EU kommer med en rystende indrømmelse: Man har reelt opgivet at forhindre en fortsat massiv asylstrøm til Europa

Arkivfoto fra en anden sammenhæng/YouTube

EU har kun fordelt 100 af 160.000 flygtninge – nu forsøger de at skjule deres fiaksom bag en falsk påstand

 

EU-kommissionen udsendte torsdag sin økonomiske efterårsprognose for 2015. Her forudser man, at der ved udgangen af 2017 vil være kommet tre millioner flygtninge og migranter til EU-landene. (TV2)

 

Man regner således med, at antallet af nye asylansøgere til næste år vil være på samme ekstremt høje niveau som i år.

 

Rapporten understreger dog, at der er en betydelig usikkerhed om tallene, men man slår samtidig fast, at tilstrømningen næppe vil aftage før 2017.

 

Dette må tages som en rystende indrømmelse fra Kommissionens side: Man har reelt opgivet at forhindre den massive asylstrøm til Europa. Asylansøgernes antal vil få lov til at vokse til et svimlende omfang.

 

Der har ellers været megen snak blandt EU-lederne om, at kontrollen ved EU’s ydre grænser skal styrkes. Men tilsyneladende regner Kommissionen altså slet ikke med, at EU vil foretage sig noget, der kan bremse effektivt op!

 

Det var ellers noget af en oplysning til EU-landenes borgere. Hvad siger den danske regering til det?

 

EU’s optimistiske budskab holder ikke

Den økonomiske rapport har dog noget, der skal forestille at være et optimistisk budskab:

 

Man har lavet regnestykker på, hvilken betydning de mange flygtninge og migranter kan få for EU’s økonomi. Og tænk! Her viser det sig, at det enorme antal flygtninge på længere sigt kunne have en positiv virkning på EU’s økonomi.

 

Inden man slipper jublen løs over dette glade budskab, skal man dog lige læse tilføjelsen: ”… hvis det altså lykkes at integrere de nye borgere ordentligt,” som TV2’s EU-korrespondent Lotte Mejlhede udtrykker det.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Med fare for at lyde som lyseslukkere: Der er absolut intet nyt i, at flygtninge og indvandrere kan give et positivt tilskud til en økonomi, hvis langt de fleste af dem kommer i arbejde.

 

Problemet er bare, at det gør de ikke. I Danmark er en stor del af flygtningene stadig uden arbejde efter ti år.

 

Savner forudsætninger

Det hænger i meget høj grad sammen med, at de ikke-vestlige tilrejsende savner de kulturelle, faglige og sociale forudsætninger for at klare sig godt på det danske arbejdsmarked. Afstanden mellem, hvad de har i bagagen, og hvad der kræves i Danmark, er generelt for stor.

 

Der er selvfølgelig en hel del positive undtagelser, og godt for det. Men alt i alt viser erfaringen, at flygtningene så langt øjet rækker vil være en økonomisk belastning og ikke en økonomisk gevinst.

 

Det samme mønster ses i andre EU-lande. Herunder i Sverige, hvor beslutningstagerne har gjort meget for at foregøgle befolkningen, at flygtningene er en mægtig økonomisk gevinst.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Der er meget stærke argumenter for, at det vil være dybt skadeligt for vores samfund at tage imod så mange flygtninge. Et af disse argumenter er økonomien.

 

Man mærker hensigten

Det er jo en højst aparte måde, EU-kommissionens rapport formulerer sig på: De kan blive en økonomisk gevinst, hvis det lykkes at integrere dem ordentligt.

 

Ja, ja – og Danmark kan blive verdens rigeste land, hvis vi gør det rigtige … Det er ord uden forbindelse til virkeligheden.

 

Men det er klart, hvilket politisk formål den optimistiske vurdering skal tjene: Når nu EU ikke havde tænkt sig at bremse asylstrømmen, så prøver man at sælge budskabet om, at det i virkeligheden også ville være dumt at gøre det.

 

Sådan en ”argumentation” kan man næppe sælge til danskerne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…