Ariel Ronis på 47 år havde en lederstilling i den israelske Styrelse for Befolkning, Indvandring og Grænser (PIBA). Han var vellidt og respekteret både blandt de ansatte og i sin omgangskreds.
Ronis var aktiv i arbejdet med minoritetsgrupper, og han støttede forsoning mellem jøder og arabere.
Men i sidste uge skete der noget, som ændrede alt for ham.
En kvindes anklager
En sort israelsk kvinde kom ind på PIBA’s kontor med sin søn. Hun skulle have et pas til ham. På Facebook skrev hun bagefter, at hun blev meget dårligt behandlet. Hun hævdede, at der var tale om racisme.
Ifølge kvinden var køen til at få pas meget lang. Så forklarede en ventende hende, at der var en kortere kø for forældre med små børn.
Den stillede hun så op i, skrev hun. Men en ansat gav hende besked om at gå tilbage i den første kø. Kvinden hævdede, at alle i den korte kø var hvide. Og hun spurgte angiveligt den ansatte, hvordan det kunne være.
Han skulle så have svaret: ”Det, du gør, er upassende. Gå tilbage til enden af den store kø.” Så bad hun om at tale med lederen, Ariel Ronis. Hun fortalte ham, at hun følte sig diskrimineret på grund af sin hudfarve.
Ifølge hendes beretning svarede Ronis, at hvis hun klagede over diskrimination, skulle hun ”fjerne sig fra hans åsyn”.
Hun hævdede på Facebook, at denne barske afvisning fik hende til at græde og styrkede hendes følelse af, at det israelske samfund er racistisk.
Sagen rullede på Facebook
Kvindens beskrivelse blev flittigt delt på Facebook. Mange tilsluttede sig kvindens harme over racismen hos Ronis og hans ansatte. Sagen blev taget op i en nyhedsudsendelse på TV.
Ronis skrev så sin version af historien på Facebook. Han sagde, at kvinden faktisk blev betjent i den særlige korte kø for forældre med små børn.
Men i første omgang havde hun krævet øjeblikkelig betjening af ham. Det kom ikke på tale, da han var ved at ekspedere andre. Han sendte hende videre til den særlige kø for små børn. Det fik hende, ifølge Ronis, til at råbe om racisme.
”Jeg bad hende om at stoppe med det lige med det samme. Jeg regnede ikke med, at hun ville køre videre med det. Ikke i mit kontor. Men hun fortsatte med at råbe om racisme, selv om jeg henviste hende til den korte kø.”
Ronis var stærkt berørt af fordømmelserne mod ham på Facebook og omtalen i TV-programmet. Han skrev, at hver af de mange tusind delinger på Facebook føltes som ”en skarp pil i mit kød. Jeg? Racist?”
”Med ét slag var alt det, jeg havde gjort og stået for i hele mit liv, forsvundet, som om det aldrig havde eksisteret. På grund af en kvinde, der skulle stå i en kø som alle andre.”
Ronis fortsatte: ”Delingerne på Facebook fortsatte med stor hast hos alle dem, der skulle vise, hvor gode de var – de fyrede bare deres pile af sted uden at sætte noget spørgsmålstegn ved kvindens fremstilling.”
Han føjede til, at han egentlig ikke bebrejdede dem. Han kunne også være blevet chokeret, hvis nogen havde lagt en sådan beretning ud. ”Måske ville jeg også have smækket med tungen og i retfærdig harme have delt historien uden at tænke på konsekvenserne.”
”Jeg kommer ikke over det her”
Ronis fortalte, at han havde fået støtte fra venner og familie. Det var klart for dem, at kvindens anklage var helt ved siden af i forhold til ham.
Men: ”Min omgangskreds er kun få mennesker sammenlignet med alle dem, der ikke kender mig og var hurtige til at dømme. Det navn, som jeg har arbejdet i årevis for at bygge op, bliver nu forbundet med det værst tænkelige – racisme.”
Og så kom konklusionen:
”Jeg kommer ikke over det her. Farvel!!”
Det skrev han i lørdags. Derefter begik han selvmord.
Hans overordnede i PIBA skrev om den frygtelige begivenhed under overskriften: ”Ord dræber”.
Så let er det at sværte et hæderligt menneske ved at slynge om sig med ordet ”racisme”. Så meget, at han dør af det.
(The Blaze)
