Denne ungarske kvinde er efterlyst for hjemmerøveri mod 96-årig kvinde

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde denne kvinde. Hun hedder Katalin Ralfort, er født den 25.juni 1970 og er ungarsk statsborger med bopæl i Danmark.

 

Den 44-årige kvinde er tidligere dømt for hjemmerøveri, erfarer Ekstra Bladet. Hun er prøveløsladt efter en dom på to års fængsel for et røveri i en 85-år kvindes hjem, skriver avisen.

 

Politiet mener, at hun er den kvinde, som sammen med to mænd fredag den 14. november sidste år klokken cirka 16:30 trængte ind hos en 96-årig kvinde i hendes lejlighed på Peter Bangsvej og begik hjemmerøveri.

 

 

Hendes to eventuelle medgerningsmænd er fortsat på fri fod. De tre hjemmerøvere fik adgang til lejligheden ved ringe på og derpå trænge ind, efter at den 96-årige kvinde forsigtigt havde åbnet døren i den tro, at det var hendes datter, der ringede på.

 

 

Kraftig af bygning

Den efterlyste 44-årige Katalin Ralfort beskrives som 161 centimeter høj og kraftig af bygning med hvid hudfarve, langt lysebrunt hår og brune øjne.

 

 

Læsere, der kan have oplysninger i sagen og som eventuelt har observeret noget på Peter Bangsvej på tidspunktet omkring røveriet, kan ringe til Københavns Politi på telefon 3314 1448.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…