En sexforbryder gav sig til at kysse sit offer – det viste sig at være en ualmindelig dårlig idé

Antoine Miller

Antoine Miller på 16 år bankede på en kvindes dør en sen aften. Da den 33-årige kvinde forlod sin seng og åbnede døren, skjulte han sig.

 

Derefter bankede han igen, og denne gang maste han sig ind ad døren med en kniv i hånden. Det foregik i South Carolina, USA.

 

Kvinden forsøgte at flygte fra ham, men han fik fat i hende og slog hende flere gange i ansigtet. Så sagde han: ”Hold op med at kæmpe imod, så gør jeg dig ikke noget.”

 

Men hun fortsatte med at kæmpe, og hans reaktion var: ”Nu må du dø.”

 

Først ville han dog tvinge sig til sex, så han startede med at stikke sin tunge ind i munden på hende. Det viste sig at være en ualmindelig dårlig idé. Dermed gav han kvinden en chance, og hun huggede til i helt bogstavelig forstand.

 

Hun bed ham i tungen af al kraft og gav ikke slip. Til sidst kunne hun mærke, at tungen var bidt over.

 

Mens forbryderen var ude af sig selv af smerte, styrtede hun ud af huset og spyttede en del af hans tunge ud. Så kørte hun af sted i sin bil og ringede til politiet.

 

Bekymret mor

Under politiets eftersøgning af gerningsmanden, kom der et opkald til politistationen fra hans mor. Hun var stærkt bekymret over, at hendes søn var kommet hjem dækket af blod og med en tunge, der manglede et stykke.

 

Så rykkede politiet ud og arresterede den unge mand.

 

Det vides ikke, om hans tunge kan blive syet sammen igen. Men han var selv ude om det. Kvindens angreb på tungen må betegnes som legitimt selvforsvar.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Der er vel oven i købet en forhåbning om, at Antoine Miller er færdig med at give den som sexforbryder.

 

 

(Daily Mirror)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…