Det var en trist oplevelse, da mit barnebarn på 6 år blev truet på havnen i Horsens

Google street view

En meget trist oplevelse.

 

Mandag d. 13. juli 2015 sidst på eftermiddagen, gik jeg og min gode ven, der er tidligere kriminalbetjent, en tur med nogle af vore børnebørn på lystbådehavnen i Horsens.

 

På et tidspunkt kom min Rosa på 6 år løbende og græd meget og ville ikke fortælle årsagen, men det ville min vens børnebørn, som begge er over 10 år.

 

De pegede på en flok børn ca. syv, hvoraf de mindst var 6 til 7 år, den ældste var ca. 16 år, alle af anden etnisk herkomst, og sagde, at de havde spyttet på dem, uden at de havde kontaktet dem.

 

Jeg gik hen til dem og spurgte, hvorfor de spytter på vore børn. Så tog den ældste ordet og svarede i et meget truende tonefald, at det var Mursies dag i dag (sådan opfattede jeg det) og at vi brænder Jeres flag og tager Jeres land, samtidig hermed gav de andre børn os fingeren og et par af dem var aktive på mobiltelefonen.

 

Vores tur på havnen fortsatte, da vi ikke kunne opfatte det som andet end en grov spøg. Men det måtte vi erkende, at det ikke var. De fulgte os tæt og den ældste gentog sine Islamisk Stats trusler. Min ven begyndte at belære den ældste om god opførsel, men det gjorde blot situationen værre, hvorefter vi gik hjem og børnene fra ”Islamisk Stat” forblev på havnen.

 

Vore børn faldt først til ro efter en times tid og i den tid græd Rosa utrøsteligt. Dagen efter ville ingen af vore børn på havnen, men efter megen snak gik vi igen på havnen, og nu uden Islamisk Stats tilstedeværelse.

 

Efter den oplevelse er min tro på, at vi alle skal kunne leve sammen i fredelig sameksistens, sat på en alvorlig prøve. Der må være voksne personer bag de børn, som indoktrinerer dem de ekstremt yderliggående synspunkter. Der var ingen tvivl om, at de muslimske børn troede fuldt og fast på deres sag.

 

Den læser, som har sendt dette indlæg, har bedt om at være anonym. Redaktionen kender navn og adresse

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…