En ung mand blev tævet ihjel – hans bror udlover nu en enorm dusør. Til Den Korte Avis fortæller han hvorfor

Cem Aydin / privatfoto

Torsag den 19. januar 2012 blev den 21-årige Cem Aydin tævet i ihel af en gruppe på otte – ti unge mænd uden for sine forældres hjem på Kong Georgsvej på Frederiksberg.

 

Drabet er stadig uopklaret, og nu har Cem Aydins familie i samarbejde med Københavns Politi udlovet en dusør på en halv million kroner for oplysninger, der kan føre til pågribelse af gerningsmændene.

 

“Vi er sikre på, at der sidder nogen derude, som ved noget. De må være interesserede i sjælefred. Det er vores håb, at denne dusør kan give politiet nye spor, så politiet kan komme videre med efterforskningen af det meningsløse drab. Vi opfordrer alle, der har oplysninger, om at rette henvendelse til Københavns Politi,” siger Dogu Aydin, der er storebror til den dræbte og familiens talsmand.

 

Har ingen ide om hverken gerningsmænd eller motiv

Til Den Korte Avis forklarer Dogu Aydin, at drabet fandet sted ved 21 – 22 tiden om aftenen, efter at hans lillebror havde fulgt sin kæreste hjem.

 

“Det er også det eneste, vi ved. Hvorfor Cem skulle overfaldes og slås ihjel aner vi ikke og forstår det heller ikke. Han gik i gymnasiet og var i fuld gang med at planlægge sit bryllup og var hverken bandemedlem eller havde kontakt til krimnelle,” siger Dogu Aydin til Den Korte Avis.

 

Håber at nye vidner vil stå frem

I lighed med familien håber også efterforskningsleder hos Københavns Politi, Hans Erik Raben, at dusøren kan være medvirkende til, at nye vidner vil stå frem, så sagen kan blive opklaret.

 

“Der er tale om en drabssag, den alvorligste forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at nogen berøver et andet menneske livet, og disse sager skal opklares. Både af hensyn til retssikkerheden og af hensyn til de dræbtes efterladte,” siger Hans Erik Raben og fortsætter:

 

“I denne sag blev Cem Aydin overfaldet og tæske ihjel af otte – ti personer. Et overfald, der var præget af en usædvanlig brutalitet og afstumpethed og ulykkeligvis medførte, at Cem Aydin dagen efter døde af de alvorlige kvæstelser, han havde fået i hovedet.”

 

Fik flere hundrede henvendelser fra offentligheden

Fra starten af efterforskningen modtog Københavns Politi flere hundrede henvendelser fra offentligheden, uden at det har medført et gennembrud i sagen.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

“Vi har vendt hver en sten mange gange, og vi har sågar haft et helt nyt hold af erfarne efterforskere fra andre politikredse til at se på sagen: Hvad har vi glemt, hvad har vi overset, nye teorier, nye teser, nye efterforskningsmuligheder, og alligevel står vi i dag fortsat uden motiv eller spor efter gerningsmændene,” siger Hans Erik Raben og fortsætter:

 

“Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at otte – ti gerningsmænd kan holde fuldstændig tæt. Derfor har vi også valgt i denne kontrete sag at indgå i et samarbejde med familien og lade dem udlove dusøren i håb om, at vidnerne nu endelig vil stå frem og fortælle om deres faktuelle viden.”

 

Dusøren er deponeret hos Københavns Politi

Københavns Politi oplyser, at den skriftlige aftale, som politiet og familien har indgået omkring udlovningen af den private dusør, er godkendt af politiets jurister, samt at familien nu har deponeret dusøren på de 500.000 kroner på en konto hos Københavns Politi.

 

Der er ligeledes fastsat en række konkrete betingelser for udbetaling af hele dusøren eller dele af den.

 

Sådan udbetales dusøren

For at få udbetalt dele af dusøren, skal man eksempelvis kunne oplyse om motiv til forbrydelsen eller redegøre for gerningsvåben og eventuelt fund af det. Ligledes vil en identificering af gerningsmændenes flugtkøretøjer eller oplysninger om gerningsmændenes identitet, gruppering med videre udløse en deludbetaling af dusøren.

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

Hele dusøren på den halve million kroner udløses samlet, hvis man er i stand at komme med oplysninger, der medfører, at sagen bliver fuldt opklaret samt at der rejses tiltale mod én eller flere gerningsmænd.

 

Der til kommer, vidner eller andre, der bidrager med de nævnte oplysninger, skal være indstillet på at afgive forklaring i retten. Både under efterforskningen, men opgså under en eventuel senerer retssag, hvor der skal afsiges dom. Dog kun, hvis anklagemyndigheden skønner det nødvendigt.

 

Det er alene Københavns Politi, der afgør, hvornår og hvorvidt dusøren eller en andel af den udbetales.

 

Hvis du har oplysninger, der kan gavne sagens opklaring, kan du kontakte Københavns Politi på telefon 114.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…