En universitetslærer tager bladet fra munden: Lige meget, hvor lidt man ved, kan man få sin eksamen

Foto: Hanne Loop og Colourbox (arkiv)

Jill Byrnit siger nogle ting, som burde få politikere og embedsmænd op af stolene.

 

Hun har i flere år undervist i psykologi på universitetet og har siden 2011 været ansat på Indstitut for Psykologi på Syddansk Universitet, hvor hun selv er tidligere vicestudieleder.

 

Men nu er hun på vej væk fra universitetet og fortæller, hvor galt det står til med et uddannelsessystem, hvor viden og faglighed styrtdykke.

 

Hun siger, at der er studerende, som kan så lidt, at de bør dumpe. Men de får som regel alligevel lov til at bestå.

 

Dumper man må man prøve igen

Jill Byrnit fortalte i Den Korte Avis onsdag, hvor svært det er at dumpe studerende.

 

Nu tager hun skridtet videre og beskriver over for Den korte Avis, hvor lette vilkårene i virkeligheden er for de studerende, der er dumpet.

 

De elever, som dumper, får mulighed for at prøve igen og sådan skal det naturligvis også være, siger hun. Men problemet med den såkaldte re-eksamination er, at den er alt for let. Der bliver taget med fløjlshandsker på de studerende.

 

Re-eksaminationen sker på så lempelige vilkår, at det praktisk talt er umuligt ikke at bestå sin eksamen i sidste ende.

 

Jill Byrnit har selv oplevet, hvordan systemet fungerer.

 

Det er umuligt ikke at bestå til sidst 

Læs også
Mange unge er på vej til eksamen: Her er 10 gode studietips

Forløbet er som følger:

 

De studerende skriver en større opgave nogle år inde i uddannelsen. Den skal de til mundtlig eksamen i.

 

Hvis en studerende dumper, har han eller hun lov til at prøve igen – og de må prøve flere gange. Sådan skal det selvfølgelig også være, siger Jill Byrnit. Men problemet er, at disse re-eksaminationer er så nemme, at det næsten er umuligt ikke at bestå. Det ved hun af erfaring med studerende, hun har dumpet.

 

Den studerende, der er dumpet, skal lave et skriftligt sammendrag (en synopsis) af hvad, der gik galt ved den første eksamination. Desuden skal den studerende til mundtlig prøve i den samme opgave, som vedkommende dumpede i. Det gør det ret nemt at bestå, da den studerende jo ved, hvad han eller hun vil blive spurgt om.

 

Hvis man alligevel dumper til denne re-eksamination, så får man lov til at prøve igen. Det sker efter samme mønster. Den studerende skal igen skrive et sammendrag af, hvad der gik galt ved eksamen og igen høres i den samme opgave.

 

Det bliver lettere men burde blive sværere

”For hver gang gør man det lettere for den studerende. De ved fra den første og den anden eksamen, hvad de bliver spurgt om. Og det kan de lære uden ad, uden at instituttet på nogen kvalificeret måde har fået dokumenteret, at den studerende rent faktisk har tilbundsgående styr på det fagstof, der skulle tilegnes”, siger Jill Byrnit.

Læs også
Sinem Saritas er blevet læge sammen med 110 andre – hun fik den højeste karakter

 

”Men studerende der er dumpet ikke blot sin eksamen men også sin re-eksamen burde i virkeligheden have en ny, mere omfattende opgave 3. gang, de skal eksamineres i emnet, for at vise, at de vitterligt er på det fagniveau, de skal være på, siger hun.

 

Disse argumenter har hun fremført på sit institut, da en studerende skulle til re-eksamination for anden gang.

 

Men kritikken blev ikke taget alvorligt. Tværtimod blev Jill Byrnit fjernet som eksaminator. Det skete selv om bedømmelsen ikke var truffet af hende alene. Der havde været to forskellige censorer med ved eksamen og re-eksamen.

 

men alligevel overtog en studieleder selv eksaminationen, og den studerende bestod.

 

Det er altså meget nemt for de studerende at bestå, også selv om de er dumpet flere gange forud.

 

Gruppeopgaver

Læs også
De unge vil ikke uddannes til arbejdsløshed: Nu bliver de hurtigere færdige, og flere vælger naturvidenskab

Det er et særligt problem, når de studerende skriver gruppeopgaver, hvor flere er sammen om en fælles skriftlig opgave.

 

Der kan altså være studerende, der stå som medforfatter til en opgave uden at have lavet ret meget og uden i realiteten at kende stoffet. Hvis de så ikke for alvor bliver testet til en eksamen, er det ikke betryggende for kvaliteten af de færdiguddannede akademikere.

 

Et svigt af de studerende og af det danske samfund

”En del undervisere på universiteterne tror, de hjælper de studerende ved at se igennem med, at deres viden er  ringe. Men i virkeligheden er det et kæmpe svigt. De studerende har ikke brug for at blive lempet igennem. De har brug for råd og vejledning, så de bliver dygtige og ansvarsbevidste akademikere. Og kan de ikke eller gider de ikke, så nytter det ikke noget, at vi skjuler dette faktum ved at lade dem slippe igennem med hvad som helst”, siger Jill Byrnit.

 

”Dårligt uddannede akademikere gør samfundet dårligere fungerende, og det rammer de borgerne, som har betalt uddannelserne. De får et mindre velfungerende samfund. Dårlige psykologer rammer tilmed ikke mindst de dårligt stillede i samfundet. Hjælpen bliver for tilfældig og ofte for utilstrækkelig”.

 

”Mange tror, at Danmark er et samfund, der på alle fronter ligger i toppen. Men det er ikke rigtigt. Vi klarer os efterhånden dårligt på en række områder. Og efter min opfattelse har den svækkede viden og faglighed i uddannelserne et stor medskyld”.

 

Ingen støtte

Læs også
Nem grafisk fremstilling: Hvilken betydning får regeringens omlægningen af SU for den enkelte

Det danske samfund burde værne om undervisere som Jill Byrnit. Men det sker ikke. Tværtimod.

 

Jill Byrnit har ikke fået opbakning fra institutledelsen. Lederen siger tværtimod, at hun ikke genkender det billede, der bliver tegnet. (Berlingske)

 

Og Jill Byrnit oplever heller ikke, at politikere og andre beslutningstagere reagerer.

 

Nedturen for viden og faglighed fortsætter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…