mette Frederiksens ledelse.
