18 løsslupne svin raserer landsby i Sønderjylland, lyder de alarmerende avisoverskrifter. Senere kan vi under overskriften ”En kælegris har sat landsby på den anden ende” læse hvordan en lille landsby (Skibinge) på Sydsjælland er gået på grisejagt, efter en kælegris er stukket af.
Baggrunden for den store opmærksomhed omkring løsgående svin – uanset om det er vildsvin, hængebugsvin eller kælegrise – er mund og klovesyge og den frygtede afrikanske svinepest, der kan være på vej ind over de danske grænser. Fødevarestyrelsen er derfor helt oppe på mærkerne og bl.a. indført nye regler for svinetransporter.
Vi vender tilbage til løsgående svin. I mellemtiden lidt om et andet stort problem i Danmark, som også vedrører dansk svineavl, men som ikke i samme grad vækker opmærksomhed i lokalsamfundene.
Til gengæld er det danske sundhedsvæsen super opmærksom på, at multiresistente MRSA-bakterier er et særdeles stort problem i. Bakterierne udvikler resistens mod penicillin, og derfor kan et ellers banalt sygdomsforløb trækkes i langdrag. Det koster på sundhedsudgifterne, og det øger risikoen for, at sygdomme ikke kan kureres med antibiotika.
I alt blev 2.965 personer smittet med MRSA i 2014 – heraf var 1.277 smittet med husdyr-MRSA (43 pct.). I 2013 blev der i alt fundet 2094 smittet med MRSA i 2013 – heraf var 643 smittet med husdyr-MRSA.
MRSA
En særlig type MRSA kan smitte fra dyr – ofte fra svin – til mennesker. Svinene bærer typisk, det man kalder, husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden.
Der er forhold omkring smitte af husdyr-MRSA, som man ikke kender, og mange af de smittede har tilsyneladende ikke været i kontakt med grisestalde.
Siden 2010 har husdyr-MRSA bredt sig og det antages, at i 2014 var 68 pct. af alle danske svinebesætninger inficeret.
Kritik af fødevaremyndighederne
Rigsrevisionen leverer i en beretning i oktober til Statsrevisorerne en sønderlemmende kritik af Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsens indsats mod husdyr-MRSA:
Fødevareministeriet burde i samarbejde med Sundhedsministeriet have undersøgt de sundhedsøkonomiske omkostninger ved husdyr-MRSA. I stedet har Fødevareministeriet prioriteret og gennemført sin indsats mod husdyr-MRSA uden at tage et helhedsorienteret hensyn til de sundhedsøkonomiske omkostninger.
Rigsrevisionen finder ikke indsatsen tilfredsstillende.
Fødevareministeriet har i det hele taget ikke gennemført indsatsen mod husdyr-MRSA på en tilfredsstillende måde. Selvom ministeriet har sat initiativer i gang for at skaffe mere viden på området, konstaterer Rigsrevisionen, at ministeriet ikke har haft en effektiv styring af igangsatte initiativer.
Ministeriet har heller ikke fulgt op på, om initiativerne gav den forventede viden, og ministeriets arbejde har været præget af manglende kontinuitet og overblik.
Rigsrevisionen ind i sagen i Dan Jørgensens ministertid
Rigsrevisionen gik allerede i Dan Jørgensens ministertid i gang med at undersøge hvad Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen egentlig havde foretaget sig i sagen om svine-MRSA. Indtil da var fem danskere døde af svine-MRSA, hvis officielle navn er MRSA CC398.
Baggrunden var en udbredt fornemmelse af, at der fra Fødevareministerens side ikke har været udfoldet tilstrækkelig og kvalificeret aktivitet for at forebygge, at de multiresistente bakterier spreder sig i samfundet. Det antages, at et sted mellem 6.000 og 12.000 danskere er smittet med bakterien.
Selvom der allerede for 6 år siden var tegn på, at SARS kunne brede sig til en epidemi, har Fødevarestyrelsen forsømt at tilvejebringe oplysninger om, præcis hvor udbredt bakterien er i de danske svinebesætninger. Man har heller ikke brugt de 6 år til at afdække SARS nærmere.
Fagfolk har undret sig over, at fødevaremyndighederne tilsyneladende alene koncentrerede sig om at holde bakterierne inden for stalddørene ved for eksempel at indføre hygiejneregler for landmænd. Tiltagene betegnes som rene lappeløsninger, og man burde sørge for at udrydde smitten fra svin til svin. Kun på den måde kan det forhindres, at mennesker bliver smittet.
MRSA i 68 pct. af svinebesætningerne
I mellemtiden har MRSA bredt sig til 68 pct. af svinebesætningerne.
På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelser har Statsrevisorerne den 7. oktober 2015 afgivet en beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA.
Statsrevisorerne kritiserer Fødevareministeriet, men noterer sig, at der på grundlag af en bred politisk aftale den 17. april 2015 blev iværksat en handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA.
Den politiske bredde bag aftalerne lover godt aftalernes holdbarhed, og den nye Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, har taget Statsrevisorernes kritik til efterretning.
Baggrunden for Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik er alvorlig. Mange er usikre på, om de er truet af usikre fødevarer. Ud over problemerne med MRSA er medierne således fulde af beretninger om hvordan fødevaresikkerheden er truet af campolybacter, listeria og salmonella.
Særlige problemer med dyr på friland
Og nu tilbage til problemerne med løsgående svin.
Det har længe været kendt, at der er monumentale dyrevelfærdsproblemer i økologiske og fritgående produktionssystemer for slagtekyllinger som følge af flokstørrelsen.
Det er også et problem, at den økologiske svineproduktion, hvor søerne farer i hytter på friland, har en pattegrisdødelighed på omkring 33 pct. Smittekontrollen er også et problem. Fødevarestyrelsen har netop offentliggjort resultatet af en omfattende kampagne for smittebeskyttelse ved udendørs hold af svin.
Hele svinebranchen risikerer at blive ramt af frygtede husdyrsygdomme, fordi halvdelen af de besætninger med udegående svin, som Fødevarestyrelsen har besøgt, ikke havde styr på reglerne for hegning og skiltning. Når de ting ikke er i orden, øges risikoen for spredning af eventuelle tilfælde af mund- og klovesyge, afrikansk svinepest eller andre alvorlige husdyrsygdomme.
Svineeksporten kan blive truet
Kampagnen har også afdækket en række andre alvorlige problemer, og Fødevarestyrelsen vil nu sætte gang i en fælles informationsindsats sammen med Landbrug og Fødevarer, der skal oplyse besætningsejerne om, hvordan de sørger for ordentlig smittebeskyttelse. Meget er på spil, fordi konsekvenserne af bare en gris, der er smittet med mund og klovesyge, er uoverskuelige.
Det kan faktisk betyde omgående stop for al dansk svineeksport. Det er derfor, det er så vigtigt, at bl.a. hegning og skiltning er på plads.
