Hørsholm-sagen er belastende for SKAT – men er grundskylden overhovedet rimelig?

Colourbox

Kun medlemmer af Retsforbundet, Radikale Venstre og tilhængere af Henry Georges’ jordrenteteorier kan se berettigelsen af stigende grundskyld.

 

Hvis der ikke hurtigt gribes ind, vil grundejerne i 2020 bidrage med over 40 mia. kr. til finansieringen af den ustyrlige offentlige sektor.

 

Det er naturligvis helt uholdbart, at der opkræves store og stigende skatter på grundlag af en tvivlsom værdi.

 

Den enkelte grundejer har ikke engang mulighed for at finde ud af hvordan grundværdien beregnes, og det er helt umuligt at forudse hvad man skal betale i fremtiden. Ydermere vil en væsentlig del af det stigende provenu ikke mindst i Hovedstadsområdet og Nordsjælland tilfalde skatteborgere i andre kommuner som følge af den uretfærdige kommunale udligning.

 

Den offentlige ejendomsvurdering

 

2011-vurderingen indebar en meget betydelig forhøjelse af grundværdierne i Hovedstadsområdet – i gennemsnit var opskrivningen på 49 pct. I et boligområde i Hørsholm opskrev Skat værdien af grundene med hele 53 procent, selv om boligpriserne havde ligget stille i flere år. Trods klager fra grundejerne, kunne Skat ikke give nogen forklaring på stigningen, og ankenævnet konkluderede, at Skats egne salgsstatistikker viste, at værdierne var sat for højt.

 

Hørsholm-sagen dokumenterer, at en medarbejder bevidst undlod at informere beboerne om ankeafgørelsen. Det er særligt belastende for Skat, at man i stedet fandt på en urigtig forklaring om, at det kunne være ejendommens placering ved en jernbane, der havde udløst ankenævnets nedslag i grundværdien.

 

Tilbage står, at Skats behandling af borgerne er uanstændig og horribel.

 

Den socialdemokratiske skatteministeren er tilsyneladende helt uberørt, selvom mange boligejere udsættes for vilkårlige afgørelser i Skat. Ministeren nægter at erkende problemerne, og affærdiger Hørsholmsagen med, at der var sket en ”kommunikationsfejl” i systemet.

 

Skattestop, men stigende grundskyld

 

Læs også
Grundskyld som hovedkrav til finanslovsforhandlingerne

På trods af VK-regeringens skattestop fra 2002 er ejendomsskatterne fortsat med at stige. Det skyldes, at mens ejendomsværdiskatten, der beregnes af den samlede ejendomsværdi, er låst fast i kroner og ører, kan grundskylden, som beregnes ud fra Skats vurdering af en grunds værdi i ubebygget stand, fortsat stige med op til syv procent om året.

 

Det betyder, at beboere i lejligheder som hovedregel har fået skattelettelser, mens ejere af parcelhuse og rækkehuse har fået skattestigninger, især i de større byer, hvor grundskyldsregningen for mange er blevet omtrent fordoblet siden 2002. Skats vurderinger betyder for eksempel i København, at ejere af mindre huse i Brønshøj kommer til at betale tre gange så meget i ejendomsskat som ejeren af en ejerlejlighed på Østerbro, der er dobbelt så stor og dobbelt så meget værd.

 

Hvad kan der så gøres?

 

Det grundlæggende problem er, at det nuværende vurderingssystem reelt ikke er i stand til at vurdere ejendomsværdien og en grunds værdi i ubebygget stand.

 

Rigsrevisionen har kritiseret systemet, og regeringens eget ekspertudvalg forkastede i september også Skats metode til at vurdere grundene.

 

Udvalget har fremlagt sine bud på, hvordan et nyt system for de fejlslagne ejendomsvurderinger kan se ud, men udvalget udskød beslutningen til 2017. Godt det samme – udvalgets forslag forekommer langt fra at udgøre den acceptable løsning på vurderingsproblemerne.

 

Læs også
Finanslov med familien i fokus

Grundskylden stiger til 40 milliarder – behov for fastfrysning

 

Situationen er altså, at der i år opkræves 30 milliarder kroner i grundskyld ud fra en grundværdi, der ikke er til at gennemskue eller forklare, og som borgerne ikke kan klage over. Beløbet vil stige med omkring 2 milliarder om året og i 2020 udgøre over 40 milliarder kr.

 

Selv om der i disse år ikke laves nye ejendomsvurderinger på grund af vanskeligheder med at ramme rigtigt, oplever mange tusinde boligejere hvert år, at grundskylden stiger støt. I nogle områder er stigningerne så voldsomme, at det truer med at jage familier fra hus og hjem. Ikke mindst lavindkomstfamilier og pensionister rammes hårdt.

 

Den socialdemokratiske skatteminister er tilsyneladende helt ufølsom over for familiernes problemer, og Det Radikale Venstre ivrer for stigende ejendomsskatter!

 

Der er et skrigende behov for at gøre det lettere for de borgere, der selv sørger for familiens boligbehov, og ikke passivt henvender sig til et anvisningskontor for at få tildelt en bolig i den offentligt støttede boligmasse. Fastfrysning af grundskylden er i øjeblikket det eneste konkrete bud på, hvordan vi kan dulme den økonomiske smerte hos boligejerne og skabe en vis sikkerhed, indtil der kommer et nyt system.

 

I Folketinget har Det Konservative Folkeparti fremsat et forslag om fastfrysning af grundskylden. Forslaget, blev støttet af Liberal Alliance, men opnåede ikke tilslutning fra et flertal. På det seneste har Enhedslisten udtrykt forståelse for de problemer, som mindrebemidlede familier i eget hus oplever med stigende ejendomsskatter. Der er derfor god grund til fortsat at presse på for begrænsning af ejendomsskatterne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…