Hvem husker i grunden ”Fair Løsning”? Sikkert ikke mange. Men det var det oplæg, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti gik til folketingsvalg på i 2011. Fair Løsning var en enorm buket af valgløfter, og det eneste, som danskerne stort set skulle yde til gengæld, var at arbejde sølle 12 minutter mere om dagen.
Det siger sig selv, at Fair Løsning hurtigt faldt til jorden. Det samme gjorde de fleste andre løfter såsom billigere offentlig transport (det blev dyrere) og den tåbelige betalingsring rundt om København. Men i Socialdemokratiet ved man godt, at den menneskelige hukommelse som regel er sådan indrettet, at den kun tæller de lyse timer.
S’ kampagne for udlændingepolitik
Det formodede kollektive hukommelsestab danner nu udgangspunkt for en ny socialdemokratisk kampagne. Den handler om, at udlændinge skal sættes i arbejde, når de kommer til Danmark. At de skal yde noget til gengæld for den økonomiske hjælp, som de modtager. Men kampagnen er ikke alene udtryk for en ufatteligt hykleri, den er også forkert i sit udgangspunkt.
Hvornår blev det besluttet, at flygtninge automatisk bliver til indvandrere, når de sætter deres fod på dansk jord? Handler hjælp til flygtninge ikke først og fremmest om, at de skal have husly og tryghed, således at de senere kan vende hjem til deres eget land? Men det blev naturligvis besluttet af den nuværende regering; nemlig da man gav asylansøgere mulighed for at søge arbejde og bosætte sig uden for asylcentrene.
Herudover lempede regeringen en lang række andre krav på udlændingeområdet. Den afskaffede starthjælpen og kontanthjælpsloftet, ligesom lempede på kravene til danskkundskaber og afskaffede pointsystemet. Men nu vil regeringen altså give danskerne indtryk af, at den ønsker at stramme. Selv om den ikke har gjort andet end at lempe siden valget i 2011.
EU-chef: I får mange asylansøgere på grund af jeres høje ydelser
De mange lempelser har ført til en enorm tilstrømning af ”asylindvandrere”. Det er mennesker, som forståeligt nok flygter fra krig og ødelæggelse, men som samtidig i de fleste tilfælde har øje for, i hvilke lande forholdene er bedst. Asylchef Mariyana Stoyanova fra Bulgarien fortalte i Jyllands-Posten den 10.3, at asylansøgerne har et forbløffende godt kendskab til de sociale systemer i modtagerlandene.
”I flere år har Tyskland og Sverige stået øverst på listen over lande, som flygtninge har haft som målet for deres flugt. Men i de seneste to år er Danmark rykket op på listen over lande, som er attraktive mål for flygtningene. Det skyldes blandt andet den gode modtagelse, asylansøgere får her i landet, samt de høje sociale ydelser”, udtalte Mariyan Stoyanova til Jyllands-Posten.
At millioner og atter millioner mennesker ønsker en bedre tilværelse, er kun forståeligt. Det er også forståeligt, at de ønsker at se deres børn vokse op i fred og tryghed. Men det siger sig selv, at flygtninge i så store mængder for størstepartens vedkommende skal hjælpes i nærområderne. Ellers bryder asylsystemerne i Europa sammen. Ingen lande i EU ”flyder med mælk og honning”. Vi har krise. Vi har arbejdsløshed. Vi har knap råd til vores egen velfærd.
Udgifterne til flygtninge og deres familier forventes at løbe op i mere end ni milliarder kroner i år, hvilket er en tredobling af tallet i 2011. Det er mange penge. Det er penge, som i stedet kunne bruges på velfærd i Danmark, hvor f.eks. de ældre er blevet skåret ned den ene gang efter den anden og mange steder må tage sig til takke med en stærkt forringet pleje.
Socialistisk Folkeparti knækkede halsen på regeringssamarbejdet og trak sig ud af regeringen. Socialdemokratiet fortsætter i den gamle velkendte rille. ”Det Danmark, du kender” er en af titlerne på Socialdemokratiets krampagtige selvfremstilling. Jeg tror, at færre og færre efterhånden genkender Danmark. Til gengæld genkender jeg tydeligt Socialdemokratiet. Det gør mange danskere helt sikkert. Her fortsætter de tomme løfter i én uendelighed.
Pia Kjærsgaard, MF, værdiordfører, Dansk Folkeparti
