En sensationel nyhed, som TV ikke ville bringe

 

 

Mediernes dækning af politik er for tiden helt domineret af det kommende folketingsvalg. Således også i TV.

 

Meningsmålinger, strategier, valgdatoer har været vendt i én uendelighed. De samme pointer er blevet gentaget, de samme gætterier og spekulationer er blevet fremsat gang på gang. Mange ord og meget lidt nyt.

 

Så pludselig skete der i den forgangne weekend noget ganske opsigtsvækkende med store konsekvenser for udskrivelsen af valget.

 

TV-kanalerne kunne have fanget det i flugten og fortalt deres seere om det.

 

Dette var, hvad Den Korte Avis gjorde både lørdag og mandag. Men vi var meget alene om det.

 

Vi fortalte vores læsere, at der var sket en sensationel ændring i den politiske situation. Men det var sensationen, som TV ikke ville bringe.

 

Thornings plan

Det har længe været tydeligt, at Helle Thorning satsede voldsomt på at få valget udskrevet før sommer.

 

Siden nytår har hun, Socialdemokraterne og regeringen varmet op til dette med annonce-kampagner, politiske udspil og kraftige udfald mod blå blok.

 

Ganske vist har rød blok fortsat ligget bagefter i meningsmålingerne. Men alle anstrengelserne gik ud på at snævre forskellen så meget ind, at de røde havde en reel chance for at vinde et valg før sommer.

Læs også
Hvornår går borgerlige politikere i flæsket på de politiserende røde journalister?

 

Længe så det ud til, at Thornings plan fungerede godt. Men på det seneste så det blå forspring ud til igen at blive øget i målingerne.

 

Og så i weekenden sprang bomben: To meningsmålinger viste, at der nu er en meget stor blå føring. Så stor, at den reelt næppe ville være til at hente, hvis der blev udskrevet valg om kort tid.

 

Gravens stilhed i TV

Dermed hives tæppet væk under Thornings valgplan og alt det, som hidtil er blevet sagt og skrevet om dem i medierne, herunder TV.

 

Hvordan Thorning reagerer på dette, vides endnu ikke. Men det havde været aldeles oplagt for TV-kanalerne at bore i, hvad den ny situation betyder for rød bloks muligheder og Thornings strategi.

 

Men det var de ganske øjensynlig ikke interesserede i. Weekenden skred frem, uden at de foretog sig noget.

 

Læs også
Det politisk korrekte DR styrtbløder seere og lyttere

Et kvalificeret gæt går ud på, at hvis en borgerlig regering havde været i en tilsvarende situation, ville medierne have været helt oppe at køre. Med væg-til-væg dækning af regeringens trængsler og pågående interviews med blå politikere.

 

Men i TV var der stilhed. Gravens stilhed.

 

Mere politik end journalistik

Det er umuligt at se nogen journalistisk begrundelse for denne tavshed. Forklaringen er snarere politisk: Journalistisk Venstreparti havde ikke lyst til at gøre noget ud af en udvikling, der placerer rød blok i en hårdt presset situation.

 

Sådan er det med politisk skævhed i de offentlige TV-mediers journalistik. Den består normalt ikke i, at journalister åbent formulerer deres politiske synspunkter. Når den træder frem, sker det mere indirekte.

 

Skævhederne kommer ofte til udtryk i de emner, man ikke tager op, hvis man ellers kan slippe for det. Journalistisk Venstreparti har ikke noget engagement i at trække dem frem, fordi de gavner ”de forkerte”.

 

Sådan var det med sensationen, som TV ikke ville bringe.

Læs også
TV2 afslører politiskandale – men holder hånden over Mette Frederiksens rolle
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…