Ifølge meningsmålingerne står Alternativet til at komme i Folketinget ved valget den 18. juni. Derfor er der kommet lidt større opmærksomhed omkring, hvad partiet egentlig mener, og hvor det vil bringe det danske samfund hen.
Uffe Elbæk og hans partifæller vil blandt andet sænke arbejdstiden fra 37 til 30 timer om ugen og fjerne enhver kontrol med udbetaling af kontanthjælp.
En række økonomers dom over partiets politik er skånselsløs:
”Danmark vil blive et fattigere land, hvis man gennemfører partiets forslag (…) man skal skære, hvad der svarer til mellem halvdelen og tre fjerdedele af sundhedsvæsnet væk.” (forskningschef Jan Rose Skaksen, Rockwool Fonden)
”Som borger skal man gøre sig klart, at partiets politik vil forandre samfundet. Den enkelte dansker vil blive fattigere, og velfærden vil blive markant forringet.” (forskningschef Kristian Thor Jakobsen, tænketanken Kraka)
”Med partiets forslag vil der være behov for markante nedskæringer i den offentlige sektor. Man skal til Grækenland for at finde noget, der ligner.” (professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet)
Jørgensen: Alternativet ligner Dansk Folkeparti
Venstres finansordfører Peter Christensen tilslutter sig kritikken. (Jyllands-Posten)
Det har fået den socialdemokratiske fødevareminister Dan Jørgensen på banen (det er ham, der vil fortælle danskerne, hvordan de skal spise).
Jørgensen synes, at Alternativet er et ”frisk pust” i dansk politik. Han forklarer ikke, hvordan det skal forstås. Men det, han mener, er vist nok, at Alternativets stemmer er et frisk pust til Socialdemokraternes håb om at blive ved magten.
Og så går han ellers til angreb på Peter Christensen:
”At Venstre kritiserer Alternativet giver ingen mening, når partiet selv er afhængigt af Dansk Folkeparti. Dansk Folkepartis økonomiske politik sejler jo og er dybt uansvarlig, så der er ikke nogen, der har noget at lade hinanden høre.” (Jyllands-Posten)
Ansvarlighed og fantasifostre
Tilsyneladende er det forbigået Dan Jørgensens opmærksomhed, at Dansk Folkeparti har været med i de mest vidtrækkende økonomiske reformpakker, der er gennemført i de seneste mange år. Det drejer sig frem for alt om velfærdsaftalen, tilbagetrækningsreformen og genopretningspakken.
Disse økonomiske indgreb, der blev lavet under den borgerlige VK-regering, har haft langt større betydning for dansk økonomi end de indgreb, der er gennemført under den røde regering.
Hvis Helle Thorning ikke var blevet tvunget til at videreføre disse reformer, ville dansk økonomi være ramlet om ørerne på hende.
Men Dan Jørgensen sammenligner altså den indsats, som Dansk Folkeparti har leveret for at trække økonomien op af krisens morads, med Alternativets fantasifostre.
Når Dan Jørgensen forsøger at placere Alternativet på linje med Dansk Folkeparti, har det sin simple grund:
Det kan være, at Socialdemokraterne er nødt til at bygge på Alternativets stemmer for at få magten. Derfor vil man overbevise vælgerne om, at de ikke har noget at frygte – Alternativet er skam et helt normalt parti på linje med Dansk Folkeparti.
Regulært økonomisk vanvid
Men skulle vælgerne pege på en alliance mellem Socialdemokraterne og Alternativet, så må det komme an på en prøve:
Hvis Uffe Elbæk smider alle sine fantasifostre overbord og tager ansvar for de krævende økonomiske reformer, som der er brug for, så kan Dan Jørgensen begynde at drage paralleller til Dansk Folkeparti.
Men det virker ikke just sandsynligt. Foreløbig prædiker Alternativet regulært økonomisk vanvid med både 30 timers arbejdsuge og øgede offentlige udgifter. Et utrygt fremtidsperspektiv for danskerne.
Dan Jørgensen prøver at fremstille Alternativet som en brugbar samarbejdspartner for Socialdemokraterne ved at sammenligne partiet med Dansk Folkeparti. Han er ude, hvor han ikke kan bunde.