Den sidste regering gjorde digitaliseringen til et slags mantra, selv om ingen havde efterspurgt den. Hvis blot al kommunikation mellem borgerne og det offentlige kunne foregå via nettet, ville vi angiveligt spare ufattelige summer og samtidig vove, hvad ingen har vovet før: Danmark som digitalt foregangsland i verden.
Fritagelse er sidste løsning
Rundt omkring i kommunerne har man rustet sig til den nye virkelighed. Hvis ældre borgere ikke har lyst til at være ”digitale”, står hærskarer af hjælpere parate til at undervise dem i internettets lyksaligheder.
Kun som en slags sidste udvej – og meget modstræbende – tillader man, at ældre, handicappede og andre uden adgang til internettet kan blive fritaget for den såkaldte e-boks og dermed fortsat modtage deres breve fra det offentlige med postbuddet.
Men dispensationen kommer ikke af sig selv. Først skal der udfyldes en formular. Det er besværligt, og det kan ikke gøres i ét hug for al kommunikation med det offentlige.
Med andre ord: Ældre og andre ”digitale analfabeter” skal føle sig udenfor. De skal føle sig ydmygede og smådumme. Det er hensigten med det hele.
Men er det ikke en ret at kunne kommunikere med det offentlige? Og er det ikke netop de svagere grupper, som ofte har dette behov? Hvordan i alverden kan man finde på at bebyrde ressourcesvage gruppe med dette?
Digitalisering skal være noget man vælger til
ÆldreSagen foreslår, at de ældre skal kunne søge en generel fritagelse fra den digitale kommunikation. I Dansk Folkeparti ønsker vi imidlertid, at digitaliseringen skal været baseret på aktiv tilmelding. For langt de fleste danskere er det en fordel, at de via nettet har adgang til det offentlige. Det gør hverdagen lettere.
Men i stedet for at bruge ressourcer på bureaukratiske sagsgange vedrørende fritagelse fra digital kommunikation ville det være langt lettere at lade danskerne tilmelde sig aktivt. Finder denne tilmelding ikke sted, ja, så fortsætter kommunikationen som hidtil gennem almindelige breve med posten.
I øvrigt betjener det offentlige sig stadig af den almindelige post. Det gælder eksempelvis, når dømte kriminelle bliver indkaldt til afsoning. Her fandt man hurtigt ud af, at det slet ikke rækker med en digital indkaldelse til afsoning. Derfor bliver der nu sendt almindelige breve.
Til gengæld kan der hurtigt komme en inkasso-sag ud af en rykker for en parkeringsbøde, som sendes digitalt til en borger, der aldrig modtager den – hvis ikke borgeren har taget de fornødne forholdsregler og fået frameldt sig den digitale post
En stor gruppe borgere ønsker ikke digitalisering
Hovedformålet med digitaliseringen var at spare penge. Danskerne har derimod fået manøvren præsenteret som en lettelse i hverdagen. Det er det også for de fleste.
Men tilbage står en meget stor og sammensat gruppe af borgere, som af den ene eller anden grund i forskelligt omfang ikke er i stand til at betjene sig af de digitale løsninger. De bliver mødt med et omfattende bureaukrati og en kompliceret procedure for frameldelse.
Digitaliseringen skaber et a- og et b-hold i tilgangen til det offentlige. B-holdet skal ikke alene leve i bevidstheden om, at de blot bliver ”tålt”, nej, de risikerer også at gå glip af sociale ydelser, som de efter loven har ret til.
Kun digitalt ansøgning til sygdomsydelser
Når den fjerde ”bølge” af digitaliseringen træder i kraft den 1. december i år, vil den blandt andet omfatte ansøgninger om personlige tillæg, oplysninger om sygedagpenge og klager til Patientombuddet. Det kan ikke undgå at ramme svækkede borgere, som ikke evner eller magter at gå på nettet.
Dansk Folkeparti vil derfor opfordre den nye regering til at ændre digitaliseringen, således at ingen skal tvinges ud i besværlige og bureaukratiske sagsgange for at blive fritaget fra digitale løsninger. Lad borgerne tilmelde sig aktivt i stedet. Det vil også gøre selve sagsbehandlingen langt lettere.
Ingen danskere skal køres ud på et sidespor. Det handler ikke alene om, at vi sikrer, at alle borgere får de ydelser og den service, som de har krav på. Det handler også om den enkelte borgers værdighed som fuldgyldigt medlem af samfundet.
