Den ny vismand har forstand på kvælstof – det kan komme landbruget til gode

Kvælstofekspert ny Vismand

Finansministeren har udnævnt professor Lars Gårn Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, til nyt medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd.

 

Han tager dermed fra september over som såkaldt miljø-økonomisk vismand efter professor Eirik Schrøder Amundsen (også IFRO), der har været medlem af formandskabet siden 2007. Lars Gårn Hansens forskning fokuserer på miljøøkonomiske problemstillinger, herunder regulering, kontrol og håndhævelse.

 

Han har således beskæftiget sig indgående med miljøøkonomiske analyser og styringsmidler i naturpolitikken. Han har bl.a. skrevet om ”The Dynamics of Farm Land Allocation – Short and Long Run Reactions in a Long Micro Panel”

 

Gårn Hansen har deltaget i en række udvalg og arbejdsgrupper vedrørende regulering af miljøproblemer, herunder Bichel-udvalget (1997-99) om konsekvenserne af afvikling af pesticidanvendelsen og arbejdsgruppen vedrørende økonomiske virkemidler til regulering af kvælstof og fosfor forud for udarbejdelsen af Vandmiljøplan II. Lars Gårn Hansen har været professor på IFRO siden 2009.

 

Omsættelige kvælstofkvoter

Lars Gårn Hansen har gjort sig bemærket ved at være en stærk fortaler for at indføre omsættelige kvoter på udledning af kvælstof.

 

Emnet er særdeles aktuelt og særdeles vedkommende for dansk landbrug. De danske vandplaner, der har været særdeles byrdefulde for landbruget, blev fra start i 1987 baseret på et grundlag, der ifølge landbrugets egne eksperter var uvidenskabeligt.

 

Reguleringer uden faglig fundering blev trukket ned over erhvervene og begrundet i, at alle problemer i vandmiljøet skyldtes landbrugets forbrug af kvælstof.

 

Svært at måle kvælstoftab

Indførelsen af individuelle omsættelige kvælstofkvoter er imidlertid ikke uden problemer.

 

Lars Gårn Hansen og hans kolleger på IFRO erkender, at den største udfordring for at introducere et individuelt omsætteligt kvotesystem for kvælstoftabet fra planteavl er, at tabet er diffust og svært at måle. Dette gør kontrollen af kvælstoftabet på den enkelte mark hos den enkelte landmand besværlig.

Læs også
Set fra et landbrugssynspunkt ligner Brexit mareridt og kaos

 

Måske kan problemerne overkommes, og måling af kvælstofindholdet i vand fra drænrør, krav om elektronisk måling af gødningsspredning samt stikprøvekontrol af kvælstofindholdet i jordprøver kunne være nogle muligheder. Det foreslåede kvotesystem forudsætter, at hver enkelt marks kapacitet til at holde på kvælstoffet bestemmes én gang for alle, og at denne bruges til at korrigere de individuelt tildelte kvoter på kvælstoftab.

 

Professor Lars Gårn Hansen har indiskutabelt demonstreret sin kapacitet inden for miljøøkonomisk analyse. Det skal dog ikke forbigås, at den akademiske blog ”Punditokraterne” ikke rangerer Lars Gårn Hansen i den absolutte nationaløkonomiske elite. Punditokraterne er en liberal og markedsøkonomisk orienteret blog, der siden 2005 har skrevet om økonomi, jura, politik og samfundsvidenskabelig forskning.

 

De påtager sig hvert år at udpege, hvem der er de bedste danske nationaløkonomer med udgangspunkt i forskernes præstation i international, fagfællebedømt (peer-reviewed) publiceret forskning.

 

Nr. 40 på rangliste

På Top-40 listen for 2015 kommer Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet, ind som nr. 40 (og dermed sidst på listen). Lars Gårn Hansen opnår ikke placering på Punditokraternes lister for 2012, 2013 og 2014.

 

Nærmere om Punditokraternes ranglistning i:

http://punditokraterne.dk/2015/05/12/bedste-danske-nationaloekonomer-2015/

Læs også
Regeringen er klar med en ny håndsrækning til tørkeramte landmænd
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…