Efter tre år i Danmark er kun 13 procent af syrerne i job, det viser en analyse foretaget blandt godt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013.
Danmark har modtaget 9.000 syrere i 2014 og første halvdel af 2015. Og nu kommer der yderligere syrere. Blandt dem mange med tørklæder, altså ikke moderate muslimer.
Svenske undersøgelser har vist, at religiøse indvandrere føler sig mere diskrimineret på alle områder. Således også arbejdsmæssigt. (Westin , Ceifo)
Hvordan forholder flygtninges værdier og menneskesyn sig til arbejdsløshed?
Blandt de første syriske flygtninge, der kom til Danmark fra 1999 til 2006, havde kun 17 procent en videregående uddannelse, mens fem procent havde en erhvervsfaglig uddannelse. Hvordan er det gået dem – har kvinderne taget uddannelser og arbejder de?
Det kunne derfor være interessant at opgøre flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet på andre måder sideløbende med de gængse metoder. Man kunne eksempelvis se på de syriske kvinder, der ved indrejsen flager med sorte sharia-tørklæder på hovedet, og så opgøre deres uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning efter en årrække.
Man kunne ved registerforskning se på, hvor mange familier med to børn eller flere, der mens begge forældre oppebærer velfærdsydelser, vælger at forøge familien med yderligere børn. Sådanne børnefødsler formindsker jo kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Og endelig hvordan går det de mange muslimske børn, der går på de 20-25 muslimske friskoler? Fører det til uddannelse og job i sidste ende?
Kirsten Damgaard er kulturpsykolog