Evelyn Nicholson er 85 år. Hun har besøg af to hjemmehjælpere, mens denne video bliver optaget.
Kameraet viser, hvordan den ene af hjemmehjælperne tager den 85-åriges pung op af en skuffe, mens hun taler med kollegaen, der er i et andet rum. Hun fisker så nogle sedler (knap 300 kr.) op af pungen.
Familien havde fået kameraet op, fordi noget tydede på, at der forsvandt penge fra den ældre kvinde. Hendes søn skønner, at den 19-årige hjemmehjælper i alt har taget knap 2.000 kr.
Sagen er kommet for retten. Økonomisk er det en lille sag, men retten har fundet den væsentlig, fordi den drejer sig om et alvorligt tillidsbrud.
Hjemmehjælperen har betalt pengene tilbage. Der falder dom i sagen næste måned.
(Kilde: Express and Star)