Erhvervsskoleelevernes faglige niveau er ikke fulgt med virksomhedernes krav

Af Malene Dissing, Agenda

Det kan blive et problem, erkender direktør for Danske Erhvervsskoler Lars Kunov.

”Virksomhedernes virkelighed er en konkurrencesituation, og det må vi respektere. Kan vi ikke levere de kompetencer og kvalifikationer, de skal bruge, så sender de opgaverne ud eller henter andre folk ind. Det er et globalt arbejdsmarked”, siger han.

Rektor John Lemming på Skjern Tekniske Skole, der tilbyder uddannelserne automekaniker, smed og vindmølleoperatør på hovedforløbet, mærker også, at eleverne skal kunne andet og mere end for blot få år siden.

”Der er ingen tvivl om, at virksomhedernes hverdag er præget af hård konkurrence, og at deres krav til effektivitet er vokset henover de seneste år. Det betyder, at kravene til elevernes selvstændighed, viden og kunnen stiger”, siger han.

Lone Folmer Berthelsen er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri og formand for Industriens Uddannelser, der har til opgave at sørge for, at behovene hos både arbejdsgivere og arbejdstagere i industrien bliver imødekommet af forskellige erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Hendes erfaring er, at kravene til eleverne på erhvervsuddannelserne har ændret sig:

”Inden for nogle fag handler det om, at jobfunktionerne bliver bredere, hvilket stiller nye krav. Det er f.eks. industrioperatører, der nu i højere grad også skal kunne dokumentere de processer, de arbejder med. For andre som f.eks. industriteknikere handler det om, at de skal kunne flere ting på et højere niveau”, siger Lone Folmer Berthelsen.

John Lemming eksemplificerer den virkelighed, hans elever kommer ud i nu:

”Før kunne du f.eks. blive automekaniker, hvis du kunne finde ud af en firetaktsmotor, og et stetoskop var dit vigtigste værktøj. I dag er computeren værktøjet, for bilerne er blevet elektroniske. Det stiller helt andre krav til uddannelsen. Generelt er der nu større fokus på teoretisk end praktisk kunnen”, siger han.

Læs også

Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Lars Kunov mener, at eleverne bliver mødt af større faglige krav lige meget om de arbejder med maskiner eller på kontor.

”Der er i mange fag en konstant ændring i det niveau, man forventer af en faglært, blandt andet fordi den teknologiske udvikling går stærkt. Det ser vi i industrien, men også indenfor handel og kontor er der stigende krav til medarbejderne. Der er en glidning i krav, så det nærmer sig et videregående niveau”, siger Lars Kunov.

Motiverede elever betyder alt

Lone Folmer Berthelsen og Lars Kunov fremhæver begge, at det ikke blot er de faglige krav, der øges, men at kravene til elevernes motivation og samarbejdsevne også bliver større.

Lone Folmer Berthelsen fortæller, at Dansk Industri i foråret 2015 var i telefonisk kontakt med 1.000 medlemsvirksomheder og herfra lød det enstemmigt, at det vigtigste for virksomhederne er elevernes motivation for faget og for at lære.

Lars Kunov er heller ikke i tvivl om, at motivation er afgørende.

”Er de motiverede, så skal vi nok få eleverne løftet op på et niveau, hvor virksomhederne er interesserede i at ansætte dem”, siger han.

Læs også

En indvandrerelev stak en anden i ansigtet med en gaffel – så fik Alexander nok: “De skal hele tiden vise, at de har magten”

Han siger samtidigt, at skolerne hidtil har haft en elevgruppe, der var meget vanskelig at matche med virksomhedernes krav, og at skolerne har brugt mange kræfter på elever uden motivation og tilstrækkeligt fagligt niveau.

Reform kan gøre en forskel

Lars Kunov mener, at den erhvervsskolereform, der trådte i kraft den 1. august i år, vil medvirke til, at virksomhederne fremover får praktikansøgninger fra flere motiverede og fagligt dygtige elever. Som en følge af reformen er der f.eks. krav om, at eleverne skal have bestået dansk og matematik på folkeskoleniveau for at få adgang til uddannelserne.

”Jeg har en forventning om, at virksomhederne indenfor de næste år vil kunne mærke en markant forskel til det bedre på vores elever. Jeg fornemmer, at undervisningen er mere fokuseret og af højere kvalitet efter at erhvervsskolereformen trådte i kraft.  Meldingerne fra skolerne er, at elevgruppen nu har en anden tilgang til undervisning. Vi er sluppet af med dem, der trak niveauet ned, fordi de var umotiverede eller fagligt uegnede. Når der er ro på holdet, fordi eleverne gerne vil være der, så giver lærerne også bedre undervisning. Reformen går netop ud på, at vi skal kunne levere det faglige niveau, som virksomhederne efterspørger”, påpeger Lars Kunov.

Alligevel skal man indrette forventningerne fornuftigt, understreger han:

”Der er også grænser for, hvad en erhvervsuddannelse kan, da vi kun har begrænset tid til rådighed. Det erhvervsuddannelserne så også kan er at klæde nogle på til, at de kan læse videre”, siger Lars Kunov.

Flere skal være faglærte

Med forhåbningerne om, at erhvervsskolereformen betyder, at elevernes faglige niveau stiger fremadrettet, så melder nye udfordringer sig på banen ifølge Lars Kunov. Og det bliver at få rekrutteret flere elever til erhvervsuddannelserne. Han peger på, at den politiske målsætning er, at 25 pct. af en ungdomsårgang i 2020 tager en erhvervsuddannelse.

Læs også

Allerede i 2. klasse er indvandrerbørn langt bagefter danske børn – men politikerne lader alligevel indvandringen fortsætte

”Der er et pænt stykke op fra de 18,5 pct. vi har i dag”, siger Lars Kunov og slår fast, at både kvalifikationer og et stort antal faglærte er vigtige leverancer fra landets erhvervsskoler:

”Man skal måle erhvervsskolerne og dem, vi uddanner, ud fra hvad virksomhederne efterspørger. Det er dét niveau, vi skal levere”, siger Lars Kunov.