”Behovet for arbejdskraft de kommende år vil være stort. Ledigheden ligger kun en anelse over sit strukturelle niveau, så den væsentligste del af et øget arbejdsudbud skal komme fra de, der i dag står uden for arbejdsstyrken, eller som vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Hertil kommer et behov for arbejdskraft udefra”. Det siger Danmarks Nationalbank i kvartalsoversigten for 2. kvartal, 2015.
Begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft
Danmark er således ikke udfordret af arbejdsløshed, men af begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi får brug for meget mere indvandring. Vi er ikke nok danskere til at tage sig af Danmark. Lige nu og i de nærmeste år vil der være mere brug for indvandring i Danmark end nogensinde tidligere. Det er bydende nødvendigt, fordi vores egen fødselsrate er alt for lav. Vi har ikke reproduceret os selv i snart 50 år, og derfor har vi brug for indvandring. Indvandring af arbejdskraft er en forudsætning for øget velstand og velfærd, så vi bør byde alle, der vil arbejde, er positive over for Danmark og vil Danmark, velkommen.
Denne anbefaling kommer ikke kun fra Radikale og tilhængerne af multietniske samfund, men bakkes op af Nationalbanken og organisationer som Dansk Industri og toppen af dansk erhvervsliv. Der er tilsyneladende ingen, der seriøst regner med, at det vil være muligt at øge det indenlandske udbud af kvalificeret arbejdskraft fra den reserve, de mere end 800.000 på overførselsindkomst udgør.
Fortalerne for øget indvandring anbefaler i stedet, at det danske samfund og den enkelte danske bør droppe modviljen og blive langt bedre til at tage imod mennesker fra Østeuropa, Mellemøsten og andre dele af verden, som kommer hertil. Vi skal byde dem velkommen til vores land, for vi får brug for dem. De er selve forudsætningen for, at vi kan blive ved med at være et rigt land.
Er Danmark attraktiv for kvalificerede arbejdstagere?
Nationalbanken pointerer, at udenlandsk arbejdskraft fra især Østeuropa i dag udfylder en vigtig plads på det danske arbejdsmarked, og udfordringen fremad bliver at tiltrække yderligere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Nøgleordet er således ”kvalificeret arbejdskraft” og det var da også temaet, da ”Consortium for Global Talent” var vært for et seminar på Christiansborg den 13. maj 2015 om mulighederne i udenlandsk arbejdskraft – ”The Race for Talent – Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft som katalysator for vækst”.
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen talte på seminaret om regeringens indsats for at tiltrække talenter til Danmark.
Realiteten er, at regeringen ikke har gjort en særlig indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og den radikale minister erkendte, at det simpelthen ikke er attraktivt for talentfulde unge at arbejde i Danmark.
Den netop overståede valgkamp, herunder ikke mindst opbakningen til Dansk Folkeparti viser, at store dele af befolkningen ikke umiddelbart bakker op om budskabet, om erhvervslivets behov for udenlandsk arbejdskraft. Ganske mange synes at mene, at vores primære forpligtelse er at sørge for, at danskere på dagpenge eller overførselsindkomst i så stort antal som muligt får adgang til arbejdsmarkedet.
Hvem er det, der kommer til Danmark?
EU’s indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed har betydet, at mellem 80 og 100.000 udlændinge har mere eller mindre fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Det kommer ikke som en overraskelse for de fleste; Mange danskere har en helt fast opfattelse af, at vi er de bedste, og at der burde være mange velfungerende mennesker ude i verden, der er positive over for Danmark og vil Danmark – ja, det er ligefrem et privilegium at bo her. Når det ude i verden præsenteres som meget overraskende, når Danmark undertiden rangerer højt på lykkeindeks, tager mange danskere det som en selvfølge. Vi er jo de bedste!
Repræsentanter for store danske virksomheder har peget på, at indvandrer- og integrationsdebatten kunne sende negative signaler til den velkvalificerede internationale arbejdskraft. At indvandrerkritiske politikere omtaler østarbejdere som velfærdsturister, græshopper og kriminelle, kan ifølge disse virksomheder afholde velkvalificerede personer fra at søge beskæftigelse i Danmark.
Hvad afholder velkvalificeret arbejdskraft fra at komme til Danmark?
Det kan ikke udelukkes at tonen i den danske debat om udlændinge kan afskrække enkelte, men det er snarere andre og tungtvejende realiteter, der har større betydning: Skattetrykket, den geografiske placering på kanten af det gamle Sovjetimperium, prisniveauet, den meget høje grad af kontrol af borgerne fra Skat, andre myndigheder, parkeringsvagter osv. skræmmer mange med netop de kvalifikationer, vi mangler, langt væk. Samtidig er vi plaget af planøkonomi og begrænsninger på det frie initiativ, en økologisk fanatisme, speltkultur og politisk korrekthed og i kombination med den danske vejr, betyder det, at mange udlændinge – trods den meget høje materielle levestandard – ikke har lyst til at leve her. Når vi samtidig lægger os ud med hele den muslimske verden, markedsfører ekstrem pornografi og afliver og parterer unge levedygtige giraffer i fuld offentlighed som underholdning for børn, er det næppe forhold, der øger attraktionen.
En region i Jylland forsøgte for flere år siden at importere indiske læger til Danmark, men flere af disse mistrivedes også pga. den flade struktur, hvor læger ingen autoritet har, og alt skal diskuteres og kritiseres.
Andre udlændinge klager over, at det er umuligt at få danske venner, idet danskere isolerer sig og er generelt uinteresserede i at møde udlændinge.
Sandheden er desværre, at for mennesker, der har et valg og andre muligheder, er Danmark ikke et tillokkende land. Turiststrømmene giver et fingerpeg – Norge, Sverige og selv Finland tiltrækker langt flere turister end Danmark.
Særordning for ”forskere”
Folketinget har da også erkendt, at med en gennemsnitlig skatteprocent på 55,6 pct. (ekskl. kirkeskat) og de vilkår der almindelige danskere bydes på arbejdsmarkedet, er det svært at tiltrække kvalificeret udenlandske arbejdskraft til Danmark.
Vi er nødt til at bestikke den velkvalificerede arbejdskraft, hvis vi vil tiltrække den til Danmark. Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en økonomisk gulerod i form af en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge.
Ordningens betydning for forskningen er vist nok begrænset, men for såkaldte nøglemedarbejdere er ordningen uundværlig, så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau. Nøglemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der opfylder et minimumslønkrav på 70.600 kr. + bidrag til ATP – kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.
Særordning for søfolk
Søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Baggrunden er, at allerede i 1980erne stod rederierne, over for valget om enten at udflage eller finde andre veje til at bevare konkurrenceevnen.
Selv Socialdemokratiet kunne dengang indse, at det danske system ikke passede i en globaliseret verden, og resultatet blev det internationale skibsregister, som tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte. Alligevel må vi i dag konstatere, at danske skibe i høj grad er bemandet med udenlandsk arbejdskraft. Det lykkedes dog at beholde rederierne i Danmark.
Særordning for borerigge
SR-regeringen freslog kort før valget, at ordningen udvides til også at omfatte ansatte på borerigge. Regeringens tiltag får helt konkret den betydning, at nye borerigge vil kunne operere under dansk flag og dermed fastholdes en række ledelses- og planlægningsarbejdspladser i Danmark.
Kun attraktivt for flygtninge og østarbejdere
Særordningerne er udtryk for en usund forskelsbehandling mellem udlændinge og danskere. En forskelsbehandling, der tåler sammenligning med forholdene i Sovjettidens østeuropa, hvor mennesker med adgang til udenlandsk valuta kunne handle i såkaldte ”dollar-butikker” og opretholde en levestandard langt over niveauet for almindelige borgere.
For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på knap 32 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningerne er helt nødvendige, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet.
Uden disse særordninger, ville alene fattige flygtninge og arbejdsvillige østarbejdere uden særlige kvalifikationer finde forholdene i Danmark positive. Begge grupper har en så stor økonomisk gevinst ud af at bo her, at det langt opvejer skattetryk, sygelig kontrol og dårligt vejr.
Når vi år efter år tillader et stort antal mennesker, med en fremmed kultur og uden de kompetencer vækstsektorerne efterspørger, at komme til landet, sættes samfundsøkonomien under pres. Problemerne opstår, fordi vi har opbygget et samfund, der tilsyneladende står magtesløs over for en udvikling, hvor flere og flere modtager offentlig forsørgelse og færre og færre arbejder. Den ideale forestilling bag den danske velfærdsmodel, er at sikre, at enkelte borgere, der har brug for hjælp i kortere eller længere tid som følge af f.eks. arbejdsløshed, sygdom, uddannelse, børnefødsler eller andre såkaldte ”sociale begivenheder” uden videre kompenseres relativt generøst. Selv efter de seneste stramninger er dagpengesystemet et af de mest ekstravagante i Europa, og hvor samfundet tidligere havde råd til og overbærenhed med enkeltstående tilfælde af misbrug, er det nu en økonomisk belastning.
For mange er afhængige af den offentlige sektor
Indvandringen og den demografiske udvikling har imidlertid betydet, at 11,1 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere af indvandrere (i maj 2014). Ganske mange indvandrere og efterkommere er dårligt integrerede og overrepræsenterede i kriminal- og arbejdsløshedsstatistikkerne. Denne gruppe har dermed bidraget til en kraftig stigning i antallet af borgere, der er helt afhængige af indkomst fra det offentlige. I øjeblikket har 3.029.994 borgere deres indkomst fra det offentlige. Det svarer til at 70 pct. af den samlede danske befolkning over 18 år på ca. 4.300.000.
Det samlede tal op på 3.029.994 fremkommer som summen af 816.000 personer på overførselsindkomst, 327.000, der er på SU, 1.059.000 folkepensionister og 827.994 personer ansat i det offentlige.
Hvordan imødekommes efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft?
SR-regeringen har været optaget af velfærd, men har i sine fire regeringsår kun formået at tiltrække flygtninge og østarbejdere, der har givet anledning til debat om social dumping og løntrykkeri. Kun i kraft af økonomiske særordninger har det været muligt at tiltrække et begrænset antal udlændinge, med stærkt efterspurgte kompetencer. Spørgsmålet er, om en ny borgerlig regering kan gøre det bedre?