For den enkelte borger i Danmark og andre europæiske lande er risikoen for at blive personligt ramt af terror meget, meget ringe. Derfor er der heller ingen grund til at lade sig martre af angst i hverdagen. Vi skal leve videre, som vi hele tiden har gjort.
Men som samfund har vi al mulig grund til at tage den terror, der nu rammer Europa, ekstremt alvorligt.
For det første er det en fundamental del af vores humanistiske tradition, at vi af al kraft skal forhindre, at uskyldige mennesker bliver slået ihjel.
For det andet er det en fuldstændig afgørende forudsætning for vores civiliserede demokrati, at det er overladt til staten at bruge fysisk magt. Det sker med loven i hånd. Hvis folk bare kan myrde løs, drukner vores samfund i et brutalt anarki.
For det tredje må man gøre sig klart, at den form for terror, vi nu oplever, kan udvikle sig til noget meget omfattende. Islamisk Stat går efter at dræbe tilfældige mennesker, som vi så det i Paris. Hvis det ikke bremses, kan det blive til nedslagtninger i hidtil ukendt skala.
Vil vi gøre det nødvendige?
Så vel skal vi lade være med at gå i panik på grund af terroren. Men vi skal bekæmpe den med stor beslutsomhed og kraft.
Det rejser imidlertid det ubehagelige og kontroversielle spørgsmål: Har vi det overhovedet i os? Er vi som samfund parate til at gøre, hvad der skal til, for at føre en effektiv kamp mod terroristerne?
Der bliver i øjeblikket ikke sparet på de store ord hos medier og politikere. Der er ikke grænser for, hvad der skal gøres for at få ram på terroristerne. Det kniber mere, når ordene skal omsættes til handling.
Bombardementer i Syrien
For eksempel har politikerne været ved at falde over hinanden for at tale om, at Danmark også må overveje at deltage i luftbombardementer mod Islamisk Stat i Syrien.
Men det er en noget gratis omgang. Vi har i forvejen for få ressourcer til at bombe i Irak, og derfor holder vi i øjeblikket pause dér. Hvis vi også skulle bombe i Syrien, skulle forsvaret have de fornødne ekstra ressourcer.
Men det er der på ingen måde lagt op til. Så Islamisk Stat i Syrien skal nok ikke gå og ryste for at få danske bomber i hovedet lige med det første.
Denne afstand mellem retorik og handling skal man ikke bare give regeringen ansvaret for. Den gælder for et flertal i Folketinget. Og holdningen er påvirket af, at flere ressourcer til forsvaret ikke ligefrem står øverst på vælgernes ønskeseddel.
Så har vi det overhovedet i os?
Politiet
Det er samme historie med politiet.
Der er netop indgået et politiforlig, der rummer nogle klare bidrag til at styrke politiets arbejde. Men samlet set er der ikke ligefrem tale om kæmpeskridt i en situation, hvor der er brug for en stor politiindsats, hvis terroren skal bekæmpes effektivt.
En del af pengene bliver således hentet ved at korte uddannelsen ned fra tre til to år.
Så har vi det overhovedet i os?
Grænsekontrol
Det svækker selvfølgelig i høj grad kampen mod terror, at kontrollen ved EU’s ydre grænser er ude af drift, samtidig med at landene ikke må føre en effektiv kontrol ved deres egne grænser.
I dagens avis bringer vi nye opsigtsvækkende oplysninger om, hvordan terroristerne udnytter den manglende grænsekontrol til at rejse rundt i Europa forklædt som asylansøgere. Men både EU og regering og folketing i Danmark lukker øjnene.
Så har vi det overhovedet i os?
Parallelsamfund og islamisk fundamentalisme
Den terrorisme, der rammer os, bygger på en fundamentalistisk udgave af islam. Denne fundamentalisme er båret af ønsket om at indføre et samfund, som er styret af Koranens regler og forskrifter.
Fundamentalismen er en indædt fjende af personlig frihed, demokrati og kvinders ligestilling. Dens ideer vinder frem i disse år. Det gælder i den muslimske verden. Og det gælder i de parallelsamfund, som har udviklet sig i de europæiske lande.
Man kan kun bremse udviklingen af disse parallelsamfund ved at bremse indvandringen fra de muslimske lande. Alligevel accepterer de europæiske lande nu en enorm tilstrømning fra disse lande.
Den danske regering og Folketingets flertal gør en betydelig indsats for at begrænse denne tilstrømning. Men udviklingen i antallet af asylansøgere viser, at der skal mere til.
Så har vi det overhovedet i os?
De venstreorienterede og politisk korrekte
De venstreorienterede og politisk korrekte kredse i Danmark og andre lande har gennemgående været imod de ting, der skal til for at ramme terrorens rødder.
De ønsker pivåbne grænser, modtagelse af enorme asylstrømme og i det hele taget meget fri indvandring. De er imod styrkelse af forsvaret og til dels politiet. De uskyldiggør den islamiske fundamentalisme, mens de boltrer sig i selvkritik og selvhad i forhold til eget samfund
En karakteristisk overskrift i dagens Politiken: ”Terrorjagt spreder angst i hele Europa”. Her gik vi andre og troede, at det var terroren og ikke jagten på terroristerne, der spredte angst!
Disse venstreorienterede og politisk korrekte kredse har en meget stærk position i den offentlige debat om terrorismen. Ikke mindst, fordi de dominerer medierne og kulturlivet.
Så har vi det overhovedet i os?
Johanne Schmidt-Nielsen midt på TV-skærmen
Tag for eksempel det i sig selv fine arrangement mod terroren på Kongens Nytorv i København.
Her havde man sat sangen ”Kringsatt av fiender” på programmet. En pacifistisk, venstreorienteret sang skrevet af Nordahl Grieg, som var glødende tilhænger af det stalinistiske diktatur i Sovjetunionen.
På den ene TV-kanal zoomede kameraet ind på en på en skikkelse med et følsomt og eftertænksomt udtryk i ansigtet. Det var … Johanne Schmidt-Nielsen! Journalisternes kæledægge og en politiker med ekstremt venstreorienterede og politisk korrekte holdninger.
Dette var en stor offentlig TV-stations billede på kampen mod terror.
Så har vi det overhovedet i os?
