EU forhandler frihandel med USA til gavn for vækst og beskæftigelse – men nogle frygter konsekvenserne for forbrugerne

Colourbox

TTIP en fordel for vækst og beskæftigelse

I øjeblikket forhandler EU og USA en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Baggrunden for forhandlingerne er parternes soleklare økonomiske interesser i en frihandelsaftale mellem EU og USA.

 

TTIP-aftalen har været forhandlet siden sommeren 2013 og ambitionen er at nå en aftale, der stort set fjerner de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse.

 

Samtidig bruger en række græsrodsbevægelser i Danmark og i andre EU-lande ganske mange kræfter på at dæmonisere aftaleforhandlingerne. I Danmark vokser kritikken fra bl.a. organisationer som NOAH, Afrika Kontakt, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Forebyggelses- og Patientrådet og forbrugerrådet TÆNK.

 

Folkelig modstand

Den folkelige modstand har i Europa givet anledning til bekymring på regeringsniveau. Det Europæiske Råd drøftede på sit sidste møde i Bruxelles status i forhandlingerne med USA om TTIP.

 

Rådet meddelte efter mødet, at EU og USA bør udfolde de største bestræbelser på at afslutte forhandlingerne om en ambitiøs, omfattende og gensidigt fordelagtig aftale inden årets udgang. Medlemsstaterne og Kommissionen bør øge indsatsen for at oplyse om fordelene ved aftalen og forbedre dialogen med civilsamfundet.

 

Folkehøringer

I lighed med tidligere tiders Russell Tribunaler, der i 60’erne vurderede den amerikanske intervention i Vietnam og senere krænkelser af menneskerettigheder i Latinamerika, arrangeres der nu såkaldte Folkehøringer om EU’s frihandelsaftaler.

 

Fra disse høringer og fra organisationerne, der har påtaget sig at artikulere den folkelige bekymring, lyder det, at man ikke vil have en handelsaftale, som begrænser demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier eller for den mad, vi spiser – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

 

Vi kan stadig fravælge GMO og klordesinficeret fjerkræ

I Danmark er venstrefløjen og organisationer som forbrugerrådet TÆNK kritiske over for en frihandelsaftale. TÆNK udbreder systematisk skræmmebilleder – en aftale vil betyde, at vi skal opgive forsigtighedsprincippet, acceptere klordesinficerede salmonellafrit fjerkræ og GMO.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

En mere redelig forbrugeroplysning ville være udbredelse af kendskabet til de strenge amerikanske krav til mærkning. Ligesom vi i dag frit kan vælge eksempelvis økologiske produkter, vil vi med en TTIP-aftale kunne fravælge tydeligt mærkede klorkyllinger og GMO-produkter.

 

Tvistbilæggelse

Overraskende nok er der opstået betydelig folkelig modstand mod de tvistbilæggelsesmekanismer, der indgår i udkastet til TTIP-aftal

 

I alle multilaterale og bilaterale handelsaftaler er der traditionelt indarbejdet tvistbilæggelsesmekanismer – et vigtigt element i World Trade Organization er således den etablerede Dispute Settlement Mechanism (DSM) til bilæggelse af tvister mellem WTO’s medlemmer. Formålet er at aftalerne kommer til at fungere godt og til gavn for aftaleparterne sørge for ”sikkerhed og forudsigelighed”.

 

I WTO er kernen i tvistbilæggelsen etablering af såkaldte Paneler, der er ad hoc-grupper på tre (eller fem, hvis det aftales mellem de stridende parter) ”velkvalificerede” panelmedlemmer. Panelet skal foretage en objektiv vurdering af sagen og drage sådanne konklusioner, som vil hjælpe til, at der kan afgives anbefalinger eller afsiges en dom. Her til kommer en appelinstans.

 

ISDS

I udkastet til TTIP-aftale opereres med et særligt voldgiftssystem, der skal gøre det muligt for investorer at rejse erstatningssager mod EU-regeringer eller den amerikanske regering, hvis nye regler og love fratager den en forventet indtjening. Den folkelige modstand mod dette tvistbilæggelsessystem – Investor-State Dispute Settlement (ISDS) – er betydelig.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Formålet med ISDS er i overensstemmelse med hele ideen bag TTIP-aftalen, at forstærke investorbeskyttelsen med henblik på at øge interessen for direkte investeringer og intensiveret samhandel. Omvendt hævder modstanderne, at ISDS giver private virksomheder mulighed for at rejse sager, der vil udfordre regeringernes muligheder for frit og uafhængigt at træffe politiske beslutninger og gennemføre politikker og handlinger. Kravet syntes at være, at spørgsmål, der tænkes henlagt til ISDS, bør afgøres af de nationale domstol.

 

EU’s handelskommissær Cecilia Malmström har allerede offentligt tilkendegivet, at det fra EU er et ufravigeligt krav, at regeringerne selvfølgelig fortsat har ret til at forfølge politikker i offentlighedens interesse, herunder f.eks. hvilke krav der kan stiles til emballagen af tobaksprodukter.

 

Er det virkelig sandt, at en frihandelsaftale vil true menneskeheden?

Retorikken har altid været skinger omkring internationale frihandelsaftaler. Spørgsmålet er, om den er velanbragt i forbindelse med TTIP?

 

Gevinsten for bruttonationalproduktet, eksporten og beskæftigelsen ved en aftale er markant. Det er ikke kun min påstand – EU-Kommissionen og Dansk Industri siger det samme. SR-regeringen har faktisk samme opfattelse, men holder en påfaldende lav profil i den offentlige debat.

 

De borgerlige partier og liberale tilhængere af frihandel har ligeledes valgt at afstå fra klare udmeldinger, og mediebilledet er derfor præget af modstanden fra med begrænset mandat, selvom man ikke skal undervurdere den folkelige modstand.

 

En aftale vil styrke økonomi og beskæftigelse

Læs også
Erdoğans hasarderede leg med Amerika

EU-Kommissionen har beregnet, at en frihandelsaftale med USA kan styrke EU’s økonomi med 120 mia. euro (900 mia. kr.), give en gennemsnitlig EU-familie en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) samt skabe hundredetusinder af europæiske job. I en dansk kontekst har Dansk Industri vurderet, at aftalen kan øge Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere.

 

Modstand mod globalisering og øget international konkurrence

De beregnede positive konsekvenser af en frihandelsaftale forudsætter, at den øgede konkurrence henover Atlanten vil gavne nogle virksomheder, mens andre virksomheder vil gå tilbage eller helt ned. Sådan er det jo. Det forudsættes samtidig, at den arbejdskraft, der afskediges som følge af den øgede konkurrence, vil få job i andre virksomheder, der vokser i kraft af handelsliberaliseringen.

 

Der er ingen grund til at skjule, at mekanismen, der vil sikre denne udligning, er ændring i prissignalerne, herunder lønningerne: Ved arbejdsløshed vil lønningerne i de berørte sektorer falde så meget, at alle igen kan finde afsætning for deres arbejdskraft.

 

EU-Kommissionen og andre analytikere forudser vækst i den samlede handel mellem TTIP-landene. Samtidig vil TTIP i visse sektorer betyde et pres på løn m.m., som følge af den skærpede konkurrence med USA, der producerer billigere i kraft af lavere lønninger. Hvis Europa skal høste alle fordelene ved en frihandelsaftale, vil der i en række europæiske lande være behov for gennemgribende arbejdsmarkedsreformer, der kan øge fleksibiliteten.

 

Modstand mod reformer på arbejdsmarkedet

Danmark har taget hul på de nødvendige reformer, mens lande som Frankrig, Italien m.fl. endnu vægrer sig. Man skal ikke underkende, at fagforeninger i en række lande har store forbehold over globalisering og øget konkurrence og de ubehagelige reformer, som mere åbne økonomier vil nødvendiggøre. Denne modstand gør naturligvis indtryk på socialdemokratiske og andre arbejderpartier, som derfor også giver udtryk for skepsis.

Hvis forhandlingerne ikke skal tabes på gulvet er der i høj grad brug for at især de europæiske regeringer intensiverer oplysningsindsatsen om fordelene ved aftalen og hurtigt får etableret en god dialog med EU -borgerne. Især er der et akut behov for at forholde sig til den manglende folkelige forståelse for aftalens tvistbilæggelse på investorområdet.

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

EU har været kritiseret for lukkethed omkring forhandlingerne. Det er ikke ganske rimeligt, da alle har mulighed for at følge med på Kommissionens hjemmeside:

http://ec.europa.eu/trade/

Det er tankevækkende, at det danske Udenrigsministeriums hjemmeside ikke indeholder opdaterede informationen om de vigtige TTIP-forhandlinger.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…