En lærer på min skole agiterede for, at muslimer ikke må have danske venner

Foto: Steen Raaschou

Forleden læste jeg, at skolevalget i Aarhus Kommune viste, at byens mest røde skole var Tovshøjskolen i Gellerupparken i Aarhus Vest.

 

Det fik mig til at tænke på min personlige oplevelse med skolen hvor jeg var ansat som pædagog i perioden 2008-2011.

 

Min ansættelse endte under noget dramatiske omstændigheder. Det skyldtes min protest mod, at skolen lod en muslimsk konvertit blandt lærerne få frit spil til at udbrede sit islamistiske budskab.

 

Det blev taget meget ilde op, at jeg opfordrede til at få sat en stopper for dette.

 

Giver efter for presset

Tovshøjskolen er et ekstremt eksempel. Den er domineret af elever med indvandrerbaggrund, og holdningerne hos skoleledelsen og blandt lærerne går meget langt i retning af at sælge ud af danske værdier.

 

Men mine oplevelser vil kunne genfindes i en lidt mindre målestok på mange andre skoler:

 

Politisk korrekte kræfter forsømmer deres store opgave med at sikre, at alle elever lærer værdien af demokrati, frihed og ligestilling, som vi kender det i Danmark.  De giver efter for presset fra muslimske parallelsamfund med deres kritik af det danske samfund og deres offerrolle.

 

Zainab

Jeg arbejdede på Tovshøjskolen, fordi jeg efter eget ønske var blevet overflyttet fra naboskolen Nordgårdskolen, som skulle lukke.

 

Vi var en del pædagogisk personale, der søgte overflytning til Tovshøjskolen, herunder lærerinde Zainab, som jeg tidligere havde dannet klasseteam med i indskolingen på Nordgårdskolen.

 

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

Zainab var en dansk konvertit til islam og meget troende.

 

Mit samarbejde med hende var præget af en højst professionel tilgang til vores fælles opgave med eleverne, og det fungerede godt – hun var fagligt dygtig og hun ”brændte” for at løfte de muslimske elevers kundskaber i dansk.

 

Vi talte sjældent om tro og islam, vi vidste begge, at der næppe var meget, vi kunne mødes omkring her.

 

Fra den første tid, jeg kendte Zainab, studsede jeg over nogle ting ved hendes adfærd.  Men jeg var ikke klarover, hvor meget hun brændte for islamistiske tanker.

 

Det opdagede jeg flere år senere, da vi begge var ansat på Tovshøjskolen.

 

Man må ikke tage danskere som venner

Efter overflytningen fra den lukkede Nordgårdskole skiltes vores veje, fordi vi landede i hvert sit afdelingsteam i fysisk adskilte huse.

Læs også
“Forfølgelse af kristne er næsten på folkemordsniveau” – politisk korrekte politikere og medier gør ingenting

 

Men en dag, mens jeg sad og skulle finde noget på skolens interne netværk, opdagede jeg, at Zainab havde lagt en henvisning ud til hendes hjemmeside ”Barn i Islam”.

 

Det er en hjemmeside, der vejleder muslimske forældre i at opdrage børn, når man bor i et vantro land.

 

Her kunne man blandt andet læse, at man ikke må tage danskere som venner, og man må ikke give sine børn danske navne, for så ville de komme til at holde af den danske kultur.

 

Jeg syntes, at dette var helt uacceptabelt, og jeg tog kontakt til skolens ledelse for at få den til at fjerne henvisningen til Zainabs hjemmeside fra intranettet og så i øvrigt tage en snak med hende.

 

Men skolen fjernede ikke henvisningen, så efter tre måneder og adskillige forespørgsler skrev jeg en nytårshilsen på skolens intranet, hvor jeg henviste til de ekstreme synspunkter på Zainabs hjemmeside.

 

Skoleledelsen: De fjendtlige holdninger til danskere intet problem

Læs også
Socialdemokratisk politiker blev jaget væk fra Nørrebro: ‘Demokrati er imod Allah’

Det fik skolens ledelse til at ryge op i det røde felt. Jeg blev ikke bortvist, men jeg fik en kraftig påtale for at mobbe en kollega.

 

Daværende skoleleder Jesper Lund Madsen mente slet ikke det kunne give anledning til bekymring, at en af hans medarbejdere vejledte forældre, herunder forældre til elever på skolen, i at være uvenner med danskerne.

 

Jesper Lund Madsen havde heller aldrig modtaget nogen meldinger om, at Zainab bragte sin overbevisning ind i skolen. Han følte sig sikker på, at hun udfyldte sin gerning til punkt og prikke.

 

Daværende viceskoleleder Kirsten Hjortshøj mente også, at skolens personale burde afspejle det omkringliggende samfund.

 

Det chokerende mig for jeg mente ikke, at der skulle være plads til anti-demokrater og sharia-tilhængere som rollemodeller for eleverne i den danske folkeskole.

 

Skældsord og trusler

Derfor sagde jeg mit job op og fortalte historien til journalisterne Sosun Sendi og Klaus Wivel fra Weekendavisen.

Læs også
Ja til sharia: Socialdemokrater vil bane vej for, at muslimske mænd med flere koner kan få statsborgerskab

 

Jeg havde aldrig været top populær blandt skolens ledende lærerstab, men efter artiklen i Weekendavisen nåede modviljen astronomiske højder.

 

Der blev indkaldt til møde i lærernes faglige klub, med Zainabs tilstedeværelse. Min egen pædagogiske tillidsmand råbte gennem gangen: ”Jeg håber, du kan se dig selv i spejlet efter dette her?”.

 

Der var absolut ingen opbakning, og de følgende dage oplevede jeg flere og flere trusler fra skolens store elever. Det endte med, at venlige kolleger rådede mig til at holde mig væk fra skolen – det var ikke rare ting, de havde hørt skulle gøres ved mig.

 

Islamisten fik efteruddannelse, orlov og kys fra kollegerne

Sagen tog meget meget hårdt på den islamistiske lærer, hvorfor skolen indstillede hende til efteruddannelse og orlov.

 

Herefter rejste hun til Egypten i forbindelse med det arabiske forår hvor Det Muslimske Broderskab kom til magten.

 

Læs også
Hvornår vil Irans regime omsider bryde sammen?

Dér modtog hun mange hilsner fra de gamle kolleger på Tovshøjskolen.

 

I dag er Det Muslimske Broderskab fjernet fra magten, hvorfor det kan være sværere at klare sig godt i Egypten, hvis man tilhører de radikale islamistiske grupper.

 

Derfor har  Zainab også vendt blikket mod Danmark, og hun er nu løst tilknyttet sin gamle arbejdsplads, Tovshøjskolen.

 

Hellere islamisme end politisk ukorrekthed

Hun er formodentlig ikke blevet mildere i sine holdninger. Men det er meget usandsynligt, at ledelsen vil forsøge at finde ud af, hvordan hun påvirker eleverne.

 

Prædiker hun stadig, at man ikke skal have danske venner? Lovsynger hun det islamiske kalifat som bedre end demokratiet?

 

Jeg kan af gode grunde ikke vide det med sikkerhed, da jeg ikke længere kan følge hendes aktiviteter.

 

Og skolens ledelse vil formentlig ikke vide det.

 

Der er kredse i det danske samfund, som meget hellere vil holde hånden over en islamist end risikere at blive anset for politisk ukorrekte.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…