Fængselsbetjentenes formand tager bladet fra munden: Radikaliserede muslimer jubler, når de ser Islamisk Stat dræbe folk på TV

Collage: Asger Bonnevie

Havde politiet, PET, lyttet til advarslerne fra Kriminalforsorgen, kunne weekendens terrorangreb med to døde og fem sårede politibetjente måske have været undgået.

 

 

Således skriver BT, at Kriminalforsorgen i september sidste år advarede PET om, at den formodede drabsmand , som blev løsladt fjorten dage før han begik sin terrorhandling, havde givet udtryk for stærkt radikaliserede holdninger, medens han afsonede en straf for et umotiveret knivoverfald i et S-tog.

 

 

Ifølge Berlingske skulle han angiveligt under sit fængselsophold have ytret ønske om at tilslutte sig Islamisk Stat og gå i væbnet krig, hvilket dog ikke er blevet bekræftet af Kriminalforsorgen.

 

 

Han var blot én ud af 39 radikaliserede

Gennem de seneste to og et halvt år har Kriminalforsorgen videregivet i alt 39 tilfælde af radikalisering blandt unge muslimer i landets fængsler til politiet og PET. Blandt dem den formodede drabsmand, Omar Abdel Hamid EL-Hussein.

 

 

Han opførte sig så påfaldende i fængslet, at personalet blev opmærksomme på ham og sendte en såkaldt bekymringsskrivelse til politiet og PET, fortæller formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerby, til TV 2 News.

 

 

Kan ikke gå i detaljer, men stemningen er rå

Kim Østerby kan ikke gå i detaljer med, hvad det var, der fik fængselspersonalet til at vurdere, at den formodede drabsmand var blevet så radikaliseret, at det var nødvendigt at advare politiet og PET, men at stemningen er rå blandt de radikaliserede, lægger han ikke skjul på.

 

 

”De jubler, når de ser IS dræbe folk på TV. Og de har sikkert også jublet, da de så, hvad der skete i København i weekenden,” fortæller fængselsforbundets formand til TV 2 News og forklarer:

 

 

”Det er ’primitive unge mænd’, der oplever at få en identitet, måske endda penge, og især status ved at blive en del af grupperinger med ekstreme holdninger. Fængselsansatte ser unge mænd, der ellers ikke er særligt religiøse, begynde at bruge deres religion som en undskyldning for at være vred.”

 

 

Forsker: Ingen fare for radikalisering i fængslerne

Hver femte indsat i danske fængsler er muslim, men på trods af det er der ingen fare for radikalisering. Det mener fængselspræst og forsker, dr.theol Lissi Rasmussen til Berlingske den 15. januar i år umiddelbart efter angrebene i Paris.

 

 

Det kom dengang frem, at to af terroristerne fra Paris var blevet radikaliseret under et fængselsophold.

 

 

”Der er meget få terrorsigtede- eller dømte herhjemme, og de spredes i de forskellige fængsler. Det er ikke som i England og Frankrig, hvor der er mange flere radikaliserede i fængslerne, som har mulighed for at danne grupper og rekruttere de unge,” forklarede Lissi Rasmussen og understregede:

 

 

”Mit indtryk er, at de ikke ville have mulighed for at prædike i fængslerne. Det, der angiveligt er sket i Frankrig , kan efter min mening ikke ske i Danmark.”

 

 

Mente altså Lissi Rasmussen for en måned siden.

 

 

Hun er i øvrigt bestyrelsesformand i et foretagende, det kalder sig Islamisk-Kristent Studiecenter, hvor hun sidder i bestyrelse med blandt andre fængselsimam Faith Alev.

Del på Facebook