Topskatten mindsker arbejdsudbuddet – for at modvirke det, bliver der lavet alle mulige bureaukratiske særregler

I den offentlige diskussion om mulighederne for igen at få gang i vækst og beskæftigelse anføres det ofte, at det er nødvendigt at øge ”arbejdsudbuddet”.

 

Hensynet til arbejdsudbuddet indgår både i diskussionerne om kontanthjælp, integrationsydelse og dagpengesystemet, men også om det danske skattesystem.

 

Erhvervsorganisationer og en række borgerlige partier syntes at være enige om, at ikke mindst den såkaldte ”topskat” hæmmer udbuddet af relevant og kvalificeret arbejdskraft.

 

Skattesystemet

Topskatten på 15 pct. udgør et markant element i det danske progressive skattesystem. Samtidig øger topskatten marginalskatteprocenten for de 10 pct. af skatteyderne med indkomster over 459.200 kr. (i 2015 og efter arbejdsmarkedsbidraget er trukket fra). I 2015 forventes der at være 506.000 topskatteydere svarende til 10 pct. af alle skatteyderne.

 

Topskatten bringer den danske marginalskat op på 56,5 pct., hvis der også betales kirkeskat.

 

Statens provenu fra topskatten anslås til 15,5 mia. kr. i 2015.

 

Topskatten mindsker arbejdsudbuddet

Diskussioner om topskatten er oftest mellem tilhængerne af skattesystemets rolle som omfordelingsmekanisme – og tilhængerne af et skattesystem, som lægger afgørende vægt på udformningen af et effektivt system for opkrævning af de midler, der er nødvendige til samfundets drift.

 

Der mindes om, at der hvert år skal ”kradses” næste 1.100 mia. kr. ind for at dække de offentlige udgifter!

 

Tilhængerne af omfordeling og af dogmet om at ”de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” betvivler, at topskatten skaber en samfundsøkonomisk forvridning ved gennem forhøjelsen af marginalskatten at formindske arbejdsudbuddet. Lad mig illustrere med et eksempel, der for nylig har været beskrevet i Finans.dk:

 

Læs også
Voldsomt drama: Anders Samuelsen er på vej til at fjerne de borgerlige fra magten og melde Liberal Alliance ud af dansk politik

Et jobtilbud med mere ansvar, en bedre pensionsordning, en del mere i løn, men også udsigten til en del mere arbejde, mindre fritid og mange flere rejsedage blev afslået.

 

Til trods for, at stillingen indebar et stort avancement, blev tilbuddet afslået, fordi topskatten ville æde store dele af den økonomiske kompensation for det ekstra ansvar, de flere arbejdstimer og de mange rejsedage.

 

Folketinget har lavet undtagelser for udlændinge

Selvom Socialdemokratiet fnysende afviser lempelser i topskatten har et flertal af Folketingets partier inklusive Socialdemokratiet for længst erkendt, at skattesystemet og ikke mindst topskatten og den høje marginalskat er en reel hindring for vækst og beskæftigelse i Danmark.

 

En række nøglestillinger i erhvervslivet kan som følge af skatteforholdene ikke besættes med kvalificerede personer.

 

Folketinget har således erkendt, at med en gennemsnitlig marginal skatteprocent på 56,5 pct. og de vilkår arbejdsmarkedet tilbyder, vil mange danskere betakke sig og afslå ellers vellønnede, men krævende stillinger. Det vil samtidig under normale skatteforhold være helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

 

Folketinget har derfor erkendt, at vi er nødt til at gøre undtagelser og bestikke den velkvalificerede arbejdskraft, hvis vi vil tiltrække den til Danmark.

Læs også
Forvrøvlet debat om topskattelettelse

 

Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge.

 

Ordningens betydning for forskningen er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen uundværlig så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau.

 

Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 70.600 kr. + bidrag til ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.

 

Urimelig forskelsbehandling

For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på knap 32 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet.

 

Søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Baggrunden er, at allerede i 1980erne stod rederierne, over for valget om enten at udflage eller finde andre veje til at bevare konkurrenceevnen.

 

Læs også
Bagvendt logik i debat om skattelettelser

Selv Socialdemokratiet kunne dengang indse, at det danske system ikke passede i en globaliseret verden, og resultatet blev det internationale skibsregister, som tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte.

 

Alligevel må vi i dag konstatere, at danske skibe i høj grad er bemandet med udenlandsk arbejdskraft. Det lykkedes dog at beholde rederierne i Danmark.

 

Det overvejes i øjeblikket at udvide ordningen til også at omfatte ansatte på borerigge. Hvis det gennemføres vil nye borerigge fortsat kunne operere under dansk flag og dermed fastholdes en række ledelses- og planlægningsarbejdspladser i Danmark.

 

Kan Venstre-regeringen levere en mindre marginalskat?

Hvis Venstre-regeringen holder hvad den har lovet, og sænker topskatten med 5 procentpoint, vil den danske marginalskat falde til 51,5 pct. Som bekendt har Socialdemokratiet fuldstændig afvist lempelser i topskatten, men måske kan der skabes flertal for en vis forhøjelse af indtægtsgrænsen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…